Artikel top billede

NemID kan komme til at koste dyrt

Selskabet bag NemID får en milliard kroner for opgaven. Men bundlinien kan hurtigt komme til at se anderledes ud.

DanID tager sig betalt med en milliard kroner for at drive og udvikle den nye digitale signatur, NemID, i fem år.

Regningen bliver delt mellem staten (IT- og Telestyrelsen), bank-sektoren og de virksomheder, der vælger at anvende løsningen.

Heraf betaler IT- og Teletyrelsen 205 millioner kroner over de næste fem år.

Men hvis processen ikke kommer til at foregå så smertefrit, som DanID's direktør Johnny Bennedsen forventer, kan det gå hen og blive dyrt for DanID.

Mange milepæle

IT- og Telestyrelsen oplyser, at kontrakten, der er indgået mellem styrelsen og DanID, indeholder en lang række målsætninger og milepæle, der skal være nået.

Ellers skal Dan­ID, som det er kutyme i den slags projekter, betale en bod.

Johnny Bennedsen, som er administrerende direktør for den PBS-ejede virksomhed DanID, der driver NemID-projektet. bekræfter, at der allerede er blevet betalt en bod i forbindelse med de første forsinkelser, som projektet løb ind i.

"Det er klart, at vi har afklaret den forsinkelse med IT- og Telestyrelsen, og der er sket en afregning, som vi har været forpligtet til i henhold til kontrakten," siger Jonny Bennedsen.

Han vil ikke sætte tal på, hvor stor en afregning, der har været tale om.

Krav om oppetider

Ifølge Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen indeholder kontrakten desuden en række krav om systemets oppetider og svartider.

Kravene skal være med til at holde Dan­ID til ilden og dermed forhindre nedbrud, der eksempelvis kan forekomme i forbindelse med overbelastninger af systemet.

Kontrakten indeholder desuden et krav om, at løsningen skal være udbredt til omkring tre millioner danskere i 2015, men som bekendt forventer DanID allerede at indfri det krav ved udgangen 2010.

Boden vil blive fratrukket de årlige udgifter på 31 millioner kroner, som IT- og Telestyrelsen betaler i drift til NemID.

Størrelsen på boden varierer, afhængigt af det eventuelle kontraktbruds karakter, men ifølge Palle H. Sørensen vil boden dog aldrig kunne overstige driftsomkostningerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer