Damgaard og Navision i storfusion

De to danske producenter af integrerede virksomhedsløsninger, Damgaard og Navision Software, fusionerer. Sammen mener de to ærkerivaler, at de står stærkere i forhold til internationale opkøb.

Af Daniel Bergsagel, Computerworld Online

OPDATERET: Det blev her til morgen meddelt Københavns Fondsbørs, at de to producenter af virksomhedssoftware Damgaard og Navision Software fusionerer.

Med fusionen af de to danske producenter af virksomhedssoftware Damgaard og Navision skabes en ny virksomhed "NavisionDamgaard" med over 1000 medarbejdere, 2000 partnere i 25 lande samt en kundebase, der omfatter 120.000 installationer.

De to virksomheder oplyste mandag morgen Københavns Fondsbørs om fusionen, der begrundes med et ønske om en stærkere international virksomhed, der aktivt kan deltage i den internationale konsolidering i branchen. Ud over at være bedre rustet til opkøb vurderer ledelsen, at de to selskaber sparer 140 millioner kroner årligt i omkostninger ved at slå kludene sammen. Samlet får NavisionDamgaard en omsætning på mellem 630 og 660 millioner kroner i det første halvår, forudser ledelsen. Det er lidt mindre end de to virksomheder omsatte for i samme periode sidste år, der til gengæld var ekstraordinær god på grund af frygten for de såkaldte år 2000 problemer.

Navision er størst

Navision er det største og mest internationalt funderede af de to selskaber. Virksomheden henter mere end 80 procent af sin omsætning uden for Danmark og har 730 medarbejdere. Til sammenligning stammer 40 procent af Damgaards omsætning fra udlandet. Damgaard bringer 430 med i den nye virksomhed.

I børsværdi er Navision 6,1 milliarder kroner værd ifølge fredagens kurs på Københavns Fondsbørs, mens Damgaard er 2,2 milliarder kroner værd. Derfor kommer aktionærerne i Navision til at eje 72 procent af det nye selskab, mens Damgaard aktionærerne kommer til at eje 28 procent.

Det forhold afspejles ikke umiddelbart i den nye virksomheds organisation, hvor både Damgaards grundlægger Preben Damgaard og Navisions chef Jesper Balser begge får titlerne som administrerende direktører. Waldemar Schmidt ventes at blive formand for den nye bestyrelse.

Ingen forandringer på produktsiden

Ifølge meddelelsen forandres intet på produktsiden. Både Damgaards produkt Axapta og Navision produkt Solutions fortsætter. Dog fremgår det, at det nye selskab vil udvikle en ny generation af virksomhedsløsninger. Målgruppen er den samme, nemlig mellemstore virksomheder med omsætninger på mellem 5 og 250 millioner dollar inden for brancherne distribution, fremstilling og service.

Navisions hovedkontor i Vedbæk bliver nyt koncernhovedkvarter for den nye virksomhed, mens Damgaards hovedkontor i Birkerød bliver det nye selskabs hovedkontor for salgsorganisationen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere