1 / 7
HTC Magic var den første model på det danske marked med Googles Android-styresystem. Og den var god. Se anmeldelse her.
Men HTC Hero er endnu bedre. For hvor Magic kunne føles lidt for meget som et byggeprojekt, du selv skulle samle, har HTC lavet deres helt egen front på HTC Hero. Og det virker - uden at Android-systemet er gået tabt.
Pris: Ukendt.
2 / 7
Det er ikke til at komme uden om iPhone, når vi taler smarte telefoner.
For iPhone er telefonen, der bragte de avancerede funktioner ud til masserne - uden at gå på kompromis med designet.
Fra starten var det ellers ikke fordi, iPhone imponerede på hardwaresiden, men fraværet af 3G-forbindelser eller GPS holdt ikke forbrugerne tilbage. Og med den seneste iPhone 3Gs er der efterhånden ikke mange funktioner tilbage at ønske sig. Udover måske et alternativ til iTunes...
Læs hele vores anmeldelse af iPhone 3Gs her.
Pris: cirka 5.300 kroner inklusive abonnement.
3 / 7
Microsofts Windows Mobile var engang førende, når det kom til de avancerede PDA'ere. Med overgangen til telefonerne kunne de stadig hænge på - ikke mindst på grund af understøttelse af push-email og Exchange-servere.
Men selv ikke den bedste designer kan skjule, at Windows Mobile 6.1 er et gammelt system. Og der er en grund til, at en succesfuld model som HTC Touch Diamond 2 er så kraftigt tilpasset, at det er svært at finde Windows Mobile inde bag ved.
Heldigvis har HTC gjort forklædningen gennemført. Og vi var godt tilfreds i vores anmeldelse af HTC Touch Diamond 2.
Pris: Cirka 3.300 kroner - se aktuel pris her.
4 / 7
Nokia har måske være lidt konservative de sidste par år - og deres smartphones knapt så slanke, som moden dikterer.
Men det er slut nu med ankomsten af Nokia N97. Her er der både touchskærm, QWERTY-tastatur og en stor 3,5 tomme skærm samt GPS.
Pris: 4.400 kroner - se aktuel pris her.
5 / 7
Sony Ericsson slår med W995 på, at alle ejere af en Sony Ericsson W995 Walkman nu gratis kan downloade spillefilm, som kan nydes på telefonens skærm.
W995 er nemlig deres første telefon med adgang til "PlayNow Arena with Movies", der giver gratis adgang til 60 spillefilm i løbet af et år.
Man kan altid vælge mellem omkring 15 film, hvor fire til fem udskiftes hver måned. Når en spillefilm er downloadet til telefonen, kan man se den så mange gange, man vil, i op til 90 dage.
Desuden kommer W995 med et 8,1 megapixel kamera med autofokus, blitz og ansigts-genkendelse.
Pris: Cirka 3.000 kroner - se aktuel pris her.
6 / 7
Du behøver ikke ligge på knæ sammen med resten af Apple-evangelisterne for at få en mobiltelefon med trykfølsom skærm.
Flere andre telefonproducenter har nemlig den seneste tid lanceret nye modeller, hvor du kan prikke på mobilens display og navigere rundt i sms-beskeder, videooptagelser, musik og familiefotos.
LG's Arena er væsentlig mindre og lommevenlig end iPhone - og så er blandt andet menuoversigten kaldet "Hjemmeskærm" tæt på at være en kloning.
Vi har tidligere testet og endte med at kalde den et "Spændende alternativ til iPhone".
Pris: cirka 2.600 kroner - se aktuel pris her.
7 / 7
Den første Samsung Omnia var med Windows Mobile, men oplevelsen fik Samsung til at skifte til Symbian i deres Omina HD.
Omnia har en OLED-skærm på 3,7 tommer og en opløsning 720p.
Den har indbygget GPS og stereohøjttalere - og ikke mindst en intern hukommelse på 16 gigabyte.
Pris: 4.800 kroner - se aktuel pris her.