1 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Vi har på redaktionen fået den lille vidundermaskine med posten, og med det samme blev pappet flået af den ellers ubeskyttede maskine.
Computeren er på størrelse med et spil kort og vejer endnu mindre.
2 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Den opdaterede version, som vi i løbet af de næste par uger vil forsøge at lave en test af, hedder Raspberry Pi B+ - altså en opdateret version af B-modellen. Den har fået yderligere to USB-stik, et kombineret lyd-og videostik sammen med en række GP10-pins flere, end den gamle model.
3 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Den nye model har ikke opgradret den indmad, som sidder i maskinen. Det er stadig den samme processor og samme mængde ram som i B-modellen (512 megabyte ram).
4 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
På den nu gamle B-model (som stadig vil blive fabrikeret, så længe der er efterspørgse), kunne man kun indsætte et SD-kort. I den nye model er det udskiftet med et Micro-SD-slot, som fylder væsentligt mindre.
5 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
I pakken, som vi har købt, fik vi et 8 gigabyte MicroSD-kort og en adapter (en såkaldt NOOBS-pakke), som allerede har fået flashet en række styresystemer, som man så skal vælge imellem.
6 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Raspberry Pi har altid set lidt voldsom og "rå" ud, når den ligger og er klar til brug. Man kan heldigvis købe utallige covers og cases til maskinen, så man undgår at støde den.
7 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Ved hjælp af et HDMI-kabel fik vi skudt billedet op på vores skærm. Her ses boot-skærmen, hvor man vælger det system, som man gerne vil bruge. Det er til enhver tid muligt at flashe kortet med et andet system.
8 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Vi valgte Raspian, et Debian-baseret system, som Raspberry Pi selv har været med til at udvikle. Det er et af de enkleste OS'er til en nybegynder.
Installationen tog godt og vel 20 minutter.
9 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Med Raspian kan man selv vælge, om der skal være en grafisk overflade, som i stor stil minder om Windows, eller om det hele skal fungerer i en kodelinje. Noget for både begyndere og øvede.
10 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Raspians grafiske overflade. Her er der en række programmer forudinstalleret, så man hurtigt kan komme igang med maskinen. Blandt andet webbrowseren Midori.
11 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
Et andet program, som følger med, er spiludviklerprogrammet Scratch, som kan lære børn og andre nybegyndere at programmere.
12 / 12
(Foto: Morten Sahl Madsen)
I løbet af den næste uge vil vi forsøge at gøre Raspberry Pi til en medieafspiller og en Torrentserver - blot for at se, hvor nemt det er at gøre for en begynder i linuxuniverset.
Men hvad har du udviklet og bygget med en Raspberry Pi? Mulighederne virker uendelige, og vi vil meget gerne se og høre, hvad den lille maskine kan.
Send et par billeder og lidt tekst til m.madsen@cw.dk, hvis du vil dele din Raspberry Pi med Computerworld.