Grøde i trådløst bredbånd

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. maj 2002.


Man kan godt koble sig op på nettet på en kraftig trådløs forbindelse, viser netværksmessen, hvor de overlevende FWA-selskaber viser trådløs access og udbuddet desuden omfatter Gigabit via laserlys.

Netværksmessen byder på et bredt spænd af nye teknologier inden for trådløs access. Dels demonstrerer flere af de overlevende FWA-selskaber (Fixed Wireless Access - nogle gange oversat til faste trådløse abonnentnet) praktiske løsninger. Dels viser Upgrade udstyr, der ved hjælp af laserlys kan sende op til 2,5 Gbit/s.
For omkring et år siden fik fem selskaber licens af Telestyrelsen til at drive FWA-net herhjemme. Siden har flere af dem enten trukket sig ud af markedet eller restruktureret deres aktiviteter på et lavere ambitionsniveau. På NTI udstiller Butler Networks og Danske Telecom, der tog over, da Formus Communications trak sig ud af det trådløse access-marked i Danmark.
Butler Networks har fra starten opereret som FWA-grossist, der leverer forbindelser til internet-leverandører, der ønsker en alternativ access-form i forhold til at leje sig ind på TDC's centraler. I løbet af de tre messedage har Butler tre af sine kunder - Utfors, Webpartner og Uni2 - til på skift at fortælle om deres anvendelse af FWA.
- Nu har vi demonstreret, at disse forbindelser også virker i snevejr, og der er etableret et pænt antal forbindelser. Dermed er virksomhedernes henvendelser om FWA blevet mere seriøse, siger Søs Marie Serup fra Butler Networks.
Utfors benytter FWA til at koble virksomheder eller kommuner på selskabets IP-infrastruktur, der dækker hele Norden.
- Vi leverer tjenester som traditionel telefoni, der pakkes ind og sendes over IP. Det stiller meget høje krav til de trådløse forbindelser, fordi der ikke må gå pakker tabt, og vores erfaring er, at FWA-teknologien nu er moden nok til at klare dette, siger direktør Jan Hansen fra Utfors.
Webpartner har foreløbig koblet omkring 50 virksomheder op via FWA. Det kan være radiostationen The Voice, der skal have forbundet stationerne i Odense og Århus med den i København, og som ønsker en forbindelse på 10 Mbit/s. Andre gange kan der være tale om at skulle etablere en akut forbindelse i forbindelse med en event. Således leverede Webpartner en FWA-forbindelse, da der for nylig skulle streames fra en konkurrence om udholdenhed for rutsjebanekørere i forbindelse med Tivolis åbning.
- Vi mærker en del interesse for FWA fra områder, hvor kobberet er brugt op, så brugere ikke kan få DSL-forbindelser. Det gælder for eksempel Amagerbro-kvarteret i København, siger salgschef Claus Sibart fra Webpartner.
Gigabit over laserlys
Den trådløse specialist Upgrade Communications viser blandt andre løsninger såkaldte laser-links fra det amerikansk/tyske firma LightPointe. Dette selskabs Flight-serie af produkter kan sende helt op til 2,5 Gbit/s som usynlige laser-lystråler over en afstand på op til 4 km.
Endnu er det dog de færreste, der har brug for en så kraftig trådløs forbindelse, så gigabit-udstyret fremvises mest som en slags garanti for, at producentens Mbit-udstyr fungerer stabilt.
Udstyret er produceret i Tyskland og Upgrade lægger vægt på, at det overholder de ret strikse miljøkrav i produktionslandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere