Bridema buldrer frem

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.


Distributøren Bridema henter en stor del af sin omsætning hos systembyggere verden over.

Bridema A/S er med helt i top på listen over landets bedste distributører. Med en omsætning, der nærmer sig 1,5 milliarder kroner, overgår den 26 mand store virksomhed omsætningen hos den næststørste broadlinedistributør herhjemme, Tech Data, der har fem gange så mange ansatte.
- Siden år 2000 har vi fordoblet vores omsætning. Det skyldes godt købmandskab, men også at vi har haft held med at gå ud på flere markeder, fortæller Brian Duelund, der er Nordic Sales Manager og medejer af Bridema.
I starten af året gik virksomheden blandt andet ind i Asien og USA, og begge markeder har udviklet sig hastigt siden.
Fordel at være få
Sidste år skar Bridema omkring 800 varenumre væk og har i dag omkring 1.200 tilbage med fokus på blandt andet cpu'er, memory, harddiske og storage.
- Vi valgte alle add-on produkter fra, eksempelvis mus og kabinetter. Det er andre bedre til at sælge end os, og i dag satser vi 100 procent på komponenter. Vi har en basisstamme af forskellige produkter, men kan naturligvis gå ud og finde ekstra varer til kunderne, siger Brian Duelund.
Han mener, at det adskiller Bridema væsentligt fra broadlinerne, at virksomheden kun har 26 ansatte.
- Vi arbejder hårdere og mere målrettet. Samtidig har vi nemt ved at omstille os, fordi vi ikke er flere, forklarer han.
Desuden bestræber Bridema sig på at lægge så mange opgaver som muligt hos leverandørerne.
- Eksempelvis sørger vi for, at så få varer som muligt rammer vores lager, det giver et bedre cashflow. I dag bruger vi en masse energi på lageret og på teknisk afdeling. Måske vælger vi i fremtiden at outsource nogle af de opgaver, så vi bliver mindre sårbare. Til gengæld kan vi tage flere sælgere ind. Om et år vil jeg tro, at vi er 20 medarbejdere flere end i dag, siger Brian Duelund.
Bridemas kunder kan deles op i ganske få kategorier, fortæller han. Systembyggere verden over er en meget trofast kundegruppe.
- De er meget loyale og trækker hele tiden varer. Vi har en ganske stor kunde i Norge og engelske kunder, der samler mellem 300.000 og 400.000 pc'er om året forklarer han.
En anden kundegruppe er mindre distributører - dem er der en del af i Europa, og endelig er der de danske forhandlere.
- Vores kundegrundlag herhjemme udgøres af omkring 1.400 forhandlere. Hver dag sender vi omkring 100 forsendelser af sted til danske kunder. Det salg holder flowet i gang og hjælper os til at få føling med, hvad folk efterspørger, siger Brian Duelund.

Billedtekst:
- Vi regner med at nå en omsætning på 2,5 milliarder kroner næste år, spår Bridemas nordiske salgschef, Brian Duelund. Foto: Torben Klint

Note:
Fire stiftere
I 1995 stiftede Brian Duelund, brødrene Dean og Mark Nielsen samt Anders Nordtorp virksomheden Bridema Data ApS, der i 1998 blev omdannet til aktieselskabet Bridema A/S. Fra 1996 har virksomheden bevæget sig fra en omsætning på 50 millioner til halvanden milliard kroner i år. Blandt de første produkter, Bridema distribuerede, var Daewoo monitorer og produkter fra Trust. Blandt de seneste er VIA-processorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere