1 / 10
Der findes ikke mange industrier, der på samme måde som it-industrien har været præget af teknologier, der er floppet, fordi de har været langt forud for deres tid.
Trods deres flop har de ofte haft betydning for den videre udvikling og inspireret andre til at komme på nye ideer.
Klik videre og se en liste over floppede it-opfindelser, som på mange måder kan tjene som en advarsel til dem, der tror, at det er den sikre vej til succes at være først med noget. Sådan er det ikke altid.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
2 / 10
For mere end 30 år siden blev en række amerikanske tv-seere præsenteret for QUBE, der var en interaktiv tv-tjeneste udsendt af tv-selskabet Warner Cable.
Brugerne af QUBE havde adgang til 30 tv-kanaler og adskillige interaktive features, som kunne styres med en særlig fjernkontrol.
Man kunne købe pay-per-view-film, deltage i afstemninger og se resultaterne af afstemningerne næsten omgående. Ligeledes kunne man deltage i auktioner og spille forskellige video-spil via tjenesten.
Problemet var imidlertid, at det kostede Warner Cable meget store summer at udbyde QUBE, og tjenesten blev en dundrende økonomisk fiasko.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
3 / 10
Sony præsenterede DAT-formatet i 1987. Forventningen var, at de digitale DAT-bånd skulle udrydde de klassiske, analoge kassettebånd.
Men selvom DAT-formatet var en helt unik kombination af digital lydkvalitet og nemme optage-muligheder slog formatet aldrig igennem.
De professionelle lydstudier var sammen med lydentusiasterne hurtige til at tage DAT-båndene til sig, men det kneb mere med de private brugere.
Problemet var prisen, i det DAT-optagerne var relativt dyre. Og brugernes behov for digital lydkvalitet blev rigeligt dækket af cd'erne.
DAT-formatet førte i øvrigt til de første bekymringer over og tiltag mod digitale kopieringsmuligheder. Blandt andet foreslog den daværende amerikanske senator Al Gore, at der skulle indbygges en primitiv form for DRM i DAT-båndene.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
4 / 10
I slutningen af 1980'erne blev alle Mac-computere leveret med HyperCard, der var et program, som gjorde det muligt at bygge individuelle 'cards,' som kunne organiseres i 'stacks,' der var forbundne med klik-bare knapper.
Det er ikke særligt svært at se programmet som en forløber til både pages og deciderede websites (selv om HyperCards kun fungerede internt på computeren).
Bill Atkinson, der udviklede HyperCard, har tidligere peget på, at han voksede op i en 'box-centric' verden i Apple.
"Var jeg vokset op i en 'network-centric verden, kunne HyperCard godt have været verdens første webbrowser," har han sagt.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
5 / 10
CD'er viste sig hurtigt rigtigt gode til at lagre musik, og de kunne også anvendes til eksempelvis interaktive uddannelses-programmer og forskellige former for underholdning, som kunne afvikles på fjernsyns-skærmen.
Til disse formål lancerede Philips CD-I-konsollen.
Men køberne bed aldrig på, selv om Philips investerede store summer i at reklamere for konsollen.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
6 / 10
Med Gopher kunne man finde informationer på internettet.
Systemet blev lanceret nogenlunde samtidig som HTTP og var en metode til at organisere og finde dokumenter på internettet.
Gopher bestod af lister med foldere og filer, der var organiseret på en måde, så de lignede et FTP-browser-vindue, men Gopher manglede dog visuelt lidt i forhold til internettet.
Gopher-protokollen blev udviklet af et team fra universitetet i den amerikanske delstat Minnesota.
Da dette team i 1993 begyndte at true med, at det ville tage penge for brugen af Gopher, flygtede brugerne i stor stil.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
7 / 10
Apples håndholdte Newton-computer er det måske mest kendte eksempel på en teknologi, der var for tidligt på den.
Newton floppede godt og grundigt, men ideerne i den ligger på mange måder til grund for den mobility-bevægelse, som vi ser i dag.
Newton'en var for dyr og for stor, og dens software til genkendelse af håndskrift, var for dårlig.
Til gengæld blev den alle PDA'ers og smartphonens forløber.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
8 / 10
LiveJournal kombinerede blogging og sociale funktioner, men tjenesten blev aldrig nogen stor succes og endte med at blive solgt til et russisk selskab, SUP.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
9 / 10
Danger Hiptop var ikke verdens første smartphone - det var Palm Treo. Men den var tidligt på den som et seriøst bud på fremtidens telefon.
Telefonen var kendt for at have en god browser, og den opnåede en vis popularitet blandt de rige og kendte jetsettere.
Danger blev senere overtaget af Microsoft.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger
10 / 10
I visse kredse opstod der en slags Friendster-feber, hvor det væltede ud med venne-anmodninger fra Friendster-tjenesten.
Problemet var bare, at der ikke var så mange andre muligheder, når man først var færdig med at udfylde sin profil.
Friendster findes stadig og blev relanceret i 2011 som et socialt spilsite, der især har mange brugere i forskellige asiatiske lande.
Skrevet af Computerworld News Service/Josh Fruhlinger