Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 4. september 2003.
Ikke mange uden for regeringen har givet finansloven pæne ord med på vejen. I forskningssammenhæng er det pæneste, der er blevet sagt, vel overvismand Torben M. Andersens lakoniske kommentar om, at det da er positivt, at man ved at fastfryse bevillingerne til dansk forskning på ti milliarder kroner sikrer, at der ikke kommer nedskæringer på området.
Men med fastfrysningen mener eksperter fra overvismand til universitetsrektorer, at vi har afskåret os fra at nå målet fra Barcelona-erklæringen, der forpligter Danmark til at øge bidragene til forskningen til tre procent af BNP ved år 2010 (en procent fra offentlige midler og to procent fra private midler).
Og det er uheldigt al den tid, internationale sammenligninger giver Danmark meget middelmådige placeringer, blandt andet når man måler, hvor gode vi er til at udnytte forskningen kommercielt.
Så meget desto mere grund er der til at glæde sig over det samspils-initiativ, som Videnskabsministeriet netop har lanceret under titlen 'Fra tanke til faktura', der forsøger at knytte den offentlige forskning og erhvervslivet tættere sammen (læs side 4).
Mange gør det allerede (se tidligere udgaver af Biotech Denmark, hvor Jens Sørensen fra DTU, Søren Nielsen fra AU og Klaus K. Nielsen fra DLF-Trifolium alle præsenterer forbilledlige offentligt/private forskningsinitiativer). Men endnu flere forskere lader af god grund være.
I denne avis fortæller vi, at forvaltningsloven faktisk gør det tvivlsomt, hvorvidt man som offentligt ansat forsker overhovedet må blande privatøkonomiske interesser ind i sit arbejde. Det ændrer regeringen i løbet af efteråret, lover Helge Sander i udspillet.
Regler for, hvordan man håndterer rettigheder i forbindelse med teknologioverførsel, skal gøres mere smidige, og fradragsordninger for små og mellemstore virksomheder er på vej, så de kan trække forskningsomkostninger fra, når de indgår et samarbejde om forskning eller innovation med en offentlig institution. Flere erhvervs-ph.d.'ere skal i spil. Det er vigtigt, da de er det egentlige menneskelige bindeled mellem de to forskellige verdener.
Disse få eksempler er gode og nødvendige tiltag. En reel bekymring er dog, om der i Danmark er nok talenter til stede til at opfylde ambitionen.
Et tættere samspil mellem universiteterne og erhvervslivet giver dog håb om, at fremtidens studerende bedre kan se og få indtryk af, hvad deres uddannelse kan føre med sig af spændende karrieremuligheder. Det bør være med til at tiltrække flere unge til fagene.
