Artikel top billede

Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer

Årets CIO 2016: Danmarks fem bedste it-chefer arbejder hele tiden på at udnytte it til at optimere forretningen. Og det kræver dygtige folk. Se her, hvilke kompetencer de især er på udkig efter.

Projektledere, Java-programmører, business-analytikere, arkitekter. Samt folk med den rigtige indstilling og energi.

Sådan lyder ønskesedlen i store træk fra Danmarks fem bedste it-chefer, når det gælder kompetencer hos nye medarbejdere.

For dem alle gælder, at de sidder helt i front, når det gælder avanceret udnyttelse af it.

Det kræver medarbejdere, der forstår, hvad der rykker i butikken - lige fra forretningsstrategierne og over til it-systemerne.

Se her, hvad de fem top-CIO'erne især er på udkig efter lige nu:

Pernille Geneser, Bestseller

"Jeg synes, at det er svært at skaffe de rigtige medarbejdere, og jeg synes, at vi uddanner de forkerte i Danmark. Det er også derfor, at jeg er med i ITU's aftagerpanel og også har holdt nogle taler i IT-Branchen.

"Jeg får simpelthen så mange kvalificerede ansøgere, der har læst cand. merc., strategi eller kommunikation, som jeg ikke kan bruge. Jeg har brug for nogle dygtige projektledere, for Java-programmører og for folk med tekniske skills.

Så jeg bliver lidt ked af det, når jeg ser alle de her fantastiske ansøgere, som bare har valgt den forkerte uddannelse.

Det kan godt være at der er frit uddannelsesvalg i Danmark, men det må man kunne styre med, hvor mange pladser, der så er. Jeg synes, at vi skal have flere teknisk tunge uddannelser.

"Det er nogle enormt spændende jobs, så jeg ved ikke, hvorfor man skal læse kommunikation og marketing i stedet, som alt for mange har læst. Det er spild af ressourcer for samfundet og også for individet."

Thomas Grane, Matas

"For os ligger der vigtige kompetencer indenfor projektledelse og analytics.

Vi er ved at blive rigtigt tunge på analytics, som kræver en kombination af forretningsforståelse og viden om statistik, så man forstår tallene, men også forstår, hvad de kan bruges til."

Per Palmkvist, JP/Politikens Hus

"De folk, der står i høj kurs hos mig, er folk, der virkelig gerne vil os som virksomhed.

Det handler mere om indstillingen end om fagligheden, for man kan lære meget. Det er svært at finde folk og man skal virkelig gøre en indsats.

Vi har heldigvis endnu ikke oplevet, at vi ikke kunne få folk, men vi har været nødsaget til at vente på de rigtige. "

Lone Bundgaard, Coloplast

Da vi har digitaliseret hele vores interaktion med vores slutbrugere, så har vi rekrutteret flere folk omkring frontend-webdelen over det sidste halve års tid.

Det drejer sig om eksempelvis arkitekter og business analysts, der både forstår forretningens ønsker over til den endelige kravspecifikation, som vi skal aflevere til en udvikler.

Jeg vil sige, at det ikke er det letteste at finde disse folk, men vi sætter også barren højt, fordi vores webfolk skal kunne forstå både forretnings- og it-aspektet af vores opgaver.

Her ønsker vi folk, der kan stille de gode spørgsmål på begge områder.

Morten Gade Christensen, Energinet.dk

"Det væsentligste for mig er, at man har energi.

Hvis jeg spotter folk, der har den rigtige energi, så ansætter jeg dem. Den faglige viden på området kan man typisk putte på senere - men energien kan du ikke træne dig til.

Jeg arbejder også meget med, at vi er et væksthus.

Vi skal kunne opdyrke vores egne medarbejdere, men hvis du går helt ned i de specifikke kompetencer, taler vi machine learning, kunstig intelligens, realtids-beslutninger, hele dataområdet og digitalisering generelt.

Det er selvfølgelig interessant for mig. Men bundlinjen er stadig, at hvis man har energi, er man velkommen her. Man skal have den rigtige profil, passe ind i teamet og have et drive, der vil noget."

Læs også: Mød Danmarks fem bedste CIO'er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)




IT-JOB

Netcompany A/S

Software Developer

Story House Egmont A/S

Application Specialist

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Coordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere