Enkelthed skal redde GN Nettest

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. maj 2002.


Efter at have fyret 700 medarbejdere satser den danske producent af testudstyr på at lave apparater med mange funktioner, der ikke kræver eksperter.

GN Nettest er i frit fald, efter at testudstyrsproducentens omsætning er faldet fra 714 millioner kroner i første kvartal sidste år til 217 millioner kroner i første kvartal i år. I forhold til fjerde kvartal sidste år er omsætningen halveret. Det er især afmatningen i telesektoren, der har ramt GN Nettest.
- I dag kan vi se, at der blev investeret for meget i fiberoptisk udstyr. Det har betydet, at vi fra april til maj sidste år oplevede en tredjedel af vores marked gå i stå, for at se det yderligere falde i september, så vi nu er nede på en tredjedel af niveauet for godt et år siden. Det kan man ikke rette op ved at skære på et enkelt område. Vores strategi er, både at træde på bremsen og på speederen: At skære og samtidig satse på bestemte områder, siger administrerende direktør Jens Maaløe fra GN Nettest.
Nedturen har betydet, at selskabet har reduceret medarbejderstaben fra 1.800 til 1.100.
Testudstyrsproducenten har arbejdet på tre områder. Test af optiske fibre, udstyr til brug i marken og dataindsamling til styring af netværk.

Hurtigt og simpelt
Der kan gå to eller fire år, før der kommer gang i nyetableringen af fiberoptiske forbindelser, og når kabeloperatørerne får brug for udstyr igen, vil de gå efter løsninger, der rationaliserer testprocesserne, mener Jens Maaløe.
- De sidste ni måneder har ændret vores måde at se på verden. Før var der urimeligt mange point i at fortælle om ny teknologi i apparaterne. Nu forstår vi, at det betyder mindst lige så meget for det selskab, der skal lave testen, at det er hurtigt og simpelt nok til, at andre end topspcialister kan benytte det. Og så ønsker de ikke at fylde deres lagre op med specialudstyr, de sjældent bruger, siger Jens Maaløe.
Derfor regner GN Nettest med inden for det næste år at lancere udstyr, der kan teste et spænd af fastnet- og mobilteknologier. I dag kan man teste på telestandarden SONET SDH og på Gigabit Ethernet, men i løbet af de næste kvartaler kommer IP ATM, GSM, GPRS og senere 3G med.
Endelig vil GN Nettest tilbyde operatørerne løsninger, der indsamler data om nettets tilstand, heriblandt udstyr, der skal dokumentere, at firmaer, der har betalt for en given båndbredde og kvalitet, får, hvad de skal have.

Bunden faldt ud
GN Nettest er et udmærket eksempel på, hvor hurtigt tingene kan vende, når man beskæftiger sig med IT- og tele. For et par år siden lykkedes det den daværende direktør Jørgen Lindegaard fra GN Store Nord, der ejer GN Nettest, at få hævet kursen på moderselskabets aktier, simpelthen ved at overbevise en gruppe analytikere om, at Nettest skulle vurderes som et fiberoptisk selskab, fordi det leverer udstyr til test af lysfiber.
I mellemtiden er bunden faldet ud af det internationale kabeloperatør-marked. Mængden af datatrafik er slet ikke vokset så meget som forventet. Samtidig har ADSL-boomet og prisnedsættelserne for Gigabit Ethernet over kobber forsinket etableringen af lysfiber i de ydre dele af nettene, der vender ud mod brugerne. Resultatet er, at mange fiberoptiske selskaber er i vanskeligheder - herunder producenterne af testudstyr.

Læs om GN Nettests nye testplatform i Teknik & Net side 7.

Billedtekst: De sidste ni måneder har ændret vores måde at se på verden, siger Jens Maaløe, administrerende direktør i GN Nettest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere