Bluetooth gør pen og papir elektronisk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. maj 2002.


Hidtil har de fleste anvendelser af det kortrækkende radiosystem været til erstatning for kabler, men nu benytter svenske Anoto teknologien til at overføre skrift fra digitalt papir til computere.

Det digitale papir og den elektroniske pen, som det svenske selskab Anoto er ved at lancere, er en af de første nye anvendelser af Bluetooth. Hidtil har de fleste af de Bluetooth-anvendelser, der er blevet præsenteret, været kabelerstatninger: Trådløse forbindelser mellem mobiltelefon og hovedsæt, bærbar pc og printer, pc og mus. Pennen, der via et kamera registrerer det, der skrives eller tegnes på et særligt mønstret, men eller almindeligt stykke papir, og via Bluetooth kan sende det til enhver computer over hele verden, er der imod en ny kombination af teknologier.
IdÈen om det digitale papir startede med pennen, fortæller udviklingschef Petter Ericson, der har været med helt fra den tidlige id‘-udvikling.
- Hos scannerpen-producenten C-Technologies forestillede vi os en kombination af et kamera i et håndholdt redskab og en pen, der kunne scanne tekst og fungere som mus. Vi nåede frem til, at dette sandsynligvis ville kunne lade sig gøre, hvis vi selv kunne designe mussemåtten. Det digitale papir er vokset ud af arbejdet med udviklingen af denne virtuelle mussemåtte, siger han.
Løsningen blev et system af prikker, der er placeret lidt forskudt i forhold til et tænkt kvadratnet, med en indbyrdes afstand på 0,3 mm. Har man blot seks gange seks af disse prikker, kan man ud fra prikkernes forskydning bestemme, hvor på det omkring 60 millioner kvadratkilometer store stykke digitale papir, man befinder sig. Herefter kan den besked, der er ved at blive skrevet eller tegnet på det aktuelle stykke digitale papir benyttes efter sit forudbestemte formål. Det kan sendes som e-post, som udfyldt blanket eller som kalender-antegning.
- Udfordringen ligger i, at beregningen ud fra det tænkte kvadratnet foretages 100 gange i sekundet, når kameraet, der er en 2 x 2 mm-chip arbejder, siger Petter Ericson.
Det betyder, at pennen har en 70 MHz-processor, svarende til, hvad man finder i en mobiltelefon. Pennen har en hukommelse på omkring 2 Mbyte hvilket betyder, at den kan huske op til 50 sider.

Guerilla-virksomhed
Det har været nødvendigt at udvikle særlig optik til kameraet i pennen, for at tage højde for, at folk holder deres skriveredskab forskelligt, og at kameraet derfor kan befinde sig i en række forskellige vinkler over papiret.
- Optik- og kamera-delen var det største usikkerhedsmoment, da vi startede i sommeren '99. Dengang var projektet en slags guerilla-virksomhed. Derfor blev det besluttet, at der ikke var plads til det i C-Technolobies, og Anoto blev spillet ud. Fra det sene efterår '99 kunne vi vise en tidlig prototype, der fungerede, og herfra blev det lettere at forklare, hvad vi forestillede os. Det er jo et utroligt ambitiøst projekt: Vi har sat os for at skabe version 2.0 af pen og papir - noget der opfører sig som pen og papir, men er bedre, siger Petter Ericsson.
Siden starten - næsten i smug - er Anoto nu ved at vokse de øvrige selskab i gruppen - foruden pen-producenten C-Technologies er det Wespot, der proucerer overvågningskameraer. Moderselskabet har netop besluttet, at Anoto er det mest kendte brand, og har derfor skiftet navn til Anoto-gruppen.

I stedet for blanketter
Anoto lægger op til to måder at benytte den elektroniske pen og det digitale papir, som begge bygger på Bluetooth-radioteknologien. I Sverige har mobilselskabet Vodafone - tidligere Europolitan - lanceret pennen i en udgave, der sender det skrevne videre via en mobiltelefon med Bluetooth-forbindelse. Senere i år lancerer Logitech en udgave af pennen, der kobler op til en Windows-baseret pc med et Bluetooth-kort.
- I begyndelsen - det vil sige i 2003 - tror jeg, at pc-versionen vil blive hurtigere udbredt end mobiltelefon-udgaven. Logitech-løsningen kræver ikke aftaler med teleselskaberne. Desuden vil det i begyndelsen være sådan, at pen og mobiltelefon skal være fra samme producent, for at de kan kommunikere. Det sætter begrænsninger, som man undgår i pc-løsningen, siger Christer Fåhraeus, der er administrerende direktør i og stifter af Anoto.
Udenfor anvendelserne til hurtige beskeder og synkroniserings venter Anoto, at de første virksomheder, der tager systemet til sig, vil være selskaber som i dag holder styr på et større antal blanketter.
- Vi taler om vertikale markeder: Der vil være længe til, alle har en pen, men firmaer som fragtselskabet Fedex, vil kunne udstyre deres 10.000 transportmedarbejdere med penne, og skaffes sig en rationaliseringsgevinst og et bedre overblik. Alternativet er her at udstyre alle med en PDA-lignende enhed, men så skal der typisk foretages software-udvikling for hver ny blanket, siger han.

Billedkulturer
Anoto har åbnet kontoret og indgået partnerskaber i Kina og Japan, hvor tastaturerne udgår en begrænsning i forhold til den eksisterende skriftkultur.
- De asiatiske kulturer er billedorienterede. Når en japaner skal forklare noget, laver han gerne en tegning. Derfor venter vi, at modtageligheden for denne type teknologi vil være stor iderude, siger Christer Fåhraeus.
De første salgstal for Anoto-pennene lever ifølge Anoto-direktøren op til forventningerne.
- Målet har været at sælge i forbindelse med Bluetooth-mobiltelefoner. I første omgang leveres pennen til Ericssons T68, og siden lanceringen midt i april, har ti procent af køberne af T68 taget en pen oven i købet, fortæller Christer Fåhraeus.

Billedtekster:
Via et indbygget kamera registrerer Anoto-pennen, hvad der skrives. Via Bluetooth sendes det skrevne til en computer.

Anotos pen indeholder et digitalt kamera, en processor til billedbehandling og en Bluetooth-radiosender. Herudover indeholder pennen et batteri, en hukommelsesenhed samt selvfølgelig en blækpatron. Princippet er, at pennen overfører op til 100 billeder i sekundet af det skrevne trådløst via Bluetooth til en mobiltelefon, en lommecomputer eller en pc. Herfra sendes notaterne videre som e-post, SMS-besked eller fax. Pennen er på størrelse med en bred tuschpen og vejer 45 gram.

Boks:
Til Danmark til oktober
I Danmark har selskabet Com2B licens på Anotos digitale papir og elektroniske pen, og selskabet forhandler i øjeblikket med flere teleselskaber med henblik på en lancering til oktober. Rollefordelingen bliver, at et eller flere mobilselskaber leverer forbindelserne og distributionskanalerne, mens Com2B driver Anoto-serverne. Der foreligger således ingen danske priser endnu. I Sverige koster en pen med lader og papir 2.900 svenske kroner. Køber man udstyret sammen med en Bluetooth-telefon koster hele startpakken små 6.000 kroner. Herudover betales 120 svenske kroner i tilslutningsafgift til Vodafone Notera, der betales 49 kroner i månedsafgift og 2,45 svenske kroner pr. e-post, SMS eller fax-besked. Sendes meddelelsen til firmaets eget net er prisen dog 1,20 svenske kroner. I butikkerne ventes en blok med A5-papir til at sende e-post-beskeder med at komme til at koste 50 svenske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere