Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. august 2002.
Intels Radio Free Intel-projekt går hurtigere frem end forventet, siger selskabets tekniske direktør Patrick Gelsinger, hvis besøg i København markerer den stadig vigtigere rolle, Giga spiller i Intels optiske strategi.
I februar i år lancerede Intels tekniske direktør (CTO) Patrick Gelsinger visionen om radio i alle chip: IdÈen er, at gøre det muligt at indbygge silicium-baserede radiokredsløb i alle chip og give dem mulighed for at kommunikere med minimale omkostninger. Et halvt år senere er han godt tilfreds med projektet og med de foreløbige resultater.
- Vi har fået alle typer reaktioner på Radio Free Intel-projektet. En række af radio-firmaerne - herunder vores partnere og selskaber, Intel har investeret i - har været særdeles negative og set det som en konkurrencetrussel: "Hvad tænker I på, når I siger, at I vil gøre radio gratis. Det er vores levebrød". Andre har været skeptiske over, om det kan lade sig gøre. Andre har været vilde med mulighederne, og så er der dem, der tænker videre på deres egne udviklingsideer til nye enheder og måder at benytte computere på, der bliver mulige, når radiokredsløb bliver så integrerede, billige og tilgængelige, som der er lagt op til, siger Patrick Gelsinger.
- Selvfølgelig vil dette fuldstændigt ændre betingelserne og true markedet for et selskab som for eksempel Texas Instruments, men initiativet er gode nyheder for operatørerne, fordi der vil blive flere nye typer billige enheder til at benytte de frekvenser, de råder over. Generelt går det bedre med dette initiativ, end jeg havde forventet, og jeg tror, at det vil få mere omfattende virkninger, end oprindeligt forventet, siger han.
Hurtigere end ventet
De teknologiske fremskridt inden for radioprojektet er gået hurtigere, end vi havde forventet, da vi lancerede det for et halvt år siden. De første test i silicium får os til at mene, at hele projektet kan virkeliggøres på fem år eller mindre, hvor vi før troede, vi skulle bruge syv. Så på seks måneder er vi nået to år frem, siger Patrick Gelsinger.
- Den hurtigere udvikling skyldes først og fremmest, at det hurtigere er lykkedes at fremstille siliciumkredsløb, der kan foretage en del af de radioprocesser digitalt, der hidtil er foregået analogt. Her har det vist sig, at overgangen til digital radioteknologi kun i få tilfælde øger strømforbruget. I de fleste tilfælde medfører integrationen af radiofunktionerne med de øvrige digitale teknologier, at systemets samlede strømforbrug bliver betydeligt nedsat. Dermed fører udviklingen af silicium-baserede radiokredsløb til, at udgifterne bliver lavere, at strømforbruget går ned, at vi kan gøre radiochippene mindre, og vi har set testresultater, der tyder på, at vi kan forbedre kvaliteten af radiosignalerne, siger han.
Muligt at fejle
Enkelte af teknologierne i radio-i-alt-projektet har dog skuffet noget i udviklingshastighed. Der er en række problematiske forhold omkring standarder og snitflader mellem de forskellige teknologier, der skal bringes i orden, før brugerne kan færdes frit mellem forskellige radionet.
- Det vil blive diskuteret heftigt, om det skal være radio- eller datateknologierne, der skal ligge til grund for den kommende chip-teknologi. Desuden bliver det nok nødvendigt at ændre godkendelses-procedurerne for både software og hardware til radio. Når radiofunktionen bliver softwarebaseret, bør det blive muligt at få den godkendt centralt. Det sinker udviklingen, hvis godkendelsen som i dag skal foretages på hvert net i hvert land. Dette er synspunkter, vi allerede finder forståelse for hos organer som den europæiske standardiseringsorganisation ETSI og hos den amerikanske telestyrelse FCC, siger Intel-chefen.
Selv halvdelen er en succes
Alle teknologier behøver dog ikke at være på plads samtidig, for at Radio Free Intel-projekt kan siges at være en succes.
- Som en del af dette, vil der blive udviklet mobiltelefoner baseret på en enkelt chip, der kan indpasses i hvad som helst fra øreringe over armbåndsure til enheder, der holder øje med dine børn, når du rejser med dem. Mobilfunktionen bliver en byggeklods, der muliggør nye enheder og anvendelsesformer. Måske bliver det i starten udelukkende på et net, men det vil stadig give betydelige muligheder, siger Patrick Gelsinger.
