Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.
3G etablerer samme mobilsystem i hele verden, og så overfører det data hurtigere ved at bygge på en teknologi, der er grundlæggende forskellig for GSM.
3G står for 3. generation af mobiltelefoni, der skal efterfølge de analoge og digitale systemer, vi herhjemme kender som NMT og GSM. 3G, som også kaldes UMTS (Universal Mobile Telephone System) adskiller sig især fra de nuværende mobilsystemer på to områder: Det er universelt og det har betydeligt højere båndbredder.
3G er en familie af standarder, som etablerer samme mobilsystem over hele jorden. Skal man være helt præcis, er UMTS navnet på de dele af standarderne, der sender på frekvenserne omkring 2.1 GHz. Det er den teknologi, vi kommer til at benytte i Europa, hvor der bliver sendt på 1910 - 2170 MHz.
Dataoverførselsteknologien kaldes WCDMA (Wideband Code Division Multiple Access). Den kan teoretisk overføre op til 2 Mbit/s - men det kræver populært sagt, at man står bomstille, og at man er eneste bruger på den aktuelle mobilmast.
WCDMA overfører data på en grundlæggende anden måde end den, der benyttes i dag i GSM. De eksisterende mobilnet er grundlæggende opbygget til tale. Mobilsamtaler splittes, uden at brugerne mærker det, op i disse timeslots, der varer 4,6 tusindedele sekund, og sendes i sekvenser på otte timeslots. Når der i dag overføres data over mobilnettene, hæver man hastigheden ved at benytte flere af disse timeslots til datatransmissionen.
WCDMA kan teoretisk benytte hele det spektrum, der er til rådighed, og det tildeler bitrate efter behov - eller i hvert fald efter hvad operatøren mener, at brugerne skal have. Hvor det nuværende system holder trafikken adskildt ved hjælp af timeslottene, benytter WCDMA forskellige algoritmer til hvert data- eller telefonioverførsel. Det svarer lidt til, at mange mennesker taler i munden på hinanden i samme rum, men alligevel forstår hinanden, fordi de kun taler samme sprog to og to.
