Forår for Bluetooth

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2002.


Med blandt andet en lommeserver fra Toshiba og trådløst tastatur og mus fra Microsoft er Bluetooth-teknologien nu for alvor ved at springe ud i konkrete produkter.

Dette forår ser - endelig - ud til at blive tidspunktet, hvor den kortrækkende radioteknologi Bluetooth endelig bliver virkelighed i en lang række produkter fra førende selskaber. Først sluttede Palm op om standarden ved at annoncere en række Bluetooth-kort til deres lommecomputere. Senere sluttede Epson sig til printerproducenter som Hewlett-Packard, der har udstyr, der kan modtage dokumenter til udskrift via radioteknologien.
Bluetooth er vel på nuværende tidspunkt forsinket godt et år i forhold til forventningerne, da teknologien blev præsenteret for offentligheden i foråret 1999. Det har taget længere end forventet at få præciseret standarden, så enhver Bluetooth-enhed kan kommunikere med enhver anden. Desuden arbejdes der stadig på at gøre opsætningen af teknologien lettere at gå til. Men lige nu er produkterne ved at være ude i større antal.
Lommeserver
De tidlige anvendelser af Bluetooth har ofte været i sammenhæng med mobiltelefon-produkter, men nu har Toshiba netop præsenteret en Bluetooth-lommeserver. Lommeserveren skal kunne modtage data trådløst fra digitalkameraer, PDA'er, mobiltelefoner og digitale fjernsyn. Toshibas Bluetooth Pocket Server har et 1,8 tommer harddiskdrev svarende til dem, der bliver benyttet i digitalkameraer. Hukommelsen kan rumme 5 gigabyte.
Toshiba benytter et Lithium-Ion-batteri, som ifølge selskabet kan arbejde i omkring seks timer. Til gengæld tager det tre - fire timer at lade det op.
Trådløs tastatur og mus
Microsoft er en anden af giganterne, der nu støtter Bluetooth aktivt. Selskabet har netop præcenteret trådløse tastaturer og mus samt en Bluetooth-enhed til at sætte til pc'ens USB-port. Det betyder dog ikke, at Microsoft holder op med at udbyde selskabets nuværende trådløse tastatur og mus, der sender på 27 MHz-radiofrekvenserne.
Desuden annoncerede Microsoft et udviklingssæt, der skal gøre det lettere at udvikle Bluetooth-enheder, der arbejder med Windows XP. Softwaregigantens trådløse tastatur og mus ventes på markedet i anden halvdel af dette år.
Færdigpakket
Samtidig introducerer Bluetooth-pioneren Ericsson en såkaldt suite af værktøjer, der skal hjælpe virksomheder med at indføre den kortrækkende radioteknologi i deres produkter. Der vil blive lavet suiter til forskellige typer produkter, som især licensproducenter eller OEM'er (Original Equipment Manufacturers) kan benytte til at indføre Bluetooth i mobildata-, kommunikations- eller medieenheder. Den første af disse suites fra Ericsson bliver den til mobiltelefoner. Den kommer blandt andet til at omfatte teknologi til at opnå høj talekvalitet via Bluetooth og faciliteter til at holde strømforbruget lavt.
- Hidtil har Bluetooth været benyttet i eksklusive telefoner og i enkelte modeller, der prismæssigt har befundet sig midt i markedet. Med suiten til mobiltelefoner vil Ericsson gøre det muligt for underleverandørkoncernerne at implementere teknologien i billigere mobiltelefoner, siger Maria Khorsand, der er direktør for Ericsson Technology Licensing.

Billedtekst:
Sådan ser en blip ud. Blip er Ericssons nye navn for en familie af produkter, der etablerer Bluetooth-baserede lokalnet. Dette første produkt er en Blip C11 Bluetooth-sender og modtager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere