1 / 15
Takket været udbredelsen af Google Androids mobilstyresystem er Linux det operativsystem, som er installeret på suverænt flest enheder i hele verden.
Det anslås, at der findes omkring 1,5 milliarder telefoner, der kører Android, som er baseret på Linux-kernen.
Open source-softwaren har derimod kæmpet en sej kamp mod især Windows-systemet på desktop-computere igennem det seneste kvarte århundrede.
2 / 15
Da den 21-årige finne Linus Benedict Torvalds var færdig med at kode kernen til et kommende styresystem i 1991, opkaldt efter ham selv, anede han næppe, hvor populært systemet skulle blive.
Den unge finne fik undervejs hjælp til udarbejdelsen af det senere så berømte Linux-system i samarbejde med blandt andet UNIX-folk på det dengang noget spagfærdige internet.
25 år senere er dette operativsystem ved navn Linux blev standardsoftware på alverdens servere.
Læs også: Disse teknologier hader Linus Torvalds - se hans vilde fornærmelser
3 / 15
I lighed med at Linus Torvalds fædrene jord bliver kaldt de 1.000 søers land, består Linux-landskabet også af et hav af forskellige Linux-distributioner.
Det menes, at der i dag findes over 600 Linux-distributioner.
Kendetegnende ved en Linux-distribution er, at den bygger på Linux-kernen, hvorefter den underliggende kildekode er modificeret og distribueret kommercielt eller gratis under en specifik licens.
4 / 15
Selvom der findes hundredvis af Linux-distributioner, har de kernen til fælles, ligesom navnet Linux naturligvis hænger ved.
Også Linux-maskotten Tux bliver og er blevet brugt til markedsføringen i blandt andet logoer hos flere Linux-udviklingshuse.
Så trods det noget fragmenterede Linux-landskab, har alle distributører haft en kernekode og et ydre symbol at være fælles om.
5 / 15
Blandt de allerførste Linux-distributioner kunne PC-brugere med DOS eller MacOS finde MCC Interim Linux, Softlanding Linux Systems (SLS) og Yggdrasil Linux.
Disse blev alle lanceret i 1992 og anses for at være de første Linux-distributioner, der ikke krævede et indgående kendskab til UNIX, som Linux er funderet på.
Ingen af disse distributioner er blevet opdateret siden midten af 1990'erne.
Læs også: Her er de syv hotteste Linux-distributioner lige nu - og alle fordele og ulemper
6 / 15
En af de længst levende Linux-distributioner er Slackware, som er baseret på SLS og så dagens lys i den 17. juli 1993.
Denne distribution anses for at være den ældste distribution, som stadig vedligeholdes.
Seneste version - 14.2 - blev frigivet i slutningen af juni 2016.
7 / 15
I 1993 bliver The Debian Project annonceret.
Samtidigt bliver en af alletiders største Linux-distributioner på desktop-computere og netværksservere født.
I dag findes Debian-distributionen på over 70 forskellige sprog, og mange andre distributioner er affødt af Debian-projektet.
8 / 15
Udover Debian-projektet ser også (andre) kommercielle Linux-distributioner dagens lys.
It-selskabet Red Hat bliver stiftet tilbage i 1993.
Red Hat står blandt andet Fedora-projektet, der blev lanceret i 1995 under navnet Red Hat Linux.
Selskabet begyndte i 2003 at fokusere på de store enterprise-kunder og regnes i dag for den største bidragsyder til Linux-kernen næst efter Intel.
9 / 15
Flere af nutidens mest populære Linux-distributioner kan dateres tilbage til de tidligere tider i 1990'erne.
Det gælder blandt andet openSUSE-distributionen, der blev skabt tilbage til 1994.
Distributionen fik dog først sit nuværende navn i 2003, efter it-selskabet Novell overtog skaberne SuSe Linux AG for knap 1,4 milliarder kroner.
10 / 15
For mange af de første Linux-distributioner op gennem 1990'erne gælder det, at de krævede en del teknisk snilde for at få det optimale ud af systemet.
KDE-projektet med åben kildekode kom dog til i slutningen af 1990'erne, og det er især kendt for sit fokus på skrivebordsmiljøer.
Med KDE-projektet begyndte Linux-distributionerne at ligne de grafiske skrivebordsmiljøer, som vi kendte fra Windows- og Mac OS-verdenen.
11 / 15
Mandriva Linux (tidligere Mandrake Linux) blev påbegyndt i 1998.
Her er et af de mange eksempler på, hvordan de forskellige Linux-distributioner bygger oven på hinanden. Mandriva Linux var således baseret på Red Hat 5.1.
Den franske distribution har senere været springbrættet for Mageia-distributionen, som i dag er blandt de mest populære desktop-versioner.
I de tidlige 00'ere er Mandriva Linux ifølge sitet DistroWatch.com blandt de allermest efterspurgte Linux-distributioner.
12 / 15
Efterspørgselstronen for Linux-distributioner bliver i 2005 overtaget af en spritny spiller på markedet.
Navnet er Ubuntu, som også i dag hører til blandt de allermest populære Linux-distributioner.
Ubuntu er bygget på Debian-arkitektur, og distributionen findes i dag på alt fra servere, desktop-computere, mobiltelefoner, tablet og tv-systemer.
Læs også: Open source-ekspert: Farligt privacy-problem i nyeste version af Ubuntu
13 / 15
I dag er det så Linux Mint, der hører til blandt de allermest populære Linux-distributioner.
Linux Mint er baseret på Debian og Ubuntu, og styresystemet indeholder både proprietær software og en hel parade af gratis open source-applikationer, som altid har været faste bestanddele til Linux-distributionerne.
Efter Linux Mints website blev ramt af et hackerangreb i foråret 2016, hvor hackerne indlejrede malware i kildekoden, er Linux Mint blevet skarpt kritiseret for at servicere ikke-tekniske personer på bekostning af sikkerheden i systemet.
Læs også: Her er et smugkig på den næste version af Linux Mint
14 / 15
I dag 25 år efter Linus Torvalds arbejde med Linux-kernen, er Linux for længst blevet mainstream.
Her kan du se Distrowatch.coms liste over de mest efterspurgte Linux-distributioner til desktoppen:
1. Mint
2. Debian
3. Ubuntu
4. openSUSE
5. elementary
6. Fedora
7. SparkyLinux
8. BlackArch
9. Manjaro
10. Maui
Læs også: Linux-stifter giver ikke op: Vi vil stadig kapre din desktop
15 / 15
På serverfronten er Linux helt suveræn, selvom der ikke findes troværdig statistik på området.
Som et fingerpeg på Linux' dominans kan man dog kigge på supercomputernes top500-liste, hvoraf 497 af verdens hurtigste computere i dag kører på Linux.
Her kan du se Serverwatch.coms bud på de mest populære Linux-distributioner:
1. Ubuntu
2. Red Hat Enterprise Linux
3. SUSE Linux Enterprise Server
4. CentOS
5. Debian
6. Oracle Linux
7. Mageia/Mandriva
8. ClearOS
9. Arch Linux
10. Slackware