Galleri: Så vild kan en gennemdigitaliseret dansk skole blive

Et par gode stenkast nord for Rønne ligger Bornholms Efterskole.

Efterskolen på klippeøen er inden for de seneste to år gået fra at høre blandt de knap 1.500 danske skolers absolutte bundskrabere målt på karaktergennemsnittet til at være kravlet op nær landsgennemsnittet.

En ren digitaliseringsrevolution på Bornholms Efterskole har været vitaminindsprøjtningen, der har givet både elever og lærere mod på at give lektierne en ekstra skalle og gøre hverdagen sjovere.

I dag er papir nærmest et skældsord på skolen, da al undervisning foregår på Mac.

Penalhuset er fuldstændig erstattet af computere, der er det eneste hjælpemiddel, som eleverne må have med til undervisningen. Næsten alle bøger på skolen er derfor blevet skrottet.

Det betyder, at alle afleveringer, alle undervisningsmaterialer og lærerforberedelser foregår digitalt. Pen og papir bliver kun fundet frem, når eleverne skal forberede sig til eksamener, hvor it-hjælpemidler ikke er tilladt.

Bornholms Efterskoles viceforstander, Jens Peter Koefoed (billedet), har været med på hele turen, fra hvad han kalder at være en taberskole til at blive en referenceskole med fornyet energi.

"Nu er jeg rigtigt stolt, når jeg fortæller, hvor jeg kommer fra," siger Jens Peter Koefoed.

Han fortæller, at skolens heftige fokus på digitalisering er kommet i stand som følge af en strategisk satsning, som alle skoler ifølge Jens Peter Koefoed kan følge.

"Vi havde til at starte med nogle iværksættere, som var gode til at arbejde med it, til at tage teten. Siden har vores strategi så udfordret både lærere og elever i den daglige undervisning, så vi har kunnet bryde vanetænkningen og inspirere lærere og ikke mindst eleverne, der ofte har mistrivedes eller er skoletrætte fra deres oprindelige skole," forklarer han.

For at fastholde den positive ånd omkring digitaliseringen vil alle lærere, som ønsker at søge job på Bornholms Efterskole, fremover blive spurgt til deres it-kompetencer og ikke mindst interesser i det digitale univers, fortæller han.

En af inspirationskilderne for Bornholms Efterskole til at bryde med vanetænkningen er den britiske skoleforsker Sir Ken Robinson.

Han holdt i 2006 et nu legendarisk oplæg på innovationskonferencen TED, hvor han tegnede et billede af dagens vestlige skoler som et produkt af industrialiseringen.

I den tegning fremhævede han blandt andet ligheder mellem skolens klokke og fabriksklokken, fokus på at udføre én opgave i klasselokalet/ved samlebåndet ad gangen og fabrikation af færdige elever efter en vis alder frem for en vis individuel modenhed.

Du kan finde Sir Ken Robinsons oplæg til at reformere vores skolesystem her.

Oplægget er ifølge it-mediet Techcrunch det mest sete TED-oplæg nogensinde med 13,4 millioner visninger - knap tre gange så mange som Apple-stifter Steve Jobs' indlæg i 2005.

En anden inspirationskilde for efterskolen på klippeøen er Rantzausmindes Efterskole ved Svendborg.

For tre år siden indførte Rantzausmindes Efterskole fem dogmer til at bryde med den slaviske vanetænkning i skolen og i stedet fokusere på projektorienteret undervisning med it-værktøjer som et centralt element.

På Bornholms Efterskole er det blevet til fire dogmer:

Dogme 1: Ingen klasser - alle faglige oplæg foretages i stedet med alle skolens 8.-, 9.- og 10.klasseelever til stede.

Dogme 2: Macbook erstatter skoletasken - altså ingen papirer og blyanter for hverken lærere eller elever.

Dogme 3: Alle læreroplæg og elevproduktioner er digitale - og her er æstestik et nøgleord på den bornholmske efterskole.

Dogme 4: Der arbejdes tværfagligt og projektorienteret - et radikalt brud med fagopdelt undervisning.

Viceforstander Jens Peter Koefoed fortæller, at skolen har brugt 750.000 kroner til at få genopfundet skolen, hvor it-udstyret fra Apple er en af de centrale udgiftsposter.

"Vi valgte at skifte hele baduljen på én gang med et Apple-setup, som bare virker," fortæller han.

Skolen har blandt andet valgt at købe en Mac OS X-server, en deploymentserver, anskaffe 15 WiFi-hotspots og ikke mindst lease 100 Macbooks, som eleverne har mulighed for at købe efter endt skolegang på Bornholm.

"Vi vil ikke lyde som Apple-fanatikere, men mulighederne med Apple-produkterne giver os en masse skaberværktøjer eksempelvis i form af lyd- og billedredigering. Vi kunne nok have fundet lignende produkter hos andre leverandører, men det ville have krævet mere benarbejde fra vores side," siger Jens Peter Koefoed.

Samtidig har skolen sparet penge på bøger. Alene på print og kopier har skolen sparet 40.000 kroner årligt.

Når it-indkøbene er gjort, og elever og lærere skal i gang med at benytte deres computere og digitale læringsmidler, er den hellige grav ikke nødvendigvis velforvaret.

For mange af eleverne kan det nemlig tage flere måneder at vænne sig til den fagre, nye digitale verden og efterskolens projektorienterede læringsform.

"Ofte taler vi om en detox-periode, fordi mange elever og lærere har været på autopilot med angst og overspringshandlinger alt for længe og i første omgang tager de dårlige erfaringer med ind på skolen. Vores opgave er så at gøre dem glade og give dem tilliden igen," siger efterskolens viceforstander, Jens Peter Koefoed.

Han erkender, at nogle gange kan den udbredte digitalisering også blive for hellig.

Det sker eksempelvis, når han forbyder sig selv at hænge et papir op på en opslagstavle, eller når eleverne misser et møde, fordi de ikke lige havde tjekket deres kalender på computeren.

De gennemgribende ændringer i undervisningsformen med den digitale forandring har blandt andet været medvirkende til, at efterskolen har halveret elevfrafaldet.

Ikke nok med, at undervisningen skal reformeres. Det skal skolens omgivelser også for at højne motivationen yderligere.

Derfor har Bornholms Efterskole hyret designbureauet Rosan Bosch til at pifte områder, undervisningslokaler og (som på mock up-billedet) kantinen op, så omgivelserne passer bedre til gruppearbejde med computere.

Et af de rum, der skal have en designmæssig overhaling senere på året, er skolens filmstudie.

For eleverne på Bornholms Efterskole bliver blandt andet udfordret, når de skal afleveres dansk stil.

Den slags opgaver skal ikke altid løses med bogstaver og grammatik. Eleverne kan blive bedt om at producere film eller podcast i stedet for at sætte sig ned og skrive stilen.

Initiativer som den alternative danske stil bliver søsat for at give eleverne mulighed for at udtrykke sig på andre måder end normalt og dermed styrke deres it-skaberkompetencer.

Karakterer handler altså ikke kun om tal, men også om elevernes personligheder.

Resultaterne med fuld digitalisering i undervisningen har givet genlyd i politiske kredse.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en af de politikere, der under sommerens Folkemøde var forbi efterskolens stand for at tale med lærere og elever.

Bornholms Efterskole var ligeledes i juni inviteret på Christiansborg for at fortælle blandt andre undervisningsminister Christine Antorini (S) om sin it-udvikling og ændrede undervisningsformer.