Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.
Hvad er radio?: Radiobølgernes egenskaber sætter rammerne for, hvordan du kan kommunikere trådløst.
Radiobølger er elektromagnetiske bølger, der bevæger sig gennem luften med samme hastighed som lys. Radiobølgerne kan skelnes fra hinanden på deres frekvens, der måles i antal bølgetoppe - også kaldet svingninger - pr. sekund og angives oftest i mega- eller giga-hertz (MHz eller GHz). Det smarte er, at radiosignaler på forskellige frekvenser normalt ikke generer hinanden ved at skabe interferens. Det betyder, at alle mulige slags radiokommunikation kan være i gang samtidig.
Man kan ændre et signal ved såkaldt modulation, så bølgen så at sige forskydes: Det kalder man at sende i en anden fase. Tildeler man signalet i den ene fase værdien ‘0' og i den anden fase værdien ‘1', kan man sende digitalt ved at skifte fase. Denne såkaldte fasemodulation er den oftest anvendte måde at sende digitalt via radiosignaler.
Lavere rækker længere
Lave frekvenser har en længere senderækkevidde end højere frekvenser. Da det gamle NMT 450-net var ved at blive udfaset herhjemme midt i 90'erne, så man samtidig, at der blev etableret helt nye mobilnet, der benytter denne teknologi i Rusland. Dette system sender nemlig på 450 MHz og rækker dermed længere end for eksempel 900-MHz-frekvenserne, der bruges til GSM. Dermed egnede frekvenserne sig bedre til at skabe dækning i store områder.
Omvendt rækker frekvenserne mellem 1910 MHz og 2170 MHz, som er afsat til 3G herhjemme, forholdsvis kortere end de frekvenser, der hidtil er blevet benyttet til mobiltelefoni. Det er årsagen til, at 3G først vil blive etableret i de tætbefolkede byområder. Det spiller dog også ind, at kravene i de licenser, som giver 3G-selskaberne lov til at bygge nettene, omfatter at de fire selskaber skal udbygge deres net, så 80 procent af befolkningen kan bruge 3G, der hvor de bor ved udgangen af 2008.
En væsentlig gevinst ved at gå opad i frekvens er, at der ofte er tildelt bredere frekvensbånd til en given tjeneste på de højere frekvenser. Dermed bliver der plads til både hurtigere dataoverførsel og flere brugere.
Strømforbruget skal ned
Lang rækkevidde kan være både til hjælp og gene. Ønsker man at etablere et trådløst lokalnet i sin virksomhed, kan man klare sig med færre opkoblingspunkter, hvis man vælger 802.11b eller 802.11g, der sender på 2,4 GHz. Men befinder man sig i en kontorbygning i flere etager, hvor en række firmaer benytter hvert deres trådløse net, kan man reducere generne fra interferens mellem nettene ved at benytte 802.11a, som sender på 5 GHz og altså rækker kortere.
Rækkevidden af radiosignalerne bestemmes ikke kun af frekvensen. Afstanden, der kan sendes over, afhænger naturligvis også af senderens effekt. Moderne trådløse systemer har ofte indbygget intelligens, der kan vurdere, hvor langt væk fra sendere brugeren befinder sig, og skrue op og ned for sendestyrken, så der ikke benyttes mere effekt end nødvendigt. Det er med til at holde strømforbruget nede, hvilket er afgørende i den trådløse verden: Ligegyldig hvor smart en enhed man har, er den ubrugelig, når batteriet er dødt. Blandt de andre teknologier til nedsættelse af strømforbruget, der arbejdes med i øjeblikket, er udvikling af mere effektive dvale-funktioner, så enhederne hurtigere går på stand-by, når de ikke sender.
Billedtekst:
Skematisk fremstilling af dataoverførsel ved fasemodulation. Tre hele op eller nedgående streger udgør et informationsbærende udsnit af radiobølgen, mens de halve bølger markerer skiftene til en anden fase. I dette tilfælde sendes 1,1,skift,0,skift,1,skift,0,skift - eller 11010.
