Artikel top billede

Sådan styres lufthavnen med business intelligence

Tema: Omkring 800 medarbejdere i lufthavn anvender BI-system på deres smartphones.

Computerworld News Service: Fraport AG, som er den organisation, der står bag Frankfurt lufthavn og en række andre lufthavne, begyndte et business intelligence-projekt for seks år siden, fortæller Dieter Steinmann, som er senior manager for forretningssystemer samme sted.

Oprindeligt var målet at kunne tilbyde data fra forskellige steder i lufthavnen - informationer om afgange og ankomster, ventetid ved sikkerhedstjek og årsager til forsinkelser - til medarbejderne i felten hvert femte minut, døgnet rundt.

I 2008 gjorde Fraport disse data mobile, og virksomheden begyndte at levere oplysninger til omkring 100 operationer og medarbejdere, der arbejder med kunderelationsstyring i Europas tredje mest travle lufthavn, som sidste år havde mere end 50 millioner passagerer.

Omkring 800 medarbejdere har nu fået adgang til de informationer via et BI-system fra SAS Institute på deres telefoner.

"Når cheferne får adgang til faktiske informationer om den faktiske situation, vil det også hjælpe dem til at tage bedre beslutninger," siger Dieter Steinmann.

Fly til tiden

I maj måned i år ankom 68 procent af alle flyene i Frankfurt lufthavn for eksempel til tiden. Men det betyder jo samtidig, at 32 procent af alle flyene ikke ankom til tiden.

"En manager, der mødtes med et flyselskab for at diskutere årsager til forsinkelserne, plejede først at skulle en tur omkring kontoret for at finde frem til oplysningerne om, hvordan forsinkelser påvirkede specifikke fly, for de har typisk ikke bærbare computere med til møderne," fortæller Dieter Steinmann.

"Til gengæld har de deres BlackBerry med, og nu kan de bruge den enhed til med det samme at finde ud af, hvorfor et fly var forsinket, og om luftfartsselskabet selv bærer en del af skylden.

Når man kender de oplysninger, kan man hurtigere løse problemerne, fordi der ikke er samme behov for at vente på folk, mens de finder frem til de relevante informationer," siger han.

Dieter Steinmann fortæller, at Fraport faktisk skal udføre relativt lidt arbejde for at få data fra SAS 9 og over på BlackBerry-platformen - noget XML-kodning og style sheets skabt af en praktikant, der brugte det som en del af sin afsluttende opgave.

"Det var en hurtig og ikke særligt dyr måde at gøre det på," siger Dieter Steinmann, som bagefter ansatte praktikanten på fuld tid.

Da den mobile version af BI-systemet skulle udvikles, blev det nødvendigt for Fraport at begrænse mængden af tilgængelige data, ligesom det ikke kunne anvende lige så meget grafik som i desktop-versionen. Men medarbejderne kunne lide det.

Dieter Steinmann fortæller, at de brugte det til at vise kunderne - "jeg har den information, du skal bruge, jeg har den lige her, og jeg har den i farver." Det fungerer desuden som en appelsin i it-afdelingens turban, bemærker han, eftersom det både ser godt ud og virker fortræffeligt.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs også:
Nu kommer business intelligence til din smartphone

Nu kommer alle de mobile BI-applikationer

Mobil business intelligence tjekker rengøringen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere