Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. august 2003.
Det er utroligt, hvor langt man kommer med hårdt arbejde, siger Søren Nielsen, der ved, hvad han taler om. Helst vil han karakteriseres som:
Professor Søren Nielsen er en bonderøv. Det forsøger han i hvert fald med ihærdighed at overbevise sine omgivelser om. Og i så fald er han den yngste bonderøv, der er blevet udnævnt som professorer på Aarhus Universitet, Anatomisk Institut. Det skete i en alder af 33.
"Forskning er som landbrug; man høster, som man sår," siger han, inden han særdeles ubondsk og hurtigtsnakkende fortsætter:
"Og så er der jo en lang tradition for, at de gode ideer er kommet ind fra landet. Det er jo jyder, der har bragt de fleste aktiver til København, siger han drillende fra sit kontor midt i det grønne campusområde, der udgør Danmarks smukkeste universitet.
Ægtefællen, der også arbejder på Aarhus Universitet, bekræfter da også, at gemalen gør meget ud af at sige, at han bare er almindelig landmand.
Den ironiske distance og trangen til at få tingene ned på jorden går igen flere steder i Søren Nielsens virke. I dag, syv år efter professoratet, har han opbygget grundforskningscentret Vand og Saltcentret, hvor han er direktør for 50 ansatte. Centret er ikke en filial af Kattegatcentret, men forsker i menneskekroppens vand og salt.
Sideløbende har han involveret sig i en stribe EU-projekter, været partner på fire og koordinator af et. Han er administrerende direktør i eget biotekfirma. Siden 1997 har han vundet fem priser for yngre forskere. Han sidder i redaktionsledelsen for tre amerikanske videnskabelige tidsskrifter og er reviewer på yderligere 13. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler. Og så er han lige fyldt 40 år.
"Det er utroligt, hvor langt man kan nå med hårdt arbejde," ironiserer han.
Galathea-ekspeditionen
Egentlig ville Søren Nielsen have været praktiserende læge. Udsigten til at drikke rødvin og spille bridge, som han siger, lokkede ham ind på medicinstudiet midt i 80'erne. Men Søren Nielsen har en tvillingebror, som fik forpurret planerne. Broderen, Niels Christian Nielsen, var godt i gang med en forskningskarriere på kemisk institut. Søren ville ikke stå tilbage for noget og spurgte, om ikke der også var mulighed for at forske som læge.
"End of bridge," siger Søren Nielsen.
Selvom de to brødre forsøger at tale sig til landmandsstatus, har der aldrig været i tvivl om, at de skulle forfølge en akademisk løbebane. Faderen var - inden han købte en gård - marinebiolog og deltog blandt andet i den berømte Galathea-ekspedition 1950-52, der under togter jorden rundt påviste liv på selv de største havdybder og fra det evige mørke flere kilometer under havoverfladen vakte en snegl med syv gæller til live. Et dyr, man hidtil kun kendte som fossil og troede var uddød for flere hundrede millioner år siden.
"Far fortalte mange historier fra sin rejse med Galathea-ekspeditionen. Da han senere arbejdede for Grønlands Hav- og Fiskeriundersøgelser, blev historierne ikke mindre saftige og spændende. Den slags fortællinger blandet med det videnskabelige var meget fascinerende. Det har indirekte været med til at afmystificere den akademiske verden og har vist mig et univers af muligheder, hvis man tør gå på opdagelse," siger Søren Nielsen.
Universitetet åbner sig
Når Søren Nielsen overkommer så meget, skyldes det, at tingene hænger sammen. Det kan umiddelbart være svært at følge med i, hvor den ene aktivitet slutter, og hvor den næste tager over, indrømmer han. Eksempelvis er Vand og Saltcentret, der blev etableret i 1991, et resultat af et møde med Peter Agre, som han mødte på Johns Hopkins-instituttet i Baltimore i 1991, da Søren Nielsen arbejdede på National Institute of Health.
Amerikaneren havde klonet en vandkanal, og Søren Nielsen var netop i færd med at undersøge, hvordan vandtransport i nyrerne reguleres. Sammen med en række samarbejdspartnere skabte han et nyt forskningsområde, som baserer sig på, hvordan vand transporteres over celler og cellemembraner, og hvordan nyrerne på molekylært niveau regulerer kroppens vandbalance.
"Det går galt i forbindelse med hjerte, lever og nyresygdomme. Nu har vi på molekylært niveau beskrevet, hvad og hvordan det går galt, og arbejdet har ført til etableringen af grundforskningscentret Vand og Saltcentret, som er støttet af Danmarks Grundforskningsfond med ca. 35 mio. kroner," siger Søren Nielsen.
Men arbejdet har også ført til skabelsen af virksomheden Action Pharma (sammen med forskere og industrifolk fra Århus og København), et professorat på universitetet samt rådgivningsarbejde for andre virksomheder. Evnen til og muligheden for at binde tingene sammen - at udnytte videnskabelige projekter også kommercielt - er i mange sammenhænge den nødvendige og rigtige måde at realisere kommercielle forskningsprojekter på i det nuværende venturekapitalmarked, mener Søren Nielsen.
"Hvis det gøres rigtigt, er der ingen problemer med at blande kommercielle projekter og universitetsaktiviteter sammen. Aftalerne skal beskrive et projekt med en videnskabelig værdi og en økonomisk gulerod til universitetet. Vi anvender samarbejdsaftaler, hvor vi benytter universiteternes dyrestalde, laboratorier og ekspertise, så vi med relativt begrænsede midler er kommet så langt, som vi er kommet. Det vil sige til og med dyreforsøgene. Til gengæld kan vi tilbyde enkelte post.docs. og forskningsassistenter kvalificerende forskningsarbejde," siger Søren Nielsen.
Emnet presser sig på, og ordene løber ud af munden på den unge professor.
"Et universitet er ikke længere en samling gule bygninger, højt hævet over det øvrige samfund. Der skal være interaktion med industrien. Aktiviteterne skal naturligvis foregå, så den enkelte forsker arbejder uafhængigt. Men samfundet kan ikke længere alene betale for den nødvendige forskning," siger han.
Rotter med propper
Action Pharma er nu nået så langt, at det er i forhandlinger med to ventureselskaber om penge til de videre forsøg. Blodpropmidlet har vist dets værd i rotteforsøg og det så overbevisende, at Søren Nielsen ikke tøver med at sige, at der er gode muligheder for, at et produkt er klar til markedet inden for en kortere årrække.
Midlet retter sig mod patienter med blodprop i hjertet. I dag behandles blodpropper enten med en ballon, der udvider blodåren, eller med et blodfortyndende præparat. Men det er trods disse gode behandlingsmuligheder stadig en farlig sygdom med stor dødelighed, da dele af organvævet bliver beskadiget af den midlertidige mangel på ilt og/eller i forbindelse med reperfusion. En ikke uvæsentlig del af patienterne får problemer igen, enten gennem reinfarkt (en ny blodprop) eller med udvikling af kronisk hjertesvigt, som er en alvorlig tilstand med en høj dødelighed.
Søren Nielsen har sammen med kolleger i Århus og København fundet ud af, at et peptid (et lille protein) har vist sig at have en dramatisk effekt ved at modvirke inflammation og celledød. Action Pharma har siden indlicenseret en teknologi fra den danske biotekvirksomhed Zealand Pharma, så man kan ændre peptidet til at få de bedste egenskaber.
Ved at sætte en klemme på rottens kranspulsåre simuleres en blodprop, og klemmen kan så fjernes efter en periode (svarende til den reperfusion, som patienter får med ballondilatation af kranspulåren), og rotterne kan så følges. Ubehandlet vil 50 procent af rotterne dø på trods af, at man igen åbner for blodgennemstrømningen. Havde det været mennesker med et infarkt på den størrelse, der laves på rotter, ville endnu flere dø - rotter er meget hårdføre. Men hvis rotterne behandles med peptidet, reduceres dødsfaldene næsten til nul, og hjertefunktionen normaliseres. Der ligger også en række muligheder inden for andre sygdomsindikationer, men i øjeblikket fokuserer selskabet primært på blodprop i hjertet.
Forhandlingerne med ventureselskaberne, der begge er danske, er langt fremme. Søren Nielsen er sikker på, at Action Pharma har et stort potentiale inden for et utroligt stort marked for lægemidler mod kardiovaskulære sygdomme. En dag skal han tage stilling til, om det er i virksomheden eller universitetet, livet skal leves.
"I sidste ende er det bestyrelsen for Action Pharma, der bestemmer. Det har indtil videre været utroligt interessant at få indsigt i, hvordan biotekindustrien og venturemarkedet fungerer, og jeg kunne godt forestille mig et liv uden for den akademiske verden. Især når det er i min egen virksomhed. Jeg er interesseret i at udvikle og bringe ting op på et vist niveau. Små størrelser - et firma med tre ansatte - har ingen interesse. Der skal være et stort potentiale, og det tror jeg, Action Pharma har," siger Søren Nielsen.
Boks:
Det grønne guld
Næste generation af ledere er på vej frem i biotekindustrien. Grundlæggerne har fået følgeskab af en flok højt kvalificerede folk, der knokler på med at modne industrien samtidig med, at de selv vokser. Professor Søren Nielsen fra Anatomisk Institut, Aarhus Universitet, er den femte i en række portrætter af morgendagens ledere.
Citat:
Et universitet er ikke længere en samling gule bygninger, højt hævet over det øvrige samfund. Der skal være interaktion med industrien.
Billedtekst:
Søren Nielsen har opbygget grundforskningscentret Vand og Saltcentret, hvor han er direktør for 50 ansatte. Centret er ikke en filial af Kattegatcentret, men forsker i menneskekroppens vand og salt. Foto: Ulrik Jantzen
Citat:
Forskning er som landbrug; man høster, som man sår.
