Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
IT's reelle værdi skal måles ud fra teknologiens bidrag til forøgelse af produktiviteten. Tidligere kriser og tilbageslag lærer os, at overophedede aktiemarkeder altid vil udvikle sig til bobler, der brister, men det er investeringslysten og størrelsen af produktivitetsgevinsterne, der er afgørende for den reelle økonomi.
Når røgen fra de sammenstyrtede aktie-kasteller har lagt sig, vil det, der er tilbage og har blivende værdi, være de områder, hvor introduktionen af den nye teknologi har ført til egentlige produktivitetsgevinster - ud over, hvad der kunne have været opnået uden brug af IT.
Det er det reelle indhold i de seneste års snak om den nye økonomi, mener lektor Jørgen Lindgaard Pedersen fra Institut for Produktion og Ledelse ved DTU. Han har gennemført undervisningsforløb, hvor de studerende har undersøgt den såkaldte nye økonomi.
- Forudsætningen for at opnå en sådan overgennemsnitlig fremgang i produktiviteten er, at virksomhederne ikke blot tænker i hardware, når de indfører IT. Det handler ikke udelukkende om at få computere ud til medarbejderne, men også om at opgradere det, man kunne kalde den menneskelige software: Uddannelsesniveauet og desuden orgware - lysten til at bruge teknologien og organisere arbejdet efter den, siger han.
Man kan ikke lave en fornuftig undersøgelse af konsekvenserne af teknologien ved udelukkende at betragte den som hardware. Allerede dengang man indførte computere på kontorerne, observerede man, at hvis man ikke uddanner folk i den nye teknologi, fører det til lavere produktion. Det koster, hvis brugerne skal støtte sig til konsulenter og superbrugere. Desuden skal incitamentet være på plads: Har folk lyst til at bruge teknologien på den rigtige måde. Her kan muligheden for afskedigelser som følge af teknologien give modvilje i brugen af den, hvilket kan indvirke negativt på produktionen.
Optimister og skeptikere
Økonomerne har diskuteret, hvor stor en andel af den samlede produktion i samfundet, der har IT som grundlag. På den ene side findes folk som Kevin Kelly, der i en artikel i magasinet Wired i 1997 lancerede begrebet "den nye økonomi" ud fra den opfattelse, at IT vil ændre hele verden og føre til en ny type økonomi. På den anden side er skeptikerne, der med den amerikanske økonom og nobelpristagers Robert Solows iagttagelse fra første del af 80'erne siger: Man ser computere overalt - undtagen i produktivitetsstatistikken.
De fleste videnskabelige undersøgelser koncentrerer sig især om det forhold, at fra 1995 til omkring 2000 var der i USA tilsyneladende en kraftigere vækst i produktiviteten end i de foregående 25 år. Det har været nærliggende at forklare dette med, at nu kom effekten af indførelsen af IT. Professor Robert J. Gordon fra Northwesten University har fundet frem til, at den såkaldt overgennemsnitlige produktivitetsgevinst for 99 procents vedkommende stammer fra den del af industrien, der fremstiller hardware til computere.
- Min konklusion er, at hardware-branchen har indrettet produktionsprocesserne efter produktets karakter. Andre brancher deler produktionen op i små dele, og de uddanner måske kun medarbejderne nødtørftigt. Computerbranchen ser mere produktionen som en helhed, og der er generelt bedre uddannelse og mere engagement, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
IT giver gevinster
Andre videnskabsmænd som økonomen Kevin Stiroh tager serviceomådet, der står for to tredjedele af økonomien, med ind i undersøgelserne af IT's betydning for den samlede produktivitet.
- Ud fra de amerikanske undersøgelser er der god grund til at sige, at IT giver produktivitetsgevinster - selv om de måske ikke har været så udviklede inden for industrien, som IT-evangelisterne forventede. De store potentialer ligger inden for service, men med meget stor spredning i, hvad man har fået ud af det, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
Det store spørgsmål er, om disse produktivitetsgevinster står i rimeligt forhold til investeringen i hardware og i træning og uddannelse og til firmaets aktieværdi.
- Firmaernes aktieværdier er styret af andre lovmæssigheder, der minder mere om roulettespil. Alle er enige om, at aktiekurserne er steget langt mere, end der har været grundlag for i form af produktivitetsgevinster og afsætningsforbedringer. Også før 11. september var der enighed om, at der blandt andet med dotcom-selskaberne var tale om en spekulationsøkonomi. Det har ingen sammenhæng med den reelle værdiskabelse, og det vil altid ende i bobler, der brister, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
Læren fra 1929
Den økonomiske disposition, der betyder mest for, om vi får høj- eller lavkonjunktur, er graden af villigheden til at investere - herunder villigheden til at investere i uddannelse og forskning og udvikling. Erhvervslivets investeringslyst foregår normalt efter langsigtede modeller over økonomiens udvikling, når ikke forudsætningerne ændres på en gang, som vi så under oliekrisen i 73. Hvis man er inde i et depressivt klima, vil virksomhederne være tilbøjelige til at se tiden an med investeringerne.
- Børsen er ikke en del af den reale økonomi, hvor der produceres goder, folk skal bruge. Så når sammenbrud i de finansielle systemer på børsen overhovedet kom til at betyde noget for den reelle økonomi for eksempel i 1929, var det, fordi kreditrelationerne blev revet over mellem långiverne og virksomhederne. Pengeinstitutterne havde givet lån på grundlag af værdipapirer, der nu intet var værd, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
- Kriser, der kommer fra den finansielle sektor herunder børskriser, kan skabe masser af ulykker, men hvis man håndterer dem fornuftigt statsligt og internationalt ved for eksempel at åbne for nogle kreditmuligheder, behøver det ikke gå så galt. Problemet er at bedømme, hvordan det ser ud i den reale økonomi, fortsætter han.
Et af de sædvanlige tilbageslag
Den lange udvikling i verdensøkonomien indebærer en vækst i bruttonationalproduktet på to procent pr. indbygger pr. år - sommetider to en halv procent, sommetider halvanden.
- Indtil videre ser det, vi oplever i øjeblikket, ud som et af de sædvanlige amerikanske tilbageslag. Den højkonjunktur, vi havde i USA fra omkring 1990 og ti år frem, var en af de længste vækstperioder i amerikansk økonomi. Normalt har sådanne perioder varet fire-fem år, og så er der kommet et tilbageslag. Den igangværende stagnation kan være en af de normale recessioner, desuden kan billedet blive ændret totalt, hvis der bliver krig, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
Lokomotiverne i den tredje verden
Det er muligt at få øje på positive perspektiver ved at overføre elementer fra 30'ernes økonomiske teorier til nutidens globale marked. Dengang påpegede økonomen John Maynard Keynes, at når indkomstfordelingen er blevet skæv, kan det sætte gang i økonomien at fordele værdier fra de rige til de fattige: Får den fattige del af befolkningen en indkomststigning, vil stort set det hele gå til forbrug og dermed holde gang i samfundsøkonomien. En tilsvarende stigning til de rige vil kun føre til en svag stigning i deres i forvejen høje forbrug.
Dette kan overføres til det globale perspektiv: Indtægtsstigninger og offentlige investeringer i tredjeverdenslande som Kina vil give mere vækst i verdensøkonomien end tilsvarende stigninger i vores del af verden.
- Disse lande kan blive motorer for økonomien. Det, der kan ødelægge denne udvikling, er, hvis de enkelte lande isolerer sig, og det, tror jeg ikke, vil være i nogens interesse - heller ikke USA's, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
Billedtekst:
- Kriser, der kommer fra den finansielle sektor, herunder børskriser, kan skabe masser af ulykker, men hvis man
håndterer dem fornuftigt statsligt og internationalt ved for eksempel at åbne for nogle kreditmuligheder, behøver det
ikke gå så galt, siger Jørgen Lindgaard Pedersen.
Foto: Torben Klint
Boks:
Danmarks dygtigste IT-virksomheder
Rygraden i magasinet Computerworld Top 100 er listen over de 100 dygtigste IT-virksomheder i Danmark. De er fundet ved at foretage et vejet gennemsnit af vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad og resultatet af primær drift pr. ansat.
Efter den beregning er Danmarks tre dygtigste IT-virksomheder:
¥ Edlund A/S.
¥ Cotas Computer Technology A/S.
¥ DMdata A/S.
Ud over de dygtigste fokuserer Top 100 også på årets vækstkomet. Det er den virksomhed, der har oplevet størst vækst i omsætningen det
seneste år. Årets vækstkomet 2002 er Hands A/S.
Alle fire virksomheder er i dag fredag den 20. september blevet kåret ved konferencen Top 100 2002 på Hotel d'Angleterre i København.
jh
Note:
1987
Efter fem år med aktiestigninger faldt Dow Jones-indekset 22,6 procent "den sorte mandag", 19. oktober 1987. Faldet skyldtes, at kraftige underskud på USA's statsregnskab og på handelsbalancen underminerede investorernes tillid til markedet. Krisen blev dog ikke langvarig: I 1989 nåede aktiekurserne niveauet fra før kursfaldene. Nu mener man, at nedturen blev så kraftig, fordi børshandlerne i stor udstrækning var gået over til at handle via computere. Faldt kursen under et vist niveau, var computerne programmeret til at sælge. Det satte en lavine uden menneskelig kontrol i gang. Man søger i dag at modvirke dette ved at suspendere handelen ved pludselige kursfald.
Note:
IT-boblen
Den "turbulente tirsdag" i april 2000 faldt det teknologitunge Nasdaq-indeks 13,6 procent. Siden er markedet ifølge Wilshire-indekset over samtlige børsnoterede aktier i USA faldet 47 procent svarende til næsten 8.000 millioner dollars. Juryen voterer stadig om, hvordan dette tilbageslag skal bedømmes.
Note:
Samtidig med dette nummer af Computerworld udkommer årets Top 100-magasin, der afspejler den nedsatte vækst i IT-branchen. Her finder du blandt andet artiklen "IT-branchen kan stadig være bekendt at se sig i spejlet", hvor en række topfolk vurderer, om stagnationen har medført ændringer af IT-branchens selvopfattelse. I denne artikel kan du læse en vurdering fra en økonom.
Computerworld-abonnenter modtager i dag Top 100 som en selvstændig publikation. Det kan betyde, at du ikke modtager magasinet sammen med avisen i dag, men en af de nærmeste dage.
Note:
1929
Industrialiseringen i perioden efter første verdenskrig skabte en reel vækst, og den deraf følgende optimisme fik store dele af den amerikanske befolkning til at investere i aktier. Dette skabte et overophedet marked. På "den sorte tirsdag", 29. oktober 1929, faldt Dow Jones-indekset over toneangivende aktier 12, 9 procent. I alt faldt indekset de følgende to uger 35 procent. I foråret 1930 slog nedturen til igen, og da lavpunktet blev nået i sommeren '32, var de toneangivende aktier faldet 85 procent i værdi.
Note:
Tulipan-feberen
I 1630'erne kom tulipaner på mode blandt velhavere i Holland og Tyskland. Da det var på sit højeste, gik de mest sjældne typer løg for 4.600 floriner på et tidspunkt, hvor en okse kostede 120 floriner. Det startede en bred investeringsfeber i tulipanløg, og folk
begyndte at tage lån med løg som sikkerhed. I 1636 bristede boblen, og en større gruppe mennesker stod med overbelånte blomsterløg, der pludselig intet var værd, fordi ingen ville have dem. De følgende konkurser satte en langvarig depression i gang.
