Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.
Den fjerde Ubicomp-forskerkonference for allestedsnærværende brug af computere tyder med sit fordoblede deltagerantal og den store interesse fra de største IT-selskaber på et gennembrud på området.
Der er på samme tid en stemning som på en IT-messen kort før åbningen og som på en højere uddannelsesinstitution umiddelbart før de afgørende projekter skal afleveres i salen i Folkets Hus på Jerntorvet midt i Göteborg: I den ene ende af lokalet står unge med skuldrene oppe om ørerne og retter på ting på deres stand, der tilsyneladende allerede er placeret som det skal være. I den anden ende river en anden gruppe sig i håret over noget, der ser ud til aldrig at skulle blive en udstillingsstand. Alligevel bliver alt nogenlunde færdigt til tiden - som på alle messer verden over.
Den anspændte stemning skyldes, at Ubicomp på samme tid er en konference, en udstilling - og en slags eksamen.
På konferencen fremlægger forskere og udviklere fra hele verden fremlægger resultater af deres arbejde med allestedsnærværende brug af computere eller ubiquitous computing. På grundlag af over 200 indsendte rapporter aflægges 29 til bedømmelse af en komitÈ af eksperter. Indlæggene kommer dels fra udviklingsafdelingerne i selskaber som Fuji/Xerox, HP, IBM, Intel, Microsoft og Siemens og dels fra forskere på universiteter i EU - herunder Aarhus Universitet - samt i Schweiz, USA, Japan og Kina.
På udstillingen viser 17 projekter fra europæiske universiteter i forskellige grader af samarbejde med private selskaber under sloganet "the disappearing computer" delløsningen inden for det, der i løbet af nogle år skal blive til allestedsnærværende brug af computere.
Det eksamenslignende kommer ind, fordi projekterne har fået støtte fra EU-Kommissionens IST-program (Informations Samfunds Teknologier), og de skal forelægge deres resultater for kommissionens repræsentanter.
Endelig bidrager det til at piske en stemning op, at Ubicomp pludselig er blevet dobbelt så stor. Det er fjerde år konferencen afholdes, men hvor der ikke tidligere har været over 200 deltagere, har Victoria Instituttet, der står som arrangør, mere end 500 tilmeldte i år. Sponsorer som HP, Intel, Nokia og Philips er yderligere tegn på, at de førende i IT-industrien følger udviklingen inden for ubiquitous computing endog særdeles nøje. Næste efterår finder Ubicomp sted i Seattle.
Blandt de mest spændende - og mest syrede - projekter er FICOM (Fibre Computing), der arbejder på at strække siliciumchippene ud i tråde eller fibre, som så tænkes indvævet i tøj. I stedet for at blive skåret til i chip-firkanter bearbejdes silicium-waferen til en 2 mikrometer tyk, op til 35 mikrometer bred fiber, der teoretisk kan være flere km lang. Denne fiber er ifølge folkene bag FICOM-projektet bøjelig samtidig med, at den bevarer sine chip-egenskaber.
I slutningen af året skal disse siliciumfibre testes i en ringoscillator for at finde ud af, hvad der sker, når man sender strøm igennem dem.
FICOM-projektet er et samarbejde mellem forskningscentre i Grækenland, Irland, Tyskland og Schweiz.
Computere ved hånd og fod
2WEAR er et andet projekt, der lægger op til, at brugerne skal bære små intelligente enheder på kroppen. Der er tale om at etablere en arkitektur og værktøj, som gør det muligt at kombinere små enheder dynamisk. Et eksempel kunne være en person, der fra sin armbåndsur-enhed styrer, at billeder fra den digitale kameraenhed lagres i hukommelsesenheden i bæltet for senere at sendes ud via mobiltelefonen i lommen. Den kortrækkende radioteknologi Bluetooth tænkes at skulle sørge for kommunikationen mellem de forskellige enheder.
Bag dette projekt står universiteter i England, Grækenland og Schweiz foruden Nokias udviklingsafdeling.
Lokal data i kendt form
Et britisk-fransk projekt, der har fået navnet GLOSS (Global Smart Spaces), arbejder på at bringe lokal information fra forskellige kilder på en form, så den bliver tilgængelig fra snart sagt hvad som helst. Og folkene bag projektet mener tilsyneladende hvad som helst: Deres eksempler er interaktive cafeborde og vægskærme, hvorfra forretningsmanden, der pludselig har et par ledige timer, fordi et møde er aflyst, kan sende digitale postkort eller skaffe sig viden om de lokale tilbud.
- Vi forestiller os et omgivelsesorienteret program, der ad hoc opretter dynamiske grupper, som giver den vante brugerflade-oplevelse hvor man end befinder sig. Dermed vil man via en vifte af teknologier omfattende mobiltelefoni, trådløst lokalnet og Bluetooth kunne få adgang til opdateret lokal information, men også få at vide, om nogle af ens bekendte befinder sig i nærheden, siger professor Paddy Nixon fra Strathclyde universitetet i Glasgow.
Århus i spidsen
Det eneste af de 17 projekter, der har dansk deltagelse, er WORKSPACE, som under ledelse af forskere fra afdelingen for computer science ved Aarhus universitet arbejder med at overføre fysiske genstande til den digitale verden. De øvrige deltagere er Arkitektskolen i Århus, sociologiafdelingen ved det engelske Lancaster universitet, det engelske landskabsarkitekt-firma Derek Lovejoy, det skotske visualiseringsselskab Envision samt det danske display-firma Eyegonomic.
Som deltagerne antyder, tager projektet udgangspunkt i professionelt arbejde med formgivning af offentlige rum, med arkitektur og med design af produkter.
En brugerflade til den fysiske verden
Workspace-projektet udvikler en softwareinfrastruktur under navnet Topos, der skal kunne vise, hvor genstande befinder sig enten i et todimentionalt kortlignende view eller i 3D. Genstandene vil typisk være forsynet med radiobrikker eller stregkoder, og via det geografiske informationssystem GPS eller scanning bestemmes det, hvor de befinder sig. Resultatet kan blive et skærmbillede, der minder om et skrivebord-view på en pc med ikoner, indscannede genstande, dokumenter og skemaer på en kortlignende baggrund. Her er de enkelte elementer bare ikke spredt tilfældigt, men placeret som de er i virkeligheden. Hensigten er, at disse views - kaldet workspaces - skal kunne benyttes samtidig af deltagere i et projekt, der måske befinder sig langt fra hinanden, og at de skal kunne bruges af deltagere med bærbart eller håndholdt udstyr, som befinder sig i marken. Medlemmerne af en sådan arbejdsgruppe skal kunne kommunikere online og chatte om projektet eller tegne hurtige skitser i forbindelse med fysiske genstande. For eksempel: "Denne genstand skal flyttes derover".
Et eksempel kan være en gruppe landskabsarkitekter, der planlægger omlægningen af en plads. Her kan de fysiske genstande være fliser, bænke, træer, og Topos-infrastrukturen vil vise, hvor de enkelte elementer befinder sig.
