Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. februar 2002.
Når man skal i gang med at udvikle eller bruge webservices, er der fire standarder, man bør kende.
Ideen bag webservices er, at de skal kunne udbydes og bruges uanset hvilken platform, man arbejder på. Det kræver standarder, og skal man i gang med at lave eller bruge webservices, er der i hvert fald fire af disse, man skal kende.
Standarderne, der tilsammen udgør en webservice, kommer forskellige steder fra. Nogle af dem er ratificeret af W3C, der også står bag HTML og andre internet-standarder, andre er lavet af industrien. Men fælles for dem er, at de stadig er i deres barndom, og at det vil tage tid og arbejde før de bliver almindelige på nettet.
Søg og du skal finde
UDDI - Universal Description, Discovery, and Integration - er en standard, der gør det muligt at finde en webservice med netop den funktion, man står og mangler. UDDI er lavet af en meget stor gruppe af de firmaer, der er aktive indenfor webservices - heriblandt Microsoft, HP og Sun.
I praksis virker UDDI som en slags søgemaskine, men i modsætning til traditionelle søgemaskiner kan hvem som helst sætte en UDDI-server op, og synkronisere informationen på den med andre UDDI-servere.
Når man så har fundet en webservice, der ser ud til at opfylde ens behov, skal man have fundet ud af, hvordan man kommunikerer med den.
Beskrivelse og brug
Til det bruger man webservice Description Language - WSDL. Det er en standard lavet af W3C - organisationen, der også står bag blandt andet HTML. Men i modsætning til HTML er WSDL ikke beregnet på at mennesker skal kunne læse det direkte. I stedet er WSDL lavet så et udviklingsværktøj som for eksempel Visual Studio.Net kan importere det, og udfra beskrivelsen, der findes i WSDL-filen, direkte vide hvordan det bruger en given webservice. Udvikleren slipper altså for at bekymre sig om parametre, filformatter og så videre. Han/hun peger blot på den ønskede webservice, så ordner udviklingsværktøjet resten.
Kommunikationen
Når man så skal i gang med at udveksle data med webservices, sker det Simple Object Access Protocol - SOAP. Også her er der tale om en standard styret af W3C, og i langt de fleste tilfælde en standard, som man som udvikler kun behøver at kende af navn. Igen er det udviklingsværktøjet, der bør tage sig af at lave de relevante kald.
Dataformattet
Endelig er der XML - det overordnede format for hvordan data, der skal udveksles med en webservice ser ud. Også XML kommer fra W3C, og XML fortæller i sig selv faktisk ikke ret meget om hvad der skal stå i en datastrøm, blot sætter nogle relativt simple regler op om, hvordan data beskrives.
