Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. august 2002.
Der er ikke tradition for at dele informationer i byggebranchen. Det har sinket udviklingen af IT-platforme for hele branchen, men nu er en række initiativer i gang.
Byggebranchen er på samme tid langt fremme og halter bagud, når det gælder IT. På den ene side benytter de enkelte bygherrer, arkitekter, entreprenører ofte avancerede IT-systemer i deres forskellige arbejdsopgaver. På den anden side opstår der typisk nærmest uoverstigelige problemer, når data skal overføres fra et firma eller fra en gren af branchen til en anden.
- Vi har været længere tid om at udbrede IT i byggebranchen - også i forhold til de øvrige nordiske lande. I Danmark har vi næsten ingen totalentreprenører. Danske byggefirmer optræder ofte som rådgivere for bygherrerne og har ikke i samme grad som i udlandet formået at påtage sig rollen som lokomotiver for udviklingen af fælles IT-platforme for byggeriet ved at stå for de nødvendige investeringer. Til sammenligning er der i Sverige investeret 80-100 millioner kroner på dette område, siger Claus Bærentsen fra Byggesocietetets IT-udvalg, der til daglig er områdechef i det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe.
I dag er situationen, at IT-systemerne i byggeriet er opdelt efter de forskellige parter: Data kommer i ikke-konvertibel form fra bygherre, arkitekter, myndigheder. Hver gruppe har deres egne superoptimerede værktøjer.
- Og der har været en tendens til, at hver part har vogtet på deres egne data, siger Claus Bærentsen.
Flere rapporter, få resultater
Forholdene på IT-området i byggeriet er velbeskrevet i en række rapporter fra Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen med flere. Derimod er der ikke kommet større statslige initiativer.
- Der er en række forsøg i gang, der viser, at lysten til samarbejde om fælles IT-platforme eksisterer, men endnu er værktøjerne ikke til stede, siger Claus Bærentsen.
Blandt disse forsøg er etableringen af byggeweb, der skal samle byggedata på en fælles server. Men denne platform omfatter ikke økonomistyring og tidsplanlægning.
Søges: Åbenhed
Birch & Krogboes bud på en sådan platform er et såkaldt projektrum: Et elektronisk arkiv, der er åbent for selskabets samarbejdspartnere, så de kan hente data om fælles projekter og opslagsværker om selskabets procedurer.
- Der er behov for åbenhed mellem byggeriet parter. Vi har veludbyggede hardware-net. Det er kommunikationen, der mangler for at vi kan effektivisere den værdikæde, som byggeriet er, siger Claus Bærentsen.
Der er dog også brancheinitiativer i gang, idet der er dannet en forening, der søger at etablere teknisk fælleseje for løsninger og beskrivelser i det projekt, der går under navnet BPS (Byggeriets Planlægnings System). Her er foreløbig etableret en generel beskrivelse af en byggesag samt beskrivelser inden for beton, stål, ventilationsanlæg samt VVS.
Bokse:
Offentlige opgaver
Den seneste offentlige status på IT i byggesektoren er rapporten Det Digitale Byggeri, som en arbejdsgruppe nedsat af Erhvervsministeriet udsendte i oktober sidste år. For at få gang i udviklingen af fælles standarder anbefaler denne rapport, at der udvikles IT-retningslinier for offentlige byggerier, samt at der udvikles en fælles IT-infrastruktur byggende på internationale standarder mellem byggeriets parter, og at brugen af denne forankres i branchens uddannelsessystemer.
Samarbejde legaliseret
Når byggeriet er bagud med at udvikle fælles platforme og standarder, skyldes det blandt andet, at lovgivningen indtil for nyligt har forhindret samarbejde mellem selskaber, som kunne komme til at konkurrere i en licitation. Først da Licitationsloven i juni sidste år blev erstattet af Tilbudsloven, er det blevet muligt at opbygge fælles standarder samtidig med, at de vandtætte skotter bevares mellem de enkelte tilbud i en licitation.
