1 / 13
Hov, ligner det her noget, som du har set før?
Bare rolig, det er ikke dit hoved, den er gal med.
Microsoft Surface Pro minder nemlig uhyggelig meget om Surface RT, som Microsoft lancerede i Danmark tidligere på året.
Men selv om de ligner hinanden, er der stor forskel på de to maskiner.
2 / 13
Især vægten er steget.
Den nye Surface Pro vejer 903 gram, og det er 227 gram mere end Surface RT.
Pro-versionen er også nogle millimeter tykkere.
3 / 13
Skærmen på Surface Pro er ligesom på Surface RT 10,6 tommer i 16:9-format, men de har forskellig opløsning.
Pro-versionen har en opløsning på 1.920 gange 1.080 pixel, altså fuld HD.
RT-versionen nøjes med 1.366 gange 768 pixel.
4 / 13
Ryggen kan skydes ud på Surface Pro, og dermed kan tablet-pc'en stå oprejst af sig selv.
Det er praktisk til eksempelvis filmafspilning eller præsentationer.
5 / 13
Ligesom med Surface RT er det muligt at benytte tastatur-løsninger som Type Cover og Touch Cover.
De skal dog købes separat.
Magneter søger for, at tastaturet let kobles til maskinen.
6 / 13
Mens tastaturet er fraværende, så følger der en pen med Surface Pro.
Den har magneter i siden, så den kan sidde fast på maskinen.
7 / 13
Der er en USB 3.0-port i fuld størrelse i siden på Surface Pro, og derfor kan mus, tastaturer, kameraer eller anden elektronik forbindes til computeren.
Desuden har Surface Pro et headset-stik, Mini DisplayPort og en parkeringsplads til microSDXC-kort.
Dermed kan den samlede lagerkapacitet øges manuelt.
8 / 13
Der er massevis af power i Surface Pro, som er udstyret med en Core i5-processor, som vi kender fra bærbare computere.
Dermed er maskinen i stand til at trække væsentligt tungere programmer end Surface RT, der må nøjes med en NVIDIA Tegra 3-processor.
Det er også muligt selv at installere software på maskinen, hvilket heller ikke fungerer på RT-versionen.
Den kan kun håndtere apps fra Microsoft Store.
9 / 13
Surface Pro er udstyret med Windows 8 Pro.
Denne udgave af Windows byder på lidt flere finter og funktioner i forhold til den almindelige Windows 8.
Med Pro-versionen af Microsofts styresystem er det blandt andet muligt at kryptere data.
10 / 13
Mens der fulgte en Office-pakke med til Surface RT, så skal den tilkøbes på Surface Pro.
Der er dog muligt at installere gratis software som OpenOffice, hvis du gerne vil have kontorprogrammer på maskinen, men ikke vil betale.
11 / 13
Normalt er strømforsyninger ikke ligefrem sexede.
Microsoft har dog tilføjet en smart detalje på den udgave, som følger med Surface Pro.
Her er nemlig en USB-port i opladeren.
Det betyder, at Surface Pro kan lade op som normalt, men du kan også koble anden elektronik til opladeren, eksempelvis en mobiltelefon.
12 / 13
Microsoft Surface Pro er ude i butikkerne den 30. maj.
Prisen er 6.499 kroner for en udgave med 64 gigabyte lagerplads og 7.499 kroner for den store version med 128 gigabyte lagerplads.
13 / 13
Vi har tidligere testet Surface RT ad flere omgange.
Her er en videoanmeldelse og her en på tekst.