NMT-mobilnettet lukker i dag

Det er et lille stykke danmarkshistorie, der i dag forsvinder, når TDC efter 20 års tro tjeneste lidt før klokken 12 lukker og slukker for det danske NMT-net, som var det første automatiske mobilsystem i verden.

Præcis i samme sekund, som denne artikel bliver offentliggjort, er det sket. Det første mobilnet i Danmark, NMT, som samtidig var det første automatiske mobilsystem i verden, bliver lukket ned, og TDC's licenser givet tilbage til Telestyrelsen.

TDC har for at markere begivenheden sendt en bus med de medarbejdere, der har beskæftiget sig med NMT, til Kolding, hvor centralen ligger. Her vil TDC Mobils netdirektør Per Ole Heltov holde en tale og kort før klokken 12 trykke på knappen, der endeligt lukker nettet ned.

Da man satte NMT-nettet op, var det Tele Danmark Mobils store ambition, at man en dag kunne få 100.000 kunder. I dag har TDC mobil næsten to millioner kunder.

- Det har været 20 spændende år, og der var ikke nogen, der selv i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig, at det ville komme så vidt, siger Jørgen Weber, der er direktør TDC Mobil.

Nordisk mobilstandard

NMT-nettet er en nordisk udviklet mobilstandard, der har eksisteret siden årsskiftet 1981-82. Nettet dækkede dengang Danmark, Finland, Norge og Sverige. Målet var, at NMT-systemet både i brugen og funktionen skulle minde om det almindelige telefonsystem.

NMT var det første automatiske mobilsystem i verden. Det betød, at man kunne taste et nummer i stedet for at ringe op og bede om at blive stillet videre, ligesom det også gav mulighed for roaming mellem flere lande.

- Selvom man lukker det i dag, så har NMT-nettet åbnet døren for alt det, vi kender i dag. Det er alle mobiltelefoners moder. Det er vemodigt, men dybest set er det jo bare den udvikling, der er, siger Jørgen Weber.

Stadigt aktive brugere

Selvom TDC allerede for et år siden sendte breve ud til de da 40.000 NMT-kunder om, at nettet ville blive lukket, har der lige op til dette sekund været aktive brugere.

TDC tilbød sidste år de da 40.000 kunder at skifte til GSM-nettet, og det tilbud tog 26.000 kunder imod. Alligevel har der indtil nu været 6.000-7.000 kunder, som støt har brugt NMT-nettet.

Typisk har det ikke været store kunder, men folk, der har haft en gammel mobiltelefon i sommerhuset, og fiskere, som kunne drage nytte af NMT-nettets længere rækkevidde.

NMT-frekvenserne er nu overdraget til Telestyrelsen, der igennem en høring vil undersøge mulighederne for at bruge dem til digitale landmobile radiotjenester.

Relaterede links

Post og Tele Museum: Ericsson NMT bærbar mobiltelefon fra 1982
Telestyrelsens høring vedrørende interessen for etablering af nye digitale landmobile radiotjenester




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere