Artikel top billede

Snart er it såå old school - afløseren er på vej

Snart findes it ikke længere. Og it-branchen, spilindustrien og de andre it-industrier er snart også passé. Se her, hvad der er ved at ske.

Hvor går innovatører hen, når de selv skal udfordres?

Nordic Execptional Trendshop eller Next er et bud.

I hvert fald er udviklingshuset Innovation Labs årlige konference og udstilling planlagt som en samling af nysgerrige mennesker, der gør op med vanetænkning og udfordrer.

"Next er en fejring af forandring i al ting. Nye måder at bruge teknologier på," siger Mads Thimmer medstifter og direktør for Innovation Lab.

Han mener, at it ligesom edb er et begreb, der er blevet overhalet af virkeligheden.

For ham er digitaliseringen et opgør med de kendte grænser for vækst og udvikling.

Tror ikke på it-branchen

"Vi tror ikke længere på begreber som it-branchen. For eksempel vil spilindustrien brede sig ind i traditionelle teknologier som sundhed. Det er nye måder at færdes i teknologien på, og det er brancheopdeling med til at bremse," siger Mads Thimmer.

I dagene fra 30. august til 3. september vil Next gennem fem spor inspirere til at bringe både mennesker og teknologier i nye retninger.

Den usynlige teknologi vil gennemsyre alle fem spor og illustrere, at it ligesom edb er et begreb, der er blevet overhalet af virkeligheden fordi digitaliseringen og automatiseringen af ting allerede er virkelighed.

Men et springende punkt i hverdagen mener Mads Thimmer er resettet eller nulstillingen.

For mennesker, virksomheder og organisationer er nødt til at foretage en nulstilling for at skabe de forandringer i liv, processer og organisationer, som er nødvendig for at udnytte den digitale virkelighed.

Angsten for nulstilling

"Mange er angste, fordi de kan se, hvor stor risikoen er, når de resetter. Men spørgsmålet er om, de vil være drevet af omstændighederne eller drive omstændighederne?" spørger Mads Thimmer.

Sundhed er et af de fem områder, som Next tager fat på i sporet Careware. Her kommer blandt andet Esther Dyson og fortæller om sit dna-profileringsprojekt 23 and Me.

Netop data om os selv i forbindelse med forebyggelse af sygdomme er et af de eksempler, som Mads Thimmer trækker frem, når han taler om den risiko, som ofte får mennesker til at bremse forandringer:

"Hvorfor holder vi data skjult om os selv. Helt ærlig hvem narrer vi her? Vi kan ikke have en ældrebefolkning, der skranter - både fordi der brug for alle hænder på arbejdsmarkedet men også af hensyn til plejebehovet."

Bypass naturen

Teknologiens muligheder for at hjælpe os med at udnytte vores personlige data til sygdomsforebyggelse er også med til at knytte sundhedssektoren og for eksempel fødevareproduktionen sammen på nye måder.

En af fællesnævnerne er et bypass af naturens måde at udvikle på.

"Naturen udvikler sig gennem generationer. Så brutalt sagt skal en masse dø for at skabe resultater," siger Mads Thimmer og fortsætter:

"Vi kan bypasse den udviklingsform med teknologi. Det er præcis, hvad vi gør med modellering, visualisering og databehandling."

Allemands-krystalkugle

"Datamining er jo en allemands-krystalkugle. Og se bare aktiemarkedet, der allerede i dag har algoritmer, hvor næsten alle forudsætninger kan lægges ind og næsten helt præcist forudsige kursudviklingen," siger han.

Men næste skridt er så at tage konsekvensen af den udvikling. På Next-sporet Design kommer Josephine Green, der er tidligere trend- og strategichef hos Philips og fortæller om teknologikoncernens omkalfatring fra teknologi til virkelighed.

"Philips har på strategisk niveau gennemført et paradigmeskifte fra at have teknologien som det hellige centrum til at tage afsæt i de mennesker, der skal bruge teknologien. Det kommer der ekstremt spændende produkter ud af, som blandt andet kan sanse," fortæller Mads Thimmer.

Forlæns ind i udviklingen

"Philips går forlæns ind i udvikling i stedet for at lade angsten for reset trække sig baglæns ind. For alt for ofte falder man tilbage til det sikre i udviklingsarbejdet: teknologibeherskelse," siger han.

Mads Thimmer og Innovation Lab glæder sig naturligvis til at få masser af ny inspiration under de korte eftermiddagskonferencer og udstillinger under Next. Men det sociale spor er ligeså vigtig.

"Vi arrangerer i lige så høj grad Next for vores egen skyld. Vi lever jo af kontakter og netværk. Så det sociale spor er en slags åbne laboratorier for os."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere