Trådløse lokalnet får femdoblet båndbredden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.


Telestyrelsen har frigivet en del af frekvenserne over 5 GHz, så det indendørs bliver tilladt at benytte udstyr, der benytter 802.11a-protokollen. Dermed er den maksimale hastighed på trådløse lokalnet hævet til 54 Mbit/s.

Fra maj måned i år har Telestyrelsen tilladt brug af 802.11a-udstyr i Danmark. 802.11a-standarden definerer trådløse lokalnet, der er en slags storebror til den nuværende teknologi for trådløse lokalnet, der bygger på 802.11a-standarden. Hvor den nuværende teknologi kan levere forbindelser på op mod 11 Mbit/s, har 802.11a et maksimum på 54 Mbit/s - begge teknologier leverer dog i praksis mindre: Brugerne skal regne med noget i retning af to tredjedele af det maksimale og mindre, når afstanden til opkoblingspunktet øges, og antallet af brugere stiger.
Det er dog ikke hele det frekvens-område, der har været ønsket frigivet til 802.11a, der nu bliver gjort tilgængeligt. I første omgang er det området 5.15 - 5.25 GHz, der nu må benyttes indendørs af udstyr uden dynamisk frekvensvalg og effekt-begrænsning: Læs 802.11a-udstyr. Oprindeligt var ønsket, at også frekvensbåndene umiddelbart ovenover - 5.25 - 5.35 GHz - skulle frigives til 802.11a. Telestyrelsen har dog udelukkende tilladt, at hele frekvensområdet 5.15 - 5.35 GHz bliver benyttet med udstyr, der har dynamisk frekvensvalg og effektbegrænsning. Det betyder, at hele frekvensområdet er klar til at blive benyttet med et andet kommende medlem af 802.11-familien: 802.11h, der er under udvikling med særlig henblik på ikke at skabe forstyrrelse med anden radiotrafik i samme frekvensområde - herunder den europæiske udviklede HiperLAN, der ligeledes opererer omkring 5 GHZ. 802.11h regulerer desuden signalstyrken efter brugerens sendeafstand.

Seks lande
Foruden Danmark er det omtalte frekvensområde blevet frigivet til 802.11a i fem andre europæiske lande: Sverige, Holland, Belgien og Frankrig. Herudover er der i Storbritannien åbnet mulighed for, at man kan søge særlig tilladelse til at benytte 802.11a-udstyr - angiveligt fordi frekvensområdet visse steder bliver benyttet til militære formål.
Senere ventes de øvrige europæiske lande at følge efter i to faser. Først resten af EU, senere det øvrige Europa, når 802.11a bliver godkendt af det europæiske standardiseringsorgan ETSI. I dag hører 802.11-familien under det amerikanske standardiseringsorgan IEEE.

Tre i en chip
Selv om der kun er et bogstav til forskel på 80211a og -b, betyder det, at de sender på forskellige frekvensområder, at der er tale om grundlæggende forskellige teknologier. Alligevel forventer chipproducenter som Intel, at det bliver muligt at nedfælde både 802.11a og -b i en siliciumchip. Næste år ventes yderligere en variant af familien: 802.11g, der kan overføre lige så store datamængder som -a, men som lige som -b sender på frekvenserne omkring 2,4 GHz. Til den tid regner producenter med også at kunne få denne teknologi med i radiochippene til trådløse lokalnet.
- Vi regner med, at både pc-kortene og opkoblingspunkterne, der driver lokalnettene, vil blive dual mode og understøtte både 802.11a og -b. Og når 802.11g kommer, forventer vi at kunne tilbyde tripple mode-udstyr. Vi venter ikke, at der vil være behov for rent 802.11g-udstyr - blandt andet fordi 802.11a nu får omkring et års forspring, siger Product Manager David Bradshaw fra Intels kommunikationsgruppe.
Intel regner med at kunne sende dual mode 802.11a og -b udstyr ud i butikkerne til efteråret, og selskabet bebuder, at det 802.11a-udstyr, de nu lancerer, senere vil kunne opgraderes, så det også kan arbejde på 802.11b.

Koble flere på
Også en producent af accesspoints eller opkoblingspunkter som Cisco forventer, at teknologierne vil blive anvendt sideløbende.
- Der vil ofte være tale om forskellige anvendelsesområder. 802.11a overfører forholdsvis store mængder data, men i et begrænset område, mens 802.11b sender mindre med en større rækkevidde, siger teknisk direktør Henrik Ballermann fra Cisco.
Intel forventer først og fremmest, at 802.11a vil blive taget i brug for at koble flere brugere på det trådløse lokalnet. Fysikkens love betyder, at jo højere frekvens et radiosignal har, jo mere vil det være tilbøjeligt til at reflektere. Det har den følge, at 802.11a i højere grad end -b, der sender på en halv så lav frekvens, bliver begrænset af vægge og lofter. Samtidig deler 802.11b frekvensspektret ind i tre områder, mens 802.11a deler det ind i otte. Det betyder, at hvor man med -b kan have tre opkoblingspunkter tæt op ad hinanden, uden at de generer hinanden, kan man med -a have otte. Dette kan specielt få betydning i etageejendomme med den stigende anvendelse af trådløse lokalnet, hvor der i dag er eksempler på inteferens mellem 802.11b-net i højhuse i USA.
Den betydelig større kapacitet på 802.11a ventes endvidere at kunne løse et problem, som firmaer, der har sat alle medarbejdere på trådløse netværk fra bærbare pc'er, er stødt ind i: De får aldrig taget backup af firmaets data, fordi det tager for lang tid. Med den cirka fem gange så store båndbredde på
-a bliver det imidlertid realistisk igen.
Men Intel venter ikke, at 802.11a fuldstændig vil indtage sin lillebrors plads.
- Der vil i lang tid fremover være plads til 802.11b, mmen allerede til næste år regner vi med at sælge mere udstyr til 802.11a end til -b, siger David Bradshaw fra Intel.

Boks:
Alfabet-suppe
Arbejdsgruppen, der søger at fremme brugen af trådløse lokalnet, er begyndt at referere til 802.11b-teknologien som WiFi (Wireless Fidelity) og til 802.11a som WiFi5. Dermed får de sat et fælles, mere mundret navn på en familie af standarder, som kritikere refererer med øgenavnet "alfabet-suppen", idet de mener, det er et problem, at der knapt er tale om en teknologi, men om en stribe - sommetider ret forskellige - standarder. De vigtigste er:
¥ 802.11a, der sender på godt 5 GHz med hastigheder på op til 54 Mbit/s.
¥ 802.11b har været i brug et par år og sender omkring 2,4 GHz med op til 11 Mbit/s. Den har noget længere rækkevidde end 802.11a.
¥ 802.11e indfører garanteret kvalitet eller Quality of Service, hvilket anses for nødvendigt, for at trådløse lokalnet kan benyttes til at overføre tale i form af telefoni. Denne protokol ventes at blive taget i brug i slutningen af dette år.
¥ 802.11g sender med op til 54 Mbit/s som - a, men på frekvenserne omkring 2,4 GHz, hvilket blandt andet indebærer større rækkevidde. Der ventes udstyr til denne protokol næste år.
¥ 802.11h er en variation af 802.11a, der bliver udviklet til at være robust i forhold til andre radiosignaler i samme frekvensområde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere