Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.
Anmeldelse: Ny bog samler, hvad Ekstra Bladet de seneste år har gravet frem om de vestlige efterretningstjenesters aflytningssamarbejde.
Noget af det bedste ved denne bog er, at den fra første sætning vedkender, at den famler i blinde:
Det er lidt som at blive lukket ind i et mørkelagt rum. Du ved ikke, om det er et kosteskab eller en fabrikshal.
Du ved ikke, hvad der er derinde. Alt, hvad du har, er en lommelygte, der en gang imellem er i stand til at give et lille lysglimt fra sig. En gang imellem rammer lysstrålen et eller andet i mørket, men du får aldrig andet end et småglimt af det, der foregår i det mørke rum.
Dette billede indleder de to journalister Bo Elkjær og Kenan Seebergs bog "Gåden om Echelon".
Hjælper amerikanerne
Bogen bygger på en række artikler om vestlige efterretningstjenesters aflytningssamarbejde, som de to journalister har skrevet om i Ekstra Bladet.
Det er jo en glimrende service for folk med lav bullshit-tærskel, der ikke orker at læse avisen. Her er samlet, hvad et par ihærdige journalister har kunnet grave frem om efterretningssamarbejdet.
Det er på godt og ondt en bog skrevet af journalister. Den er velskrevet, men ind imellem tager trangen til at fortælle gode historier over. Midt i bogen får vi således historierne om, hvordan mellemøstlige efterretningstjenester tre gange op gennem 90'erne skal have tilbudt USA Osama Bin Laden - uden at amerikanerne slog til:
Underholdende, men det har kun perifer forbindelse til Echelon.
Ifølge bogen betegner Echelon et netværk mellem efterretningstjenester, der deltager i de vestlige landes aflytningssamarbejde, som domineres af USA. Bogens tese er, at aflytningssamarbejdet systematisk overvåger al international tele- data og fax-trafik, der sendes via civile satellitter, og at de desuden tapper de undersøiske lyslederkabler. De store danske aflytningsanlæg på Aflandshage på Amager og i Skibsbylejren uden for Hjørring, der interessant nok er blevet udviddet op gennem 90'erne - efter murens fald - skal deltage i aflytning af geostationære satellitter omkring ækvator - blandt andet over USA.
Teorien er, at danskerne hjælper de amerikanske efterretningstjenester med at overvåge kommunikation mellem amerikanere, som det ville være ulovligt for de amerikanske tjenester selv at aflytte.
Science fiction-teknologi
Echelon skal råde over teknologi, der kan gennemsøge disse enorme datamængder for nøgleord i tekstform eller som lydmønstre, for at finde frem til mistænkeligt materiale.
Her vil der melde sig en vis skepsis hos de fleste, der har baggrund i IT-branchen.
Skal vi tro, at tjenesterne har adgang til teknologi, der befinder sig ikke bare et eller to, men snarere fem år inde i fremtiden i forhold til, hvad der findes på det åbne marked i dag? Vi har ikke programmer, der kan foretage dybtgående intelligente søgninger i noget der ligner realtid i datamængder, som de her omtalte. Og robuste talegenkendelsesprogrammer, der kan arbejde i fuldt ordforråd på et større antal sprog, ligger adskillige år ude i fremtiden i IT-branchen, som vi kender den.
Det er imidlertid de potentielle muligheder ved aflytning, der gør det vigtigt at diskutere Echelon, selv på et usikkert grundlag, fordi det er det eneste, offentligheden har.
For mange er bevarelsen af de grundlovssikrede borgerlige rettigheder som meddelelseshemmelighed og retten til privatliv et af de allervigtigste spørgsmål her i begyndelsen af det 21. århundrede. Den tekniske virkelighed, der er ved at blive en realitet omkring os, udgør en potentiel trussel mod disse rettigheder.
Stort set ingen vil vel i dag - specielt i lyset af det sidste års terrorbegivenheder - afvise behovet for efterretningstjenester eller aflytning.
Problemet er, at den teknologiske udvikling har ændret kravene til politisk kontrol: Når efterretningsmiljøet herhjemme i 50'erne blev overivrigt og gik over stregen, sad et par studenter med en båndoptager og aflyttede et folketingsmedlems lejlighed. Det var ulovligt, men der skete ikke den store skade.
Et tilsvarende fejltrin i dag kan for eksempel betyde en krænkelse af titusinder af borgeres privatliv ved, at deres
e-post bliver læst.
Selvpåført uvidenhed
"Gåden om Echelon" munder derfor ud i en skarp kritik af den danske regerings passivitet. Fra 50'erne og til de nuværende og seneste forsvars-, justits- og statsministre kan den officielle politik sammenfattes til, at hvad ministeren ikke vidste, heller ikke kunne fælde ham.
Denne selvpåførte uvidenhed er ikke længere holdbar: I lyset af de langt alvorligere konsekvenser af et eventuelt misbrug af tjenesternes muligheder, må ministrene i højere grad end hidtil påtage sig deres ansvar.
Desuden er der stærke indicier for, at tjenesterne efter den kolde krigs ophør har søgt at retfærdiggøre sig ved at støtte landets handelspolitik. Informationer om europæiske selskabers aktiviteter er tilsyneladende blevet brugt til at fremme amerikanske interesser. Det er politikernes ansvar at håndhæve danske interesser i informationssamarbejdet med USA.
Bo Elkjær og Kenan Seeberg: Gåden om Echelon. Borgens forlag. 236 sider. 249 kr.
Billedtekst:
En af teorierne i bogen "Gåden om Echelon" er,at danskerne hjælper de amerikanske efterretningstjenester med at overvåge kommunikation mellem amerikanere, som det ville være ulovligt for de amerikanske tjenester selv at aflytte.
