Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Galleri: Imponerende Nokia 930 helt tæt på

Nokias flagskib - model 930 - rammer butikkerne i dag. Den er både billigere og bedre udstyret end iPhone 5S. Men er det nok? Vi har de første indtryk klar.

Af Lars Jacobsen | Udgivet 10. juli 2014 kl. 06.52

1 / 11

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Imponerende skærm

Vi har for nylig udråbt LG's G3-telefon til at have den hidtil bedste skærm - og den slår da også Nokia 930 på opløsningen.

Men når det kommer til farver og klarhed, er det svært at hamle op med Nokia 930. Det er i hvert fald vores første indtryk, mens vi arbejder på en rigtig test.

Skærmen er i øvrigt på 5 tommer og har en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels. Og prisen på 4.000 kroner.

Windows Phone trækker informationerne ud af de enkelte apps og placerer dem i såkaldte tiles på forsiden - på samme måde som Windows 8. Det virker meget bedre på en telefon og giver startsiden et mere dynamisk udtryk, end man kender fra iPhone.

Husk: Computerworld har en egentlig test klar fredag...

2 / 11

Galleri billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Hurtig telefon med god antenne

Når der skal hentes hjemmesider, går det tjept.

Det skyldes ikke mindst, at telefonen får et bedre signal end den iPhone 5S, jeg normalt bruger.

I meget af Storkøbenhavn er EDGE-forbindelsen eneste dataforbindelse til omverdenen med min iPhone 5S, mens Nokia 930 i test-perioden har vist 3G / 4G langt oftere med samme SIM-kort.

3 / 11

Galleri billede

Farverig skærm slår iPhone 5S på kvaliteten og opløsningen

5 tommer lyder af meget, og det er også meget, når man sammenligner med en iPhone 5S, som har en skærm på 4 tommer.

Nokiaen føles dog ikke som en kæmpe, og trenden går da også mod større telefoner.

Nokia 930-skærmen er markant mere farverig end iPhone 5S-skærmen - og uden at farverne er skruet op og let overstyrede, som vi har set på nogle Samsung-modeller.

4 / 11

Galleri billede

Skal ikke bare være bedre end iPhonen, men *meget* bedre

Både Nokia og Microsoft var uimponerede, da den første iPhone kom frem. Måske ikke helt urimeligt i betragtning af, at den første iPhone var uden app-store og havde specifikationer fra bunden af markedet. Men et par år efter var det Apple, som grinte hele vejen ned til banken.

iOS er ikke uden fejl, men bare én dag med Windows Phone 8.1 og Nokia 930, viser hvor svær en skilsmisse kan være.

For skal jeg flytte permanent sammen med Nokia 930, er det samtidig et farvel til at kunne læse SMS´er eller Facebook-beskeder på mit Pebble Steel smartwatch. Ikke nødvendigvis verdens største katastrofe, men en af de ting, som kan få selv meget fristede iPhone-ejere til at tænke sig om en ekstra gang.

5 / 11

Galleri billede

Forskellige design-filosofier

De to startskærme på iOS (venstre) og Windows Phone (højre) viser de forskellige designfilosofier, som udviklerne bag følger.

iPhone viser notifikationer fra et program som et tal oven på ikonet (f.eks. antal ulæste mails eller SMS´er) mens Windows Phone går skridtet videre og tilføjer både tale og en animation på flere ikoner, som viser mere information.

Samtidig har Windows Phone også en topbjælke med yderligere informationer eller notifikationer, sådan som man også kender det fra Android.

Til gengæld bruger jeg næsten aldrig notifikationscenteret i iOS, som stadig virker, som om det er klistret på i en fart og ikke integreret i iPhone-systemet.

Efterhånden som ens telefon bliver omdrejningspunktet for næsten alle private og arbejdsrelaterede tjenester, giver Windows Phone-systemet stadig mere mening.

6 / 11

Galleri billede

Irriterende tænd/sluk-knap

Èn ting er dog rigtigt irriterende: Tænd/sluk-knappen på Nokia 930 er placeret midt imellem volumenknapperne (øverst på telefonen) og den dedikerede kameraknap (nederst - og tak for den!).

Det gør telefonen svær at tænde, uden at man skal kigge på den - og ofte trykkede undertegnede i stedet på kamera- eller volumenknappen uden effekt.

7 / 11

Galleri billede

Mystiske knapper

Telefonens metalramme minder om....ja, lad os være ærlige og sige det lige ud: Den metalramme som du finder på iPhone 5 og 5S.

Kanterne på Nokia 930 er dog lidt mere rundede, og skærmen virker, som om den ligger tættere på overfladen af telefonen.

Rammen adskiller desuden, rent designmæssigt, den sorte stramme forside og den sprælske farvede bagside. På billedet kan man se, hvordan vores orange 930 lyser i solen.

Nokia 930 fåes med enten hvid, sort, orange eller grøn baggrund.

8 / 11

Galleri billede

Orange og kamera

På bagsiden sidder Pureview-kamerat, som tager fotos i en opløsning på enten 5.376 x 3.024 pixels, eller lidt over 16 megapixels - cirka dobbelt op af iPhonens 8 megapixels (3.264 x 2.448 pixels).

Der er dog flere ting spændende ting, du skal være opmærksom på med kameraet.

Først og fremmest giver Nokias kameraprogram en fin kontrol over de mere avancerede funktioner - også selvom programmet ikke er specielt intuitivt at bruge.

For det andet lagrer telefonen som udgangspunkt 2 fotos: èt på 5 megapixels og et på 16 megapixels.

Det lille foto bruges på telefonen til at vise, mens det store bruges, hvis du vil beskære billedet. Det sker helt automatisk.

Vil du imidlertid have fat i billedet i høj opløsning, skal telefonen kobles til en computer og trækkes ud. De store fotos kan via indstillingerne enten gemmes som jpeg-filer eller som de mere avancerede RAW-filer, som reelt er et digitalt negativ, du kan arbejde videre med hjemme i f.eks. Photoshop.

9 / 11

Galleri billede

Megapixel eller kvalitet

Selvom Nokia 930-kameraet har flere megapixels end en iPhone 5S, er det ikke nødvendigvis det samme som, at der gemmes bedre fotos.

Vi oplevede dog, at Nokia 930 var lidt bedre til konstrasten mellem lys og skygge end iPhone 5S - som på billedet her.

Men vi oplevede også, at hvis fotos fra de to konkurrenter bliver sat op imod hinanden, så betyder de mange ekstra pixels hos Nokia 930 ikke, at billedet er meget skarpere.

De næste par billeder af eksempler fra vores Nokia 930.

10 / 11

Galleri billede

Modlys

Modlys og skinnende flader er traditionelt noget af det, som et mobilkamera har rigtigt svært ved.

Nokia 930 klarer opgaven flot, selv om den på visse dele af fælgen sætter lige lovligt meget lys på og dermed brænder området ud.

Du kan dog skrue på både lukketid, blænde og ISO for at undgå en del af de problemer, som opstår, når man bare knipser løs i auto-tilstand.

11 / 11

Galleri billede

Lys og skygge

En kun lettere rusten Toyota Tercel fra 1980 i halvmørket er et glimrende motiv for Nokia 930.

Telefonen klarer balancen mellem lys og skygge godt - og uden at smide alt for meget støj ind i fotoet.

Og bilen? Den var overraskende velkørende.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld