Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
Før kunne branchen gå på vandet. Nu er selvforståelsen mere ydmyg. Men IT-branchen er stadig i vækst, selv om farten er sat ned, og det er kun undtagelserne, der har noget at skamme sig over. Det er en række af IT-områdets topfolk enige om.
Den økonomiske krise medfører, at IT-branchen nu ser sig selv på en ny måde, når den kigger i spejlet. Branchens selvforståelse går mod at tilpasse sig den virkelighed, andre virksomheder har kendt i årevis. Der er almindelig enighed blandt branchens topfolk om, at pionertiden er ved at være forbi.
- For ganske få år siden behøvede du bare en idÈ, der stod "internet" på, for at bankerne ville låne dig betydelige beløb. Det skabte en Klondyke-opfattelse af, at guldet lå og bare skulle samles op. Firmaer blev startet af folk, der ofte hverken havde den tekniske eller forretningsmæssige baggrund, der skal til. Nogle gange begyndte de at få smag for det søde liv for de lånte penge. Det var på et tidspunkt, hvor folk som Klaus Riskær blev set som forbilleder, opsummerer Henrik Kross, der er formand for edb-fagets fagforening, Prosa.
Det var en periode med manglende respekt for faget, mener han. Men det var også en periode med betydelig optimisme. Midt i 90«erne slog brugen af nettet bredt igennem i befolkningen. Det skabte et massemarked for computerudstyr og -programmer, der dannede grundlag for betragtelige prisfald. Endnu en IT-bølge toppede, da virksomhederne investerede i forbindelse med år 2000-problematikken.
- Nu er disse tendenser klinget ud, og både forbrugerne og virksomhederne er indstillet på at se tiden an. Du får ikke bedre tekstbehandling, hvis du skifter til en 2 GHz-processor. Faktisk er det kun et fåtal, der i dag har noget at bruge de kraftigste maskiner til, siger han.
Psykisk nede
Det mentale klima er mærkbart forandret, mener Prosa-formanden.
- Man kan sige, at IT-branchen har været psykisk nede: Ingen vil købe ens aktier. Ingen vil låne en penge. Det er ikke længere sexet at være edb-mand, hvilket også fremgår af det lavere optag på uddannelserne. Samtidig er ledigheden fordoblet siden november sidste år. Fra det hold datamatikere, der blev færdig i maj, er 78 procent ledige, og til november bliver den største årgang nogensinde færdig med mellem 1.000 og 1.200 dimitterende. Sådanne ledighedstal har vi aldrig set før. Det er skræmmende, siger Henrik Kross.
Ledigheden falder ifølge Prosa-formanden polariseret: Den rammer de unge nyuddannede og de ældre mainframe-folk, der får sværere og sværere ved konstant at omstille sig til nye teknologier.
- Det har været en branche, hvor det hed sig, at alle kunne få arbejde. Det er hårdt for de lediges selvværd, og hele IT-branchen skal nok bruge noget tid til at vænne sig til de nye forhold, siger han.
Du kan ikke sælge drømme
Holdningen er ændret, så IT-firmaerne i højere grad arbejder på at tilpasse sig kundernes behov, siger Hans Henrik Agger, der er direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.
- Der var forskel på internetvirksomhederne og resten af IT-branchen. Internetfolket opfattede nok for en dels vedkommende sig selv som revolutionære, der skulle vende op og ned på meget af det, der foregik i traditionelle virksomheder. IT-branchen havde sit fokus på at erobre markedsandele og på innovation, siger han.
Begge disse holdninger er under forandring. Mange af internetvirksomhederne er bukket under, og IT-branchens mål bliver i stadig højere grad at understøtte deres kunders forretninger.
- Forandringen giver sig udslag i, at IT-firmaerne taler med en anden person i virksomhederne. Før mødte de IT-chefen. Nu skal du overbevise økonomidirektøren om, at virksomheden kan få de penge, de bruger på dit firma, igen. Kunderne ved, hvad de vil have i dag. Du kan ikke længere sælge drømme, siger Hans Henrik Agger.
- Det giver sig blandt andet udslag i, at IT-leverandørerne mere og mere påtager sig en del af risikoen, når de leverer til mindre firmaer. Det, tror jeg, er fornuftigt, siger FDIH-direktøren.
E-handel lever
Forandringerne kommer helt enkelt ud af, at de virksomheder, der skal købe IT, har færre penge.
- De vil udelukkende have det, de har brug for. Dermed er IT-branchen ved at blive en leverandør på linie med selskaberne, der leverer el, vand og varme, siger Hans Henrik Agger.
E-business-tankegangen er ikke død. Den har tværtimod gennemsivet virksomhederne, mener FDIH-direktøren.
- Vi oplever, at e-business er blevet et redskab på linie med andre for marketing- eller personaleafdelingen. De selskaber, der havde oprettet store e-business-divisioner, fordeler nu medarbejderne herfra ud i organisationen. Det betyder ikke, at de opgiver e-handel, men at de spreder det ud, siger Hans Henrik Agger.
Det er de øgede båndbredder, der har ført til denne ændring, mener han.
- Folk bruger nettet til at søge viden og interagere. Handel er også at ose og skaffe sig viden om udbuddet. Det gør brugerne i dag meget på internettet, siger han.
Der er stadig vækst
Midt i al snakken om krise er det vigtigt at huske, at der stadig er vækst - selv om det foregår i et lavere gear end tidligere, mener direktør i IT-Brancheforeningen Jakob Lyngsø.
- Når man læser aviserne, og såmænd også når man taler med direktørerne, skulle man tro, at IT-branchen er ved at kæntre. I år forventer vi, at væksten bliver fire-fem procent. Det er en dobbelt så stor fremgang som resten af samfundet. Men vi har været vant til vækstrater på 20 procent og foretager vores bedømmelser ud fra det, siger han.
Brancheforeningens direktør mener, at ændringen er udtryk for, at IT-sektoren er ved at blive voksen.
- Vi er ikke en ny branche mere. Vi er ved at blive en moden branche med mindre vækstrater og med en arbejdsmåde, der i stigende grad kommer til at bygge på partnerskaber. Det er det ikke alle i branchen, der har forståelse for, siger han.
De nye forhold kræver en anden lederstil, mener Jakob Lyngsø.
- Modne virksomheder er indstillet på samarbejde. Denne forståelse har endnu ikke bredt sig, men det arbejder vi for i IT-Brancheforeningen, siger Jakob Lyngsø.
Ikke IT-branchens ansvar
De nu så forkætrede dotcom-virksomheder stod kun for en beskeden del af aktiviteterne, understreger Jakob Lyngsø.
- De 95 procent af branchen - fra de traditionelle producenter til telesektoren over de internationale og de mange danske IT-selskaber - har ikke været involveret i eventyret. Krisen er skabt af dispositioner i de fem procent af virksomhederne og af en spekulation, som en meget bred kreds stod bag. Derfor synes jeg ikke, at IT-branchen som sådan kan tillægges ansvaret for den nuværende krise, siger han.
Nu skal branchen lære at tilpasse sig den virkelighed, som de traditionelle virksomheder har været vant til, mener branchedirektøren.
- Det kræver en ledelsesstil, hvor vi i højere grad spørger, hvad vi kan gøre for vores kunder i erhvervslivet, og hvad vi kan gøre for samfundet. Tingene vil ikke komme så meget af sig selv længere. Vi kommer til at være mere ydmyge og opbygge langvarige relationer til vores kunder. Der vil blive mindre box-salg og mere langsigtet opbygning af troværdighed. Det er den udfordring, vi står overfor, siger Jakob Lyngsø.
Kvaliteten stiger
IT-branchen har ikke generelt et image-problem eller et behov for selvransagelse, mener Tom Togsverd, der er direktør for ITEK, brancheforeningen for IT, tele, elektronik og kommunikation under Dansk Industri.
- Branchen omfatter mange forskellige virksomheder. De internetbaserede firmaer, der har bygget på nemme hjemmeside-løsninger rettet mod private forbrugere, er enten trængt eller væk. Netværksindustrien og leverandørerne af udstyr til telesektoren har måttet vænne sig til lavere vækst. Teleselskaberne har udmærkede forretninger på deres deciderede teletjenester. Og endelig betyder outsourcingbølgen, at der også er selskaber, der har god vækst. Generelt er vi stadig et vækstområde, siger han.
- Kvaliteten af det, der bliver lavet i branchen, er stadig stigende - her var der måske lidt dårlige manerer i en periode, hvor det gik for let, konkluderer han.
I en tid, hvor der er stærkt fokus på at fastholde sorte tal på bundlinien, er det ekstra vigtigt at blive ved med at fremme teknologisk innovation, mener ITEK-direktøren.
- Der skal fornyelse til, for at firmaerne kan fastholde deres vækst og have konkurrencedygtige produkter næste år. Vi skubber på for at fremme samarbejder mellem universiteter og virksomheder. Det er der nogen, der ikke lægger vægt nok på for tiden, siger Tom Togsverd.
Note:
Kunden er konge
- Nu skal branchen lære at tilpasse sig den virkelighed, som de traditionelle virksomheder har været vant til, mener Jakob Lyngsø, administrerende direktør IT-Brancheforeningen.
Billedtekst:
- Vi skal være mere ydmyge og på lang sigt opbygge troværdighed i forhold til vores kunder, siger Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen. Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- IT-branchen har ikke noget generelt image-problem eller behov for selvransagelse, siger Tom Togsverd fra ITEK.
Foto: Torben Klint
Note:
Enronitis
Et nyt erhvervsbegreb, der dækker opstået følsomhed over for komplekse og uigennemskuelige regnskaber og transaktioner, som blev afsløret i energi- og e-handelskoncernen Enron.
Note:
Fede tider forbi
De feder tider er forbi. Der skæres i fryns og medarbejderantallet. Det er ifølge Prosa formand Henrik Kroos ikke længere sexet at være edb-mand.
