1 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
Med virksomheder som Carlsberg, Danske Bank og A.P. Møller Mærsk, samt en stor del af det offentlige Danmark, blandt kunderne er Copenhagen Campus, som datacentret kaldes, et ekstremt kritisk sted i det digitale Danmark og derfor også sikret som et andet Fort Knox.
Computerworld har som det første danske medie fået adgang til Brøndby-datacentret, der ligger ud til den trafikerede Roskildevej, der skærer sig gennem den vestlige del af hovedstaden.
2 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
Vi starter rundturen i den del af datacentret, der har meget lidt med it at gøre, men ikke desto mindre er noget af det mest kritiske; energiforsyningen.
Hvis den almindelige strømforsyning svigter, er en række batteristrenge klar til at tage over.
3 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
De mange hundrede batterier er fordelt i to identiske rum, så der altid er en backup, og alle batterierne er koblet op til en alarm, som lyder, hvis et enkelt batteri ikke virker.
4 / 10
Batterierne hænger sammen med anden central del i datacentret, UPS'erne - uninterruptible power supply - der skal balancere strømmen, så man ikke mærker de udsving, der er, og som skal sikre, at batteriforsyningen kan tage over, hvis det skulle blive nødvendigt.
5 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
Copenhagen Campus - som IBM's datacenter kaldes - har også seks diesel-generatorer til rådighed, så hele datacentret kan køre i tre dage, selv hvis resten af Danmark er uden strøm.
6 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
IBM har faste forsyningsaftaler med diesel-leverandørerne, så de kommer med kort varsel og fylder op, hvis der er brug for det.
7 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
Kølecentralen anvender vand til at holde temperaturen nede. Der anvendes dog også frikøling, så man i stedet for at bruge kompressoren kan anvende den kolde luft udefra, hvis vejret er til det.
8 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
I kommandostuen holder man øje med, om alle systemer kører, som de skal.
Der er mellem 65.000 og 90.000 alarmer om måneden. Det er naturligvis ikke dem alle, der er lige alvorlige. En del af dem løses helt uden menneskelig indblanding, men der er også en stor del, som medarbejderne skal tage hånd om.
9 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
En incident - som alarmer kaldes - opdages som regel enten ved, at systemet selv gør opmærksom på den, eller ved at en kunde ringer ind til operatørerne.
Med udgangspunkt i ITIL-principperne er det første, operatørerne gør, når der kommer en alarm, at tildele den en værdi, så man kan agere mest korrekt i situationen og i forhold til kundens service level agreement.
10 / 10
(Foto: Kim Stensdal)
Brøndby-datacentret udgør kun en tredjedel af Copenhagen Campus' alt 9.000 kvadratmeter.
De to øvrige datacentre er placeret i Ejby og Ballerup, og det hele er forbundet med IBM's eget fibernetværk, så det kører som et og samme datacenter.