Se mobiltelefonens udvikling her

Ericssons 1956 MTA-model var den første, der ikke krævede en menneskelig operatør til at forbinde brugeren til en telefonlinje. Telefonen vejede 40 kilo, og fra 1956 til 1967 var der kun dækning i fire svenske byer med i alt 120 abonnenter. MTA, der stod for Mobiltelefonisystem A, blev introduceret i 1956 og var i brug indtil 1967.

Verdens første håndholdte mobiltelefon annoncerede Motorola i 1973, men det tog alligevel 10 år, før telefonen nåede ud på forhandlernes hylder. De 10 år brugte Motorola blandt andet til at bygge telefonmaster i stor stil, så telefonen rent faktisk også kunne bruges til noget. Til en pris på knap 50.000 kroner var DynaTAC de riges legetøj.

Motorolas DynaTAC var et gennembrud, men batteriteknologien kunne ikke helt følge med dengang, så telefonen kunne maksimalt bruges i en time. Nokias Talkman derimod kunne klare mange timers konversation, men var til gengæld også mere slæbbar end bærbar.

Efter successen med DynaTAC fulgte Motorola op med den langt mindre og lettere MicroTAC i 1989. Som noget nyt fandt Motorolas ingeniører på at placere en del af telefonens hardware i en sektion, der hang fast med et hængsel. Klaptelefonen var født, og konceptet lever videre i mange telefoner i dag.

Mange ser en "pose-telefon" som Motorolas 2900 for sig, når de tænker på biltelefoner fra 1980'erne og 1990'erne. Posen indeholdt en sender/modtager og et batteri, og brugeren talte i noget, der lignede et almindeligt telefonrør med ledning. Man kunne tage telefonen med over skulderen, men den fyldte og vejede så meget, at den for det meste levede sit liv i bilen. På trods af mindre telefoner på markedet fastholdt pose-telefonen sin popularitet godt op i 1990'erne, dels fordi dens batterier holdt længe, dels fordi de kraftige batterier gjorde, at telefonen kunne sende et kraftigere signal og på den måde opnå en bedre dækning, hvilket var guld værd i de dage, hvor mobildækningen var temmelig sporadisk.

I 1996 lykkedes det Motorola at give sine telefoner en yderligere gang skrump med modellen StarTAC, der vejede bare 86 gram. StarTAC stormede frem og blev en særdeles populær mobiltelefon ikke mindst på grund af forgængerens delvise klapdesign. Designet af StarTAC's mere gennemførte klap-koncept blev kopieret i øst og vest, og en stor del af nutidens mobiltelefoner bruger konceptet i dag.

På trods af, at Nokia 9000i ikke var den første rigtige smartphone (mange giver IBM's Simon den ære), så markerede Communicatoren begyndelsen af smartphone-æraen. 9000i var i sandhed en lommecomputer og en mobiltelefon samlet I én enhed med en Intel 386 CPU og otte megabyte ram. Nyt var det vandrette klap-koncept, der i åben tilstand gjorde, at brugeren kunne skrive på et Qwerty tastatur og kigge på en bred LCD-skærm. Lukket fungerede 9000i som en almindelig mobiltelefon. Den vakse Nokia kunne sende og modtage telefaxer, tekstbeskeder og e-post, og den havde også en begrænset web-adgang via 160 anslags sms-beskeder. Dertil kom en stribe PDA-lignende Organizer-faciliteter.

1998 blev året, hvor Nokia fandt ud af at pakke den eksterne antenne væk og sikrede på den måde telefonerne et mere strømlinet æstetisk udseende. Resultatet var Nokia 8810, der var den første ægte "candy bar"-telefon. I dag er det en sjældenhed at se en antenne stritte ud fra en mobiltelefon.

For ikke ret længe siden var WAP (Wireless Application Protocol) virkelig en stor ting. Mobiltelefonproducenterne designede WAP, så brugerne fik web-adgang på simple enheder som mobiltelefoner i perioden 1999 til 2002. I stedet for en flot grafisk brugergrænseflade, fik brugerne en simpel - typisk tekstbaseret - udgave af internettet. Nokia var det første selskab, der introducerede WAP browsing på en mobiltelefon med modellen 7110, som kom i handlen i 1999.

BlackBerry kom på markedet i 1999 som en enkel tovejs personsøger, men udviklede sig til en serie af fuldt udstyrede smartphones i 2002 med BlackBerry 5810 som den første i en serie, der omfattede integreret telefoni. Takket være den mobile e-mail og muligheden for at sende tekstbeskeder tastet på et Qwerty-tastatur blev BlackBerry-telefonerne snart uundværlige værktøjer for forretningsfolk og andre med trang til at være på teknologisk forkant.

"Tåbelig idé" og "for meget" var manges opfattelse af, at der i begyndelsen af det nye årtusinde blev lanceret mobiltelefoner med et indbygget kamera.

I 2002 lancerede Sprint og Sanyo den første amerikanske mobiltelefon med et indbygget kamera. Den hed SCP-5300, og brugerne gik hurtigt bananas over det nye teknologiske tilbud.

Kamera-telefonen blev hurtigt et markedsmæssigt hit og et kulturelt fænomen, der gav almindelige mennesker mulighed for at dele både almindeligheder og store begivenheder med resten af verden. I dag er det så almindeligt med kamera i telefonen, at de ikke længere bliver kaldt 'kamera-telefoner'.

Da T-Mobile Sidekick blev lanceret i USA, blev den hurtigt kendt som drømmetelefonen for de, der var afhængige af at sende tekstbeskeder. Den nye smartphone havde et nyt design med en stor LCD-skærm, som kunne dreje og give plads for et Qwerty-tastatur af en respektabel størrelse. Sidekick-serien eksisterer fortsat, og designet med at gemme tastaturet bag skærmen har inspireret mange producenter, siden den første Sidekick kom frem i 2002.

På et tidspunkt da de fleste mobiltelefoner ligende hinanden temmelig meget, besluttede Motorola at gøre noget ved ensartetheden og introducerede Razr V3. En slank klaptelefon med en stor skærm, smart tastatur, indbygget kamera og multimedia-faciliteter. I 2004 var Razr designmæssigt i den grad noget for sig selv, og den blev meget populær.

Apples iPhone kom, så og sejrede i 2007. Før telefonen havde Apple markeret sig med produkter som Apple II, the Macintosh, og iPod, der alle gjorde indtryk markedsmæssigt og var trendsættende i forhold til smart design. På samme måde er iPhone betydeligt mere end bare en mobiltelefon.

Mobil-æblet er også en lommecomputer, en spillemaskine og den har mange multimedia-faciliteter. Derudover giver den mulighed for højhastighedsadgang til internettet, e-mail, Facebook, Twitter og YouTube, så længe der bare er mobildækning. Designmæssigt er iPhone tilstrækkelig nyskabende til, at mange producenter lancerer iPhones look-a-likes.