Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. september 2002.
Efter de årelange stridigheder mellem relationsorienterede databaser og de objektorienterede, hævder de såkaldt post-relationelle, der allerede er i brug i den danske sundhedssektor, at kombinere de to verdener.
Diskussionen om relationsdatabaser eller objektorienterede databaser er bedst, er en af de længst kørende stridigheder i IT-verdenen i nyere tid. Nu påstår et mindre amerikanske firma InterSystems, at de med deres CachÈ-database har udviklet den såkaldt post-relationelle database, som kombinerer de to verdener.
Vejen til databaser, der både kan arbejde objekt-orienteret og som kan besvare SQL-relationsdatabase-forespørgsler begyndte med elementær nysgerrighed for direktør Lars Klottrup fra konsulentfirmaet Contracters, der står for Caché i Danmark.
- Jeg undrede mig over, at nogle af de folk, der arbejdede med Oracles relationsdatabaser, holdt op med at benytte database-selskabets eget udviklingsværktøj Forms for i stedet at udvikle objektorienterede overbygninger. Det åbnede mine øjne for de fordele, objektorienterede databaser kan give i firmaer, der arbejder med store datamængder, siger han.
Store behov
Et firma behøver ikke være en verdensomspændende koncern for at have behov for den objektorienterede database-arkitektur. Det forekommer i stigende grad blandt selskaber i finansverdenen, i teleselskaberne, i sundhedssektoren, i detailkæder og hos grossister.
- Populært sagt svarer en transaktion i en objektorienteret database til at køre en bil i garage. I en relationsdatabase skal du flytte hver enkelt af bilens dele derind særskilt. Man kan sige, at det objektorienterede afspejler virkeligheden tredimentionelt, mens relationsdatabaserne består af todimentionelt organiserede data, siger salgsingeniør Otto Medin fra InterSystems.
De to databasetyper har hver deres fordele. De objektorienterede sparer udviklingsressourcer, fordi ændringer i højere grad "slår igennem" alle steder, hvor de pågældende data forekommer. Til gengæld har relationsdatabaserne gode rapporteringsværktøjer.
I første omgang er CachÈ taget i brug inden for sundhedssektoren, fordi Intersystems traditionelt har haft en position på dette område. Således benytter 80 procent af de praktiserende læger i England ifølge Otto Medin denne teknologi - i første række fordi lægehusene typisk ikke ønsker at ansætte en database-administrator.
Sundhedssektoren først
Sundhedssektoren er også det første område, hvor den post relationelle teknologi er taget i brug her i landet. Her har henholdsvis sygehusene i Gentofte, Glostrup og Herlev og Statens Serum Institut indført et informationsmanagement-system ved navn FlexiLab, der holder styr på de mange data fra laboratorie-undersøgelser. FlexiLab bygger på CachÈ-teknologi. Disse institutioner har blandt andet valgt post-relationelle database-strukturer, fordi de dermed kan foretage forespørgsler hele døgnet, uden at skulle lukke ned et stykke tid efter midnat, mens databaserne opdaterer.
De tre hospitaler har beregnet, at de tilsammen foretager omkring tre millioner individuelle test om året. Seruminstituttet foretager 8 - 10.000 forespørgsler fra 14 laboratorier om dagen.
De tre københavnske omegnshospitaler skiftede oprindelig laboratorie-informationssystem, fordi den egenudviklede forløber ikke var år 2000-forberedt. Da de alligevel skulle skifte, benyttede de lejligheden til at gå over til et system, der har langt bedre dokumentationsfaciliteter end det foregående 25 år gamle system.
Desuden har overgangen til det post-relationelle system gjort det enklere at kombinere data fra forskellige laboratorier på de tre hospitaler.
InterSystems, der har hovedkvarter i Cambridge, Massachusetts, har planer om at åbne et kontor i Skandinavien inden for det kommende år.
Billedtekst:
Contracters med Lars Klottrup i spidsen repræsenterer Caché og deres post-relationelle database i Danmark.
