Turbo på samarbejde

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 4. september 2003.


KARRIERE & KOMPETENCE: Danmark hører til blandt de dårligste lande i Europa, når det gælder samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Derfor tager regeringen nu skridt til at bringe den offentlige forskning tættere på erhvervslivet.

Som en opfølgning på regeringens finanslov, der fastfryser bevillingerne til forskningen de næste tre år, lancerede videnskabsminister Helge Sander den 1. september en handlingsplan for øget samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Hvor finansloven har været kritiseret af overvismanden, Rektorkollegiet samt brancheorganisationer for ikke at hjælpe Danmark tættere på forpligtigelserne under Barcelona-erklæringen (tre pct. af BNP til forskning), møder samspilsoplægget mere forståelse. Blandt andet siger formanden for IT-Brancheforeningen Lars Monrad-Gylling:
"På kort sigt er det naturligvis ikke så godt, at Danmark har et stykke op til den fælleseuropæiske målsætning om forskning. På den anden side er det meget positivt, at regeringen tager skridt til at bringe forskningen i Danmark tættere på erhvervslivet."

Kun tre procent i samspil
I regeringens handlingsplan 'Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura' er afsat 275 mio. kr. til 20 initiativer fordelt på seks hovedområder. Det ene ben i planen handler om at gøre det lettere for erhvervslivet at samarbejde med universiteterne. Det vil sige ny lovgivning om viden- og teknologioverførsel, så man bedre kan indgå forpligtende samarbejde, og så universiteterne lettere kan etablere selskaber.
Den nuværende fradragsordning for virksomheders forskningsinvesteringer skal udbygges og forbedres - til de små og mellemstore virksomheder afsættes 75 mio. kr. til forskningsfradrag. Samarbejde mellem universiteter og erhverv er et alt for ukendt begreb i Danmark, og derfor har ministeren også sat penge af til handlingsplanens andet ben, der handler om at udbrede kendskabet til ordningerne.
"Kun tre pct. af de danske virksomheder har et tæt samspil med universiteterne, og det er utilfredsstillende. Det er spild af samfundets ressourcer, at vi i Danmark er så dårlige til at udnytte landets fremragende forskning. Internationale sammenligninger viser desværre alt for tydeligt, at Danmark halter efter på en lang række områder, hvad angår samspil om forskning og uddannelse," siger Helge Sander.
Der reserveres derfor 80 mio. kr. til etablering af en række nye viden-netværk mellem virksomheder og videnmiljøer. Desuden understreger Helge Sander, at kendskabet til det nuværende erhvers-ph.d.-initiativ skal øges. Hidtil har det kun været de store virksomheder i københavnsområdet, der har benyttet sig af ordningen, som nu skal udbredes til resten af landet gennem en markedsføringskampagne.
Grundlaget for handlingsplanen er en række undersøgelser, som ministeriet har fået foretaget. Bl.a. fremgår det af oplægget, at virksomheder med samspil i 2000-2002 havde næsten tre gange så høj vækst i antal ansatte som virksomheder uden samspil. Læs også side 6-8

n samlet initiativkatalog

Samspilskultur på universiteterne
¥ Målsætninger og stratregi for samspil.
¥ Fleksibel stillingsstruktur på universiteterne.
¥ Forskerhoteller.
¥ Portal om vidensystemet.

Samarbejde om forskning og udvikling
¥ Omlægning af det statslige bevillingssystem.
¥ Forlængelse og udvidelse af
fradragsordning for forskning.
¥ Kodeks for god skik i forskningssamarbejder.

Adgang til de rette kompetencer
¥ Bedre orlovsmuligheder for forskere.
¥ Øget udbredelse af erhvervs-ph.d.-initiativet.
¥ Virksomhedsprojekter for studerende.
¥ International mobilitet.
¥ Netværk om forskningsbaseret efteruddannelse.
¥ E-læring som redskab for efteruddannelse.

Bedre prioritering
af forskning og innovation
¥ Kriterier for udmøntning
af strategisk forskning.
¥ Køreplan for prioritering af fremtidige
strategiske forskningssatsninger.

Fra forskning til forretning
¥ Bedre muligheder for teknologioverførsel.
¥ Styrket samarbejde om teknologioverførsel.
¥ Næste generations innovationsmiljøer.

Ny kurs for den teknologiske service
¥ Bedre rammer for den teknologiske service.
¥ Styrket placering i vidensystemet.

Kilde: Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere