Artikel top billede

Derfor driver Nordea og IBM fælles it-selskab

Nordea og IBM har oprettet et fælles it-firma, Nordic Processor, der skovler penge ind. Læs her Nordeas udlægning af baggrunden for selskabs-konstruktionen.

Læs også: IBM skovler millioner ind via dette selskab

Millionerne ruller ind hos Nordic Processor ApS, der er IBM og Nordeas fælles it-selskab.

Selskabet er, ifølge parterne, et udtryk for udmøntningen af et meget tæt samarbejde mellem de to - en slags outsourcing-konstruktion.

Her fortæller Tapio Saarelainen, som er Head of Group IT i Nordea om bankens syn på konstruktionen.

Han forklarer, at Nordea i 2003 valgte at outsource sin it-produktion og it-service til IBM.

"Vi fandt, at den bedst egnede løsning var at danne et joint venture-selskab, Nordic Processor, der fungerer som en leverings-motor af produktionsservices," siger Tapio Saarelainen.

Nordea og IBM har siden tegnet en ny it-service aftale, der løber fra april 2010 til december 2015. 

"Også i den nye kontrakt har vi fortsat med joint venture-strukturen med Nordic Processor," siger han.

Nordea: Medarbejdere med viden om os
Hvorfor har Nordea valgt den pågældende konstruktion med Nordic Processor og samarbejdet med IBM?

"Vi har dannet et joint venture, hvilket betyder at medarbejdere, der tidligere arbejdede hos Nordea, blev overført til Nordic Processor," fortæller Tapio Saarelainen og peger på, at medarbejderne dermed har en meget god forståelse for Nordeas forretning.

I andre outsourcing-aftaler overtager it-selskabets medarbejdere opgaverne fra kundens it-folk.

Hvad er fordelene og ulemperne i denne konstruktion for jer?

"Vi har adgang til dedikerede folk, som kender Nordea. Med den nye kontrakt har vi også adgang til IBM's globale ressourcer, hvilket sikrer, at vi altid har kompetente folk til et konkurrencedygtigt omkostningsniveau," siger Tapio Saarelainen.

Omkring ulemperne peger Nordea på, at man formentlig er endnu hurtigere på plads i et rent kunde/leverandør-setup. 

Ved denne konstruktion skal medarbejdere trods alt over i et nyt selskab med lidt nye roller, hvilket kan skabe en lidt længere indkøringsperiode i starten, vurderer banken.
Da den første aftale mellem Nordea og IBM blev indgået i 2003 blev der talt om, at det nye fælles selskab skulle drive it-systemer for ikke mindre end 16,6 milliarder kroner over de første 10 år.

100 millioner i overskud

Som tidligere beskrevet har Nordic Processor et overskud på knap 150 millioner kroner og en omsætning på 621,1 millioner kroner.

Selskabet har 236 medarbejdere. Den administrerende direktør er Maiken Bjørn Jensen, der tidligere har været teamleder hos Group IT hos Nordea.

I øvrigt har den tidligere IBM-direktør Carl Christian Ægidius også siddet i direktionen for selskabet helt tilbage i 2003, da det blev stiftet. 
 
Danske Nordic Processor ApS er 100 procent ejet af Nordic Processor AB i Sverige.

Nordic Processor AB i Sverige er igen ejet 40 procent af Nordea og 60 procent af IBM's amerikanske koncern-moderselskab.

Læs også: IBM skovler millioner ind via dette selskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere