Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 4. september 2003.
KARRIERE & KOMPETENCE: Han tropper op på talrige møder om gensplejsede planter og taler om nødvendigheden og de mange goder, som en fortsat udvikling af GMO har. Det er et langt sejt træk, indrømmer han, men han kan ikke lade være. Klaus K. Nielsen er...
Som skoledreng fik Klaus K. Nielsen at vide, at han fægtede ivrigt med armene, når han skulle fremlægge noget ved tavlen. Og denne eftermiddag i august, hvor Risø flyder ud i sensommersolen, fremstår han stadig som et usædvanligt energisk indslag i den længe af forskningsinstitutionen, hvor han nu er chef.
Længen huser et samarbejde mellem virksomheden DLF-Trifolium, hvor Klaus K. Nielsen har titel af forskningschef, og det offentlige forskningscenter Risø.
Solbrændt sommerfjæs, iført lyst tøj og hurtigsnakkende, som om han har ventet hele dagen på at få lov til at tale om fordelene ved genmodificerede planter. Det har han nu ikke, for tidligere på dagen var han i Fødevareministeriet for at vurdere et oplæg til afstandskrav mellem marker med GMO og marker med konventionelle afgrøder.
Som medlem af en gruppe eksperter er han en af de personer, regeringen lytter til, når talen falder på politisk følsomme emner som plantebioteknologi. Men allerede inden mødet i ministeriets departement var han på banen med en kommentar til dagens udgave af Dagbladet Børsen. Jeg er optimist, sagde han til avisen i en vurdering af, om det danske forbud mod udplantning af GMO på danske marker ikke snart står for fald.
Frankrig, der hidtil som Danmark har opretholdt et forbud, er ved at vende. Og sker det, er Klaus K. Nielsen optimistisk i forhold til, at der nu kommer bevægelse i sagerne.
Enmandshær
Det står i hans CV under tillidshverv, at han aktivt deltager i debat og udformning af dansk og EU-lovgivning m.m. Det medfører samtidig, at han er medlem af et hav af bestyrelser, styregrupper, programkomiteer, rådgivende udvalg o.s.v.
Men han føler sig lidt alene med sin indsats. Som en af de meget få - måske den eneste - videnskabsmand fra industrien forsøger han at gøre opmærksom på de kolde fakta og de samfundsmæssige perspektiver i en meget ophedet diskussion for eller imod gensplejsede planter. Eller som venstrepolitikeren og folketingsmedlemmet Thor Gunnar Kofoed udtrykker det:
"Klaus er utroligt engageret og vidende. Typisk tekniker. Når en ting er teknisk bevist, har han svært ved at forstå, at det ikke kan accepteres bredt. Derfor bliver han ved og ved med saglige argumenter, for der er ikke noget, der er lige meget for Klaus. Hans deltagelse og især hans måde at deltage på er med til at skabe respekt for forskningen. Han stiller jo også op til GMO-modstandernes arrangementer, hvor han aldrig skyder på de frelste, men forklarer faktum. Det, tror jeg, skaber respekt. Men vigtigst er, at han stiller op i modsætning til mange forskere, der alt for ofte stikker hovedet i busken. Jeg efterlyser flere af hans støbning. Det er hans type, der er med til at modarbejde billedet af forskere som farlige mænd med røde og blå hår ud af næsen og ørerne," siger Thor Gunnar Kofoed, der ud over sit job som folketingspolitiker blandt andet er formand for Bornholms Frøavlerforening.
Græsrødder
Fra modstandersiden dukker Dan Belusa fra Greenpeace ofte op til de samme møder som Klaus K. Nielsen. På trods af flere års parallelløb kender Dan Belusa ikke Klaus K. Nielsen.
"Jeg må indrømme, at jeg desværre ikke kender min modstander særligt godt," siger han.
Dette ærgrer Klaus K. Nielsen. Ikke på grund af forfængelighed, men fordi det giver et godt billede af niveauet af debatten:
"Jeg ved godt, hvem Dan Belusa er, men kender heller ikke ham personligt. Vi sidder faktisk aldrig ansigt til ansigt og lytter til hinandens argumenter. Det er ikke lykkedes at få startet en nøgtern og saglig dialog, og det er ærgerligt og skadeligt."
Rollen som engageret debattør og frontkæmper i bestræbelserne på at give bioteknologisk planteforskning gode vilkår er en rolle, Klaus K. Nielsen påtager sig med blandede følelser. Det fylder meget, og indsatsen skal lægges oven i den tid, der bruges på hans primære opgave - nemlig at lede en forskningsgruppe, der i øjeblikket er i færd med at udvikle nye græstyper.
Et af målene er at skabe græs, hvor man kan kontrollere udviklingen af stængel og blomsterproduktion. Stænglen er uønsket, idet den som foder mætter for meget i forhold til næringsværdien. Og kan man hindre blomsterproduktion, kan man også sikre sig, at det gensplejsede græs ikke spreder sig i den øvrige natur. Resultatet bliver græs med mange blade og høj næringsværdi, hvilket direkte kan omregnes til højere kød- eller mælkeproduktion for landmanden og højere frøpriser for DLF-Trifolium. Forskningsgruppen blev etableret på Risø i 1998, og arbejdet går planmæssigt frem.
"Vi har faktisk fundet gener, der kan styre blomstringen, men der er et stykke vej endnu," siger Klaus K. Nielsen.
Hans forskningsgruppe, der tæller 16 personer på Risø og otte på
DLF-Trifoliums forskningsafdeling på Stevns, er en af de største i verden inden for græsbioteknologi.
"Vores platform, der hviler på samarbejdet med Risø, har åbnet for gode partnerskaber internationalt, og vi er en af de førende inden for vores felt," siger han.
At denne planteforskningsgruppe har succes i de ellers pauvre tider for planteprojekter tilskriver lektor Jørgen Kjems fra Risø Klaus K. Nielsens engagement og lederevner.
"I disse tider er det af stor værdi at have en person som Klaus. Projektet står og falder med hans dygtige ledelse, og hans tro på det har både været i stand til at overbevise DLF Trifoliums ledelse og mig om, at dette projekt er det rigtige," siger Jørgen Kjems, der repræsenterer Risøs ledelse i samarbejdet.
Netop samarbejdet giver projektet flere facetter, mener Jørgen Kjems. Planteforskning er typisk meget langsigtet, men DLF Trifolium stiller på grund af sine kommercielle interesser krav om de nødvendige delmål, hvilket er med til at fokusere forskningen. Og mens virksomheden har en stor økonomisk interesse i, at gruppen driver produktudvikling, får Risø glæde af de uddannelsesmuligheder, projektet giver, og den internationale kontakt, der ligger i at deltage i EU-projektet, som gruppen er engageret i.
"Vi får begge opfyldt vores mål til fulde. Og det kræver en utrolig dygtig forskningsleder at tilfredsstille alle parter, men Klaus har evnet balancegangen," siger Jørgen Kjems.
Uddannelsesperspektivet i projektet ligger også Klaus K. Nielsen på sinde. For når han skal finde egnede kandidater til gruppen, bliver han nødt til at søge længere og længere væk fra Danmark.
"De danske kandidater er fuldt på højde med de udenlandske, men mængden er for lille, og derfor søger vi kandidater i udlandet," siger han.
Samtidig er vilkårene for planteforskere herhjemme efterhånden blevet så dårlige, at de bedste ifølge Klaus K. Nielsen søger til USA for at få stillinger.
"En dyne har lagt sig over europæisk plantebioteknologi. Forskningsmidlerne tørrer ud, og politikere ryster på hænderne på grund af en skæv mediedækning, der også påvirker forbrugerne. De bliver mistroiske over for vores arbejde. Hvis ikke området skal falde endnu mere håbløst bagefter den amerikanske eller asiatiske udvikling, skal der støtte til. De bevillinger, der kommer under eksempelvis EU's rammeprogram, er slet ikke konkurrencedygtige. Den udvikling smitter også af på universiteterne, hvor kandidaterne ikke kan regne med at finde et job bagefter," siger han.
Desuden kommer den tid snart, hvor han skal til at teste sit græs på marker. Og hvis reglerne til den tid ikke tillader forsøg i Danmark, er virksomheden ifølge Klaus K. Nielsen tvunget til at overveje at flytte forskningen til USA.
Lederevner
Klaus K. Nielsen er født i 1961 i Vordingborg. Faderen var murer og moderen hjemmehjælper. Naturen interesserede den unge Klaus, der blandt andet blev ivrig fuglekigger. Interessen for ornitologi er ikke blevet mindre med årene, hvor fritiden bliver brugt med kikkert i hånd.
Men det var under hortonomstudiet på KVL, at Klaus K. Nielsen fandt sin karrierevej. Da han startede, tænkte han, at han ville ende med at arbejde med fredning og miljøsager, men han blev hurtigt fascineret af biologien og biokemien. Efter kandidateksamen i 1988 søgte Danisco en ung planteforsker. Den stilling søgte Klaus K. Nielsen på trods af, at bioteknologi var helt nyt for ham. Inden længe var han dog blevet leder for Daniscos plantebioteknologiske forskningsprojekter.
"Han var en ung, stræbende forsker med en arbejdsiver uden lige. Han har det medfødte videnskabsmands-gen, der producerer en enorm nysgerrighed. Klaus forstår at strukturere sin nysgerrighed," siger Daniscos forskningsdirektør Leif Kjærgaard.
Den unge forsker viste ifølge direktøren tidlige tegn på andre evner end de rent forskningsmæssige.
"Han er i stand til at få folk til at arbejde for sig. Han smitter dem med sin begejstring, brænder for sagen og bruger selv al sin tid på det, han tror på. Han er en ledertype, der har valgt at bruge sine evner inden for forskningen, og det gør han godt," siger Leif Kjærgaard.
Fra selv at forske i laboratoriet til at lede en gruppe forskere er et fundamentalt spring i valg af karriere. Klaus K. Nielsen var aldrig i tvivl om, at han gjorde det rigtige for sig selv.
"Mit job som forskningsleder omfatter strategisk arbejde samt forskningsmæssige og kommercielle samarbejdsrelationer, og her ligger min fremtid også. Jeg nyder at få forskere med forskellig baggrund, evner og personligheder til at forfølge et fælles mål. Det gælder om at pleje den enkelte forskers indre ild, mens man samtidig sørger for, at han holder sig på sporet," siger han.
Samtidig ser han det som sit job at bane vejen så effektivt som muligt for sit team. Og netop derfor er det så vigtigt for ham hele tiden at rende til møder i Fødevareministeriet og hos EU-myndigheder for at kommentere dit og dat om GMO, og hvad der ellers måtte være af betydning for planteforskningen.
"Jeg kan jo ikke stoppe hÈr. Det er utroligt vigtigt at gøde vejen for vores arbejde og vores produkter, når det kommer så vidt. Derfor stiller jeg op. Jeg har en god sag. Jeg er sikker på, at vi kan lave nogle bedre produkter til alles bedste. Og når jeg har sat mig et mål, forfølger jeg det til enden," siger han.
Billedtekst:
Jeg nyder at få forskere med forskellig baggrund, evner og personligheder til at forfølge et fælles mål. Det gælder om at pleje den enkelte forskers indre ild, mens man samtidig sørger for, at han holder sig
på sporet," siger Klaus K. Nielsen.
Foto: Ulrik Jantzen
Boks:
Det grønne guld
Næste generation af ledere er på vej frem i biotekindustrien. Grundlæggerne har fået følgeskab af en flok højt kvalificerede folk, der knokler på med at modne industrien samtidig med, at de selv vokser. Forskningschef Klaus K. Nielsen, DLF-Trifolium, er den sjette i en række
portrætter af morgendagens ledere.
Citat:
Han har det medfødte videnskabsmands-gen, der producerer en enorm nysgerrighed. Klaus forstår at strukturere sin nysgerrighed.
