Trådløst til stort og småt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. maj 2002.


Billedtekst: På NTI kan man for første gang i Danmark stifte bekendtskab med det digitale whiteboard Mimio xi - en trådløs scanner, der overfører information direkte mellem tavlen og den bærbare computer.

NTI-messen rummer et par Danmarks-premierer inden for elektronisk papir og en trådløs tavlescanner, og så står der i øvrigt "trådløst" foran mange lokalnet-tilbud.

De trådløse netværksteknologier domineres af en række tilbud inden for lokalnet efter 802.11-teknologierne, som er et område med grøde i. Men den lille danske forhandler Com2B stiller med to anderledes produkter, der målt ud fra den interesse, de tiltrak på den store IT-messe Cebit, nok skal tiltrække nysgerrige til selskabets stand. Det drejer sig dels om en såkaldt digitizer-tavle (whiteboard) Mimio xi og om det svenskudviklede Anoto-system, der kombinerer elektronisk papir og digital Bluetooth-pen.
Mimio xi er en trådløs scanner, der overfører information direkte mellem tavlen og den bærbare computer.
- Vi ser scanneren som en ny type personlig enhed til foredragsholdere eller folk, der laver præsentationer på whiteboards, siger Jimmy Høyer fra Com2B.
Mimio xi har kun været her i landet i få uger, og på samme måde bliver NTI-messen første mulighed for at se Anoto-systemet i brug. Med dette system kan brugeren fra en Bluetooth-pen med indbygget kamera via en mobiltelefon ved at skrive eller tegne på en stykke særligt præpareret papir, sende indholdet til hvilken som helst adresse blot ved at afkrydse et felt.
Anoto-systemet er i øvrigt en af de forholdsvis få demonstrationer af den kortrækkende radioteknologi Bluetooth, der ellers mest er til stede i form af pc-kort.
Ny lokalnet standard
Netværksudstyrs-distibutøren SEC regner med at kunne vise udstyr til den nye lokalnet-standard 802.11a, selv om det ikke er faldet helt på plads ved redaktionens slutning. Der vil være tale om en trådløs router med indbygget printer-server.
Blandt en del andet udstyr til den hidtidige lokalnet-standard 802.11b viser SEC udstyr, der kan sende punkt til punkt over tre til fem km. Denne løsning er rettet mod virksomheder, der ønsker at koble flere adskilte bygninger på samme lokalnet.
Også IT-importøren Danbit har trådløse lokalnet som et af sine slagnumre på dette års netværksmesse. Selskabet viser blandt andet et udvalg af specialantenner både til inden- og udendørs brug, der gør det muligt at etablere trådløse lokalnet, der dækker et område rundt om brugervirksomheden.
Med og uden sikkerhed
Det sidste års tid har sikkerheden på 802.11b været noget, som potentielle brugere skulle tage stilling til, efter at krypteringen i protokollen blev brudt. Det bremser imidlertid ikke interessen for teknologien, siger Johan Nielsen, fra Microlan, der er leverandør af netværksudstyr.
- Der findes en del netværk, hvor sikkerhedproblematikken er irrelevant. Det gælder for eksempel skolenet, hvor sikkerhed i forvejen er ikke eksisterende. Men her ud over gælder det, at det er muligt at etablere acceptabel sikkerhed på trådløse lokalnet, hvis man bærer sig fornuftigt ad siger han.
Microlan viser trådløst udstyr fra Avaya og fra D-Link med opkobling til nettet dels via ADSL, dels via radiolink.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere