1 / 16
Den nye iPad med sin Retina-skærm med høj opløsning og hurtigere processor har ansporet applikationsudviklerne til at producere apps, der imponerer visuelt, og som kan bruges til grafisk krævende opgaver.
En anden tendens i år har været en afvigelse fra konventionerne i iOS i form af apps med inspiration i brugergrænsefladen Metro på Windows Phone 7.
I det følgende galleri gennemgår vores amerikanske søstersite PCWorld nogle af de bedste apps til iPad, der er udkommet i de sidste seks måneder.
Skrevet af Daniel Ionescu
2 / 16
Taposé bringer til live på iPad det tablet-koncept ved navn Courier, som Microsoft aflivede til fordel for Windows 8. App'en anvender to vinduer ved siden af hinanden, hvor der er plads til moduler såsom notesblokke, browser, kort, kontakter og lommeregner.
Man kan klippe indhold ud fra websider, optage lyd, lave håndskrift med fingeren eller en stylus, indtaste tekst og tilføje billeder, video eller kort.
Hent denne app (18 kroner)
3 / 16
Pocket er en opdateret version af Read It Later, som har fået nyt navn. App'en gør det muligt at gemme bogmærker af artikler fra ethvert website, så man let kan læse dem senere i et enklere grafisk format. Den nye version af denne app har fået understøttelse af videoer og billeder, og man kan tagge og arkivere hver artikel.
Hent denne app (gratis)
4 / 16
Tweetbot er en Twitter-klient, der er en værdig afløser til den officielle app på en superbrugers iPad. Den gør brug af gestures som ventre-swipe til at åbne for samtaler og højre-swipe til at se svar på en tweet.
Af nyttige funktioner kan nævnes avancerede meddelelser, understøttelse af live-streaming af tweets (ligesom på TweetDeck til desktoppe) og muligheden for at slukke for individuelle brugere.
Man kan indstille skriftstørrelse, bruge url-forkortelse og der er forskellige valgmuligheder i forbindelse med upload af billeder.
Hent denne app (18 kroner)
5 / 16
Med CloudOn kan du bruge Word, Excel og PowerPoint på din iPad. Du får den traditionelle brugergrænseflade fra Microsoft Office inklusive værktøjslinje-båndet, og kan redigere dokumenter, der ligger på Dropbox eller Box.net.
Du kan åbne og redigere eksisterende dokumenter eller oprette nye fra bunden - hvis du kan ramme de små knapper, der ikke er designet til at blive brugt på en tablet.
Hent denne app (gratis)
6 / 16
Track 8 henter dine sange ind fra den indbyggede musik-app i iOS til en grænseflade med inspiration i Microsofts musikafspiller Zune, som senere blev tilpasset brugergrænsefladen Metro på Windows Phone 7.
Resultatet er en anden måde at lytte til musik, hvor man kan bladre gennem sider med gitre af albummer. App'en viser også billeder fra den aktuelle musiker i baggrunden, der hentes ind fra Last-fm, men den understøtter endnu ikke AirPlay og afspilning uden pauser.
Hent denne app (12 kroner)
7 / 16
Paper er nok det tætteste, du kommer oplevelsen af at bruge en rigtig bærbar på din iPad.
Du kan bladre gennem notesblokke og dokumenter, og app'en indeholder et gratis tegneværktøj, der er nyttigt til at tage notater og lave skitser.
Man kan betale for andre udvidelser inde fra app'en såsom blyanter, tuschpenne og farver. Ikke desto mindre er enkeltheden i Paper forfriskende - der er ingen knapper, indstillinger eller distraktioner.
Hent denne app (gratis med betalings-tilvalg)
8 / 16
Spotify er en konkurrent til iTunes, som for et månedligt abonnement gør det muligt at streame alle de sange, man orker at høre, fra dets musikbibliotek.
Udgaven til iPad udkom nogle år efter udgaven til iPhone, men denne app har været ventetiden værd.
Ejer man den nye iPad, kan man nyde albumkunst i Retina-opløsning sammen med musikken, mens understøttelsen af AirPlay gør det muligt at sende musikken ud til sine trådløse højtalere.
Hent denne app (gratis men krav om abonnement)
9 / 16
Det populære spil til iPhone er nu tilgængelig i en særlig udgave til den nye iPad med Retina-optimeret grafik.
Bejeweled HD er i høj opløsning og har fire spil-tilstande: Classic, Butterflies, Diamond Mine og Zen. Det understøtter også Game Center.
Hent denne app (24 kroner)
10 / 16
Det var på høje tid med en iPad-app til det forretningsorienterede sociale netværk LinkedIn, men udgivelsen lever op til forventningerne.
LinkedIn til iPad integrerer din kalender med kontakterne i dit netværk og grupperer statusopdateringer og historier delt på LinkedIn i et gitter, på en måde der minder om Flipboard.
Hent denne app (gratis)
11 / 16
Advarsel: Draw Something er en potentielt vanedannende app. I dette tegn-og-gæt-lignende spil kan venner udfordre hinanden til at gætte ord ud fra tegninger.
Den anden spiller ser en animation af, hvordan din tegning er blevet til, og bliver altså ikke blot præsenteret for din færdige tegning.
Du begynder med at kunne lave simple skitser, men i takt med at du tjener point for korrekte svar, får du flere farver og tegneredskaber til rådighed.
Hent denne app (gratis)
12 / 16
Flight+ er virkelig nyttig, når man rejser. Den har oplysninger fra stort set alle kommercielle flyselskaber i verden såsom flynummer, flyselskaber, lufthavn og by og kan desuden synkronisere med en TripIt-konto.
App'en leverer masser af oplysninger i realtid heriblandt om vejrforhold i begge ender af rejsen, afgangs- og ankomsttider samt eventuelle forsinkelser.
Flight+ skiller sig ud fra konkurrenterne ved at have flot grafik og en fed funktion, der viser fotos både inden for og uden for de lufthavne, man skal igennem, samt kort over terminalerne.
Hent denne app (30 kroner)
13 / 16
Hvis du læser meget på din iPad, er Longform uundværlig. Den samler længere artikler fra de fleste større magasiner lige fra The New Yorker til Slate i et enkelt, letlæseligt layout, der kan tilpasses efter behov, hvad angår skrifttype, skriftstørrelse og margen.
Men husk på, at du her grundlæggende blot betaler for, at denne app samler artikler for dig, som ellers er gratis tilgængelig på nettet.
Hent denne app (30 kroner)
14 / 16
IPhoto til iPad er en app til billedbehandling og håndtering af fotos, der afrunder Apples pakke af iLife-apps.
Den indeholder masser af effekter, filtre og indstillinger til redigering af billeder heriblandt intelligente værktøjer såsom lup, automatisk horisontal justering af landskabsfotos samt automatisk justering af farvebalance til at give naturlig hudfarve.
App'en kan bruges til at organisere ens fotobibliotek og integrerer med Facebook, Twitter og Flickr. Hvis du har rigtig mange billeder, kan iPhoto dog blive meget langsom at arbejde med.
Hent denne app (30 kroner)
15 / 16
Instagram findes endnu ikke i en udgave til iPad, men i stedet kan du bruge Iris til at se billeder fra dit Instagram-netværk.
App'en understøtter ikke upload af billeder, men derudover er der stort set alle funktioner som i Instagram til iPhone - såsom at synes godt om, kommentere og se populære billeder.
Hent denne app (12 kroner)
16 / 16
Hvis du er ude efter mere avancerede muligheder inden for billedbehandling på din iPad, er Photoshop Touch til iPad en god ledsager til desktop-udgaven til en brøkdel af prisen.
Denne app indeholder lag, kurver, tryllestav, kloning og en række forskellige muligheder til at efterarbejde billeder.
Du kan endda gemme filer i Adobes Creative Cloud - og bevare lagene - så du kan arbejde videre med dine billeder på desktop.
Hent denne app (59 kroner)
Oversat af Thomas Bøndergaard