1 / 14
Apples iPad er for alvor ved at slå igennem herhjemme, og sikkert er det da også, at den labre tavle-pc med touchskærm har mange gode sider.
Klik videre og se nogle af de allerbedste apps til iPad, som Computerworld har fundet. Bemærk, at nogle af disse apps koster penge, mens andre er ganske gratis.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
2 / 14
Ipaddens 10-tommerskærm er nogenlunde samme størrelse som en japansk Bento-boks, der med sine fire rum typisk bruges som madkasse.
Bento-appen, der koster penge, er en ganske effektiv organisator, der gør det muligt at organisere alt fra kontakter til events, kalender, huske-liste, billeder og meget andet på en overskuelig måde.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
3 / 14
Med Instapaper kan du gemme artikler, blog og nyheder på din iPad til senere læsning, når du er offline.
Appen forvandler nemlig online-indhold til en god læseoplevelse i offline-tilstand.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
4 / 14
De professionelle Photoshop-hajer vil nok ikke juble over denne app, men for amatørerne er den god og anvendelig.
Ipaddens store skærm gør den oplagt til billedbehandling. Med den lille gratis Photoshop-app kan man rotere, beskære og manipulere sine billeder på mange forskellige måder.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
5 / 14
Din iPad er ikke kun det rene sjov og ballade. Den kan faktisk også bruges til vigtige ting, og til det kan du anvende Dropbox og QuickOffice.
Både Dropbox og QuickOffice er i kombination en cloudbaseret lagertjeneste, der gør det muligt at gemme, hente og arbbejde med Excel spreadsheets, Word-dokumenter og Power Point. Meget anvendeligt.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
6 / 14
Ikke overraskende er Ipad med sin store skærm blevet en meget populær spil-platform.
Skærmen er så stor, at den sagtens kan bruges til tidligere generationers foretrukne spil-syssel rundt om sofabordet, nemlig brætspillet.
Så til dem, der ikke gider høre om Angry Birds mere: Nu er det tid til at samles om iPadden og spille Risk igen.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
7 / 14
Tegneserier har alle dage været et papir-medie, men det kan meget vel ændre sig nu.
I hvert fald har et af verdens helt store tegneserie-huse, Marvel Comics, barslet med en app til iPad, hvor du bliver præsenteret for alle de farvestrålende helte.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
8 / 14
Det er klart, at der findes tidspunkter, hvor biografen eller dit store fladskærm-fjernsyn er det eneste rigtige sted at se film. Men nogle gange har man altså lyst til at kigge på noget på sin iPad - mens man er på farten eller sidder i sengen, for eksempel.
Her har du brug for Netflix. Ipaddens skærm er stor nok til at fange R2-D2 i rummet uden problemer.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
9 / 14
De fleste af os klarer os egentlig udmærket ved at skrible lidt noter ned på et krøllet stykke papir i lommen. Det kan man imidlertid bruge sin iPad til med denne app, der faktisk ligner rigtigt papir.
Reminder: Det er vigtigt at tage noter om alle mulige ting. De fleste af verdens store ideer er begyndt som en skriblet note på en serviet.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
10 / 14
Det tog ikke iPadden mange måneder at blive en af de mest populære e-readere i verden - kun overgået af Amazons Kindle.
Er du til læsning på din iPad, bør du fluks anskaffe dig den gratis Amazon Kindle-app.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
11 / 14
Appen med det lidt mærkelige navn er en virkelig god opskriftsamling med mere end 30.000 opskrifter fra magasiner, kogebøger og kokke.
Apparatets store skærm gør det muligt at stille skærmen på højkant, så man nemt kan følge opskriften, selv om man står med mel eller tomatsovs op til albuerne.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
12 / 14
Med Star Walk kan du gøre din iPad til et lækkert stjernekort. Du skal bare rette din iPad mod stjernerne, og den vil vise dig konstallationerne og navnene på stjernebilledet lige over dig.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
13 / 14
Apples productivity-apps er udviklet specielt til iPad. Suiten, der koster penge, består af Pages til tekstbehandling, Keynote til præsentation og Numbers til spreadsheet.
Smag og behag er forskellig, men der er mange, der mener, at disse tre apps banker Microsoft Office med mange længder. Det eneste problem er, at de fleste andre bruger Microsoft Office.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.
14 / 14
Maleri-appen ArtRage simulerer ægte malerier ganske flot. Blandt andet kan man lægge flere lag maling på sit virtuelle lærred, ligesom appen kan simulere vandfarvers reaktion på en våd pensel, sammenblanding af farver og lignende på en virkelighedstro måde.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Tom Kaneshige.