Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.
Prisen på 3G vil afhænge af, hvor meget af det eksisterende GSM-udstyr, der kan genanvendes. Radiofirmaerne mener det meste. Hardwarefirmaerne forventer, at der skal bygges meget nyt.
Prisen for 3G bliver afgørende for systemets succes. En meget vigtigt faktor for prisen er, om de 3G-selskaber, der har eksisterende GSM-net, kan bygge de nye net med høj grad af genanvendelse - eller skal de etablere mange alternative mobilsendere og såkaldte basisstationer? Dette spørgsmål er der stærkt divergerende svar på - afhængigt af om man spørger firmaer fra radiosiden eller hardwareleverandører.
Således mener Evolium-konsortiet, at 3G meget langt hen ad vejen kan køre på samme udstyr fra antenner til forbindelserne til backbone-forsyningsnettet og strømforsyningen.
- 3G-faciliteterne vil kunne placeres oven på det eksisterende netudstyr. Det vil være et krav. Fordi der efterhånden er mangel på steder, der egner sig til at sende mobilsignaler fra. Antallet af mobilsendere i den nye teknologi afhænger udelukkende af antallet af brugere, siger teknisk marketingdirektør Erwan Menard fra Alcatels netværks division.
Den franske teleproducent Alcatel ejer 66 procent af Evolium, mens japanske Fujitsu står for de resterende 34 procent. Fællesprojektet er et eksempel på, hvordan overgangen til 3G fører, at nye spillere udfordrer Ericssons og Nokias førerpositioner inden for mobil infrastruktur. Samarbejdet mellem japanske NEC og tyske Siemens er et andet eksempel.
Euro-japanske alliancer
I begge disse japansk-europæiske partnerskaber kommer asiaterne med den aktuelle viden inden for 3G fra de generationer af mobilnet, der allerede enten er i drift eller står umiddelbart for at gå i luften i Japan. Europæerne kommer med deres viden om det eksisterende GSM, og arbejder med planerne for, hvordan de eksisterende net skal transformeres til den kommende teknologi.
De japanske erfaringer kan dog ikke direkte overføres til andre 3G-systemer. Det var den japanske stat så magtpåliggende, at landet bliver førende inden for mobilteknologi, at systemet er blevet sat i gang, før de globale standarder var helt færdige. Derfor er det, der sidste år i slutningen af oktober blev lanceret i Japan, snarere 3G version 0.99 end 3G version 1.0.
Evolium-konsortiet arbejder derfor også på at udvikle den japanske model af næste mobilgeneration til reel 3G.
- Vi gensælger ikke japansk teknologi, men udvikler fælles standardudstyr på grundlag af det japanske mobilselskab NTT DoCoMos erfaringer, siger Erwan Menard.
Plads til dem alle
Over for radiofirmaernes forudsigelser om, at det meste af de eksisterende mobilnet vil kunne genbruges i 3G i begyndelsen, mener de hardwarebaserede firmaer, at kun en mindre del kan genanvendes.
- Mobilselskaberne vil kunne genbruge mellem 25 og 30 procent af deres basisstationer, når de går fra GSM til 3G, siger således salgchef Lars Knudsen fra Crimp i Allerød.
Årsagerne er både dækningsmæssige og tekniske.
- En række af de nuværende sendere står forkert, når det drejer sig om at give brugerne adgang til noget, der ligner 384 Kbit/s. Det kræver cirka tre gange så mange mobilsendere som i dag, siger Lars Knudsen.
Samtidig er det ved at være et problem at skaffe plads på de eksisterende master. For et par år siden kom en særlig lovgivning, der gav mobilselskaberne adgang til at sætte radioudstyr op på andres master. Den har medført, at en række strategisk placerede master nu er godt plastret til med antenner, og at det kan være svært at skaffe plads til mere udstyr inden for de gældende tilladelser.
Fra haveslange til vandrør
Men der er også mere tungtvejende tekniske problemer med at genanvende en række eksisterende antenner. Kablerne, der går fra basisstationen på jorden og op til mobilantennen skal være op mod dobbelt så tykt. Hidtil er der mest benyttet 7/8 tomme kabler, og i 3G vil der blive brugt 1 1/4 eller 1 5/8 tomme kabler.
- Forskellen lyder måske ikke af meget, men tromlen med de kraftigste vejer halvanden tons. Montørerne skal gå fra at bøje haveslanger til at bøje vandrør, siger Lars Knudsen.
Kablerne skal være kraftigere, fordi der skal passere flere data gennem dem. Samtidig skal der findes nye tekniske løsninger, for at begrænse tabet i effekt. 3G sender på frekvenserne mellem 1910 MHz og 2170 MHz, hvor GSM sender omkring 900 eller 1800 MHz. Effekttabet er større, jo højere frekvens, der sende på. I dag regner man med, at effekttabet på GSM højst må være på 3 db, men på de nye frekvenser kan tabet blive på 5 til 6 db. Det betyder, at effekten i signalerne skal hæves, hvilket igen kræver flere sendere.
Tonsvis af mobiltelefoni
3G er ikke blot en teknisk udfordring, men en mere håndfast logistisk opgave for de selskaber, der skal levere udstyret til 3G-senderne.
- I Danmark har vi gennem ti år opbygget et net af GSM 2800-sendere. Nu ser det ud til, der skal etableres et større antal, de kommende tre år. Det vil betyde, at vi skal gå fra at levere to tons til otte tons udstyr om dagen, siger Lars Knudsen.
Crimp leverer allerede udstyr til 3G-sendere i Sverige. Desuden er selskabet til en vis grad allerede involveret i et 3G-projekt herhjemme. I tunnellerne til den kommende Metro under København er selskabet nemlig ved at etablere mobildækning ved hjælp af såkaldt radierende kabler, hvor mobilsignalerne sendes ud i tunnelen gennem huller i kablet. Dette system omfatter også et TETRA-sikkerhed-radiosystem og så er det forberedt til 3G-mobilsignaler.
Crimp gik ind i at levere udstyr til mobilsendere, da 1800-frekvenserne blev frigjort til mobiltelefoni i 1997, hvilket bragte de to nye mobilselskaber Telia og Mobilix/Orange ind på markedet.