Det kan dog stadig slå fejl.
- Som teknisk udviklingsdirektør består mit job blandt andet i at være visionær og vove noget, for derefter at fjerne usikkerhedsmomenterne. Hvis der ikke er en risiko for, at noget slår fejl, så har jeg ikke været visionær nok, men selv hvis det lykkes os at få chippene til at kommunikere, står vi stadig over for en betydelig opgave i at gøre det muligt for dem at interagere med os. Her har Intels laboratorier i Kina arbejdet med computere, der sandsynlighedsberegner den løsning, der er mest anvendelig for os. For eksempel fungerer stemmegenkendelse dårligt i støjfyldte omgivelser, som vi oftest opholder os i. Her har kineserne kombineret stemmegenkendelse med aflæsning af mundbevægelser og opnået 90 procent korrekte resultater, siger han.
Giga i centrum
Disse initiativer på radioområdet vil øge mængden af data, der skal kommunikeres.
- Forhåbentlig går vi fra en verden, hvor der bliver solgt 500 millioner mobiltelefoner om året til en verden, hvor behovet er tocifrede antal milliarder enheder med radiofunktion om året. Så skal pc'erne have indbygget kommunikationsfunktion, hvilket giver 150 millioner enheder yderligere. PDA'er tilføjer yderligere 15-20 millioner. Og så alle de ny typer enheder. Al den trafik disse enheder genererer, skal køre på et optisk backbone. Det er derfor Giga er så vigtig for Intels strategi, siger Patrick Gelsinger.
Samtidig føres fiberoptikken helt til udkanten af lokalnettene, og Intel forventer at gå over til at benytte fiber i chip-til-chip-kommunikation. Derfor handler købet af Giga ikke bare om at tjene penge. Selskabet er ifølge den tekniske direktør en vigtig brik i Intels langsigtede planer.
- Jeg er imponeret over kvaliteten af forskerne her på Giga i det fjerne København. Forestil dig hvor vigtigt et mindre opkøb på den anden side af kloden normalt er for en stor koncern: På det grundlag finder jeg det imponerende at følge, hvordan vi organiserer flere og flere af vores optiske opkøb omkring Giga-teamet, der er blevet fordoblet siden opkøbet.
Patrick Gelsinger refererede faktisk til købet af Giga, der kostede 1,25 milliarder dollars svarende til små 10 milliarder kroner med udtrykket minor acquisition - mindre opkøb.
Billedtekst:
Patrick Gelsinger holdt møde med Gigas medarbejdere, hvor han fortalte om Intels seneste R&D-initiativer.
Boks:
Udviklingsforum i København aflyst
Intel holder alligevel ikke IDF (Intel Devellopers Forum) i Bella Center 8. - 10. oktober i år. Selskabet har besluttet, at der ikke er grundlag for at holde udviklerforum i Vesteuropa hvert halve år. I stedet satser Intel på Moskva 2. oktober. Dette forum retter sig dog særligt mod Østeuropa, og en del af de tekniske seminarer vil blive afviklet på russisk. Intel har stadig plan om at afholde et IDF i Vesteuropa næste forår, men det er endnu ikke besluttet, om det bliver i København.
Boks:
Radio Free Intel
Da Intel lancerede, hvad de kalder Radio Free Intel sidst i februar i år, omfattede det fire teknologier: For det første ville de føre MEMS- teknologien (Micro Electro Mechanical Systems) over på radioområdet. MEMS refererer til chips, der har mekaniske komponenter - for eksempel spejle i optiske switche. På radioområdet kan denne mekaniske komponent danne en antenne.
Den anden teknologi er at fremstille radiokredsløbene direkte i silicium.
Den tredje består i at etablere såkaldt roaming, så de kommende chip med radiofunktion kan arbejde på flere forskellige typer radionet.
Endelig skal der udvikles radio-teknologi, der sætter radiochippen i stand til selv at spore, hvilke net, der er tilgængelige og dynamisk omstille sig til disse.
For nylig har Intel yderligere tilføjet en femte teknologi, der gør det muligt at fremstille såkaldte intelligente antenner, som kan sende retningsbestemte signaler, styre strømforbruget og udnytte frekvensspektret bedre.
