Artikel top billede

Administrerende direktør Anders B. Christjansen fra Waoo meddeler, at 28 medarbejdere fra Dansk Bredbånd skal afskediges. Foto: Waoo.

Fiberselskab fyrer næsten hver anden efter opkøb

Næsten halvdelen af de ansatte i Dansk Bredbånd mister jobbet, efter Waoo købte selskabet i sidste uge.

28 af 65 medarbejdere i Dansk Bredbånd står til at miste jobbet.

Det er konsekvensen af det opkøb, som bredbåndsudbyderen Waoo gennemførte i sidste uge.

Waoo, der har 15 elselskaber i ryggen, købte Dansk Bredbånd og øgede dermed kundetallet fra 70.000 til 140.000.

Allerede samme dag som opkøbet - tirsdag i sidste uge - holdt Waoos administrerende direktør, Anders B. Christjansen, et møde med medarbejderne, hvor han gjorde det klart, at han skærer i antallet af stillinger.

"Det er for at lave en bedre økonomisk case end den, der var før, vi afskedigede," siger Anders B. Christjansen til Computerworld

Ubehageligt budskab

"Det er jo ikke på nogen måde et behageligt budskab, men det er en realitet, at vi må skære i omkostningerne for at få skabt en bedre forretnings-case. Og der var respekt for, at vi har handlet meget hurtigt," forklarer han.

Waoo-direktøren fortæller, at det endnu ikke står klart, hvilke stillinger der forsvinder.

"Vi arbejder på det lige nu. Vi vil gerne gøre det ordentligt og hurtigt, fordi vi gerne vil sikre os, at medarbejderne kan tage på sommerferie vidende, om de fortsætter eller ikke gør det," siger Anders B. Christjansen.

Ønsker stordriftsfordele

15 elselskaber besluttede i november sidste år at fusionere deres tjenesteudbydere i fibernettene. Det skete ved at smelte firmaerne Profiber og Smile Content sammen under det midlertidige navn Company X, som senere blev til Waoo.

Dermed håber de at skabe stordriftsfordele, hvor de i fællesskab køber tv-rettigheder og andet indhold og dermed opnår lavere priser ved forhandlingerne. Det er noget, som flere analytikere har påpeget som nødvendigt, hvis fibersatsningen skal kaste noget af sig.

Dansk Bredbånd leverer tjenester i de 15 elselskabers fibernet, men ifølge bestyrelsesformanden i Waoo, Kim Frimer, opsagde elselskaberne aftalen med Dansk Bredbånd. Dermed stod Dansk Bredbånd til at miste en del af kundebasen.

Bestyrelsesformanden hos Dansk Bredbånd, Svenn Dam, afviste dog, at selskabet stod til at blive smidt ud. I sidste uge blev der dog lagt låg på sagen, da selskabet skiftede ejer. Dansk Bredbånd fortsætter et stykke tid endnu under sit nuværende navn, indtil konstruktionen af Waoo endelig er på plads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere