IDC Nordics direktør, Per Andersen, kværner ikke kun tykke rapporter om it.
Han bruger også tid på ganske almindelige bøger - og nogle af dem læser han gerne flere gange.
"Der er ikke mange bøger, jeg læser flere gange. Så gammel er jeg trods alt ikke, at jeg ikke kan huske, hvad jeg læser," siger Per Andersen.
Forstår ikke ordene
På hans top-liste over yndlingsbøger finder man sågar værker, han slet ikke kan læse.
De er udarbejdet af Haruzo Ohashi.
"Men disse bøger (af Haruzo Ohashi, red.) har jeg haft fat i rigtig mange gange - og det på trods af, at jeg ikke kan sige titlen og heller ikke læse et eneste ord i dem," siger Per Andersen, der forklarer, at de er på japansk.
"Til gengæld er de stopfyldt med fotos fra japanske haver (i Japan, red.), og dermed har de været en uvurderlig inspiration til mit eget ringe forsøg på at anlægge en japansk inspireret have - i Vanløse," lyder det fra manden, som de fleste kender fra analyser af it-markederne.
Mere mellem himmel og jord
Fra IDC's egne rapporter til Per Andersens anden favoritbog, er der også et stykke vej.
Den hedder "Den 7. sans - Hvorfor misforstår vi verden?" og er skrevet af Morten Monrad Pedersen.
"Jeg er blevet bedt om at anmelde denne bog, da jeg i mange år har været aktiv inden for folkeoplysning om det "overnaturlige" og den daglige overtro," siger Per Andersen.
Og bogen udviklede sig til en stor oplevelse.
"Alle bør læse denne bog, men desværre er det nok som med biblen: Det er kun de troende, der læser den og ikke dem, der tror på astrologi, mystiske stråler, ånder, ufoer og alle de ting, folk i mangel af bedre kaster sig over," siger Per Andersen.
"Det paradoksale er så, at de mange, der reelt i dagligdagen forkaster videnskaben, er de samme, der omgiver sig med alle de goder, som videnskaben har frembragt de seneste hundrede år," lyder det nærmest filosofisk fra Per Andersen.
Opslagsværker og kunst
Sidste bog hedder "Dansk Kunst" og er skrevet af Hans Edvard Nørregård-Nielsen.
"Jeg bruger rigtig mange opslagsbøger - som tillæg til Google. Og kunne have nævnt mange fra fremmedordbogen til et opslagsværk om danske for- og efternavne eller Afa kataloget 2010."
"Men "Dansk Kunst" hører bestemt til nogle af de mere slidte, jeg har, og jeg brugte dem især til at sætte mig ind i de gode danske malere, der var aktive efter romantikken fra cirka 1880 og frem, til de abstrakte tog over i 1920'ene (perioden, der også betegnes klassisk modernisme, red.)," siger Per Andersen.
"Hvorfor lige netop denne periode tiltrækker mig, har jeg endnu ikke fundet ud af," slutter Per Andersen.