Det kan måske synes som lang tid, men det er kun omkring fire måneder siden, at Danmark var begravet i sne.
Den megen sne fik indirekte en række trafikrelaterede websider til at gå ned, da danskere i hobetal søgte på nettet for at finde ud af, hvordan de nemmest kunne komme på arbejde.
Banedanmarks trafik-informationssystem var et af de sites, som gik ned, og det fik Banedanmarks it-afdeling til at handle hurtigt. Der skulle findes en måde at undgå nye nedbrud af trafikinformations-systemet i tilfælde, hvor trafikken er større end normalt.
Kort sagt skulle der sikres en bedre skalerbarhed for det webbaserede trafikinformationssystem.
Cloud som redning for skalerbarhed
I marts blev der holdt et arkitektur-designmøde, hvor den overordnede arkitektur blev fastlagt.
I april blev der så gennemført en uges proof-of-concept, hvor det blev undersøgt, om den foreslåede arkitektur baseret på Microsofts Azure-platform var velegnet til Banedanmarks nye system.
Efterfølgende blev erfaringerne fra proof-of-concept evalueret, og der skulle træffes beslutninger om projektets videre forløb og scoping.
De beslutninger er truffet og i slutningen af maj blev der så etableret et egentligt projekt. I disse dage kodes der på livet løs af Banedanmarks udviklere og Microsoft.
Computerworld har talt med Banedanmarks CIO, Kenneth Lau Rentius og it-udviklingschef Michael Kvistholm om, hvordan projektet er forløbet indtil nu, og om det oprindeligt estimerede startidspunkt i juli stadig holder.
Tilskæring af projekt-scope og stored procedures
Proof-of-concept var en positiv oplevelse for Banedanmark, og resultatet fra den intensive uges projektforløb overbeviste Banedanmarks it-ledelse om, at det var en god idé at flytte trafikinformationssystemet over på en Azure-platform.
Proof-of-concept affødte dog også nogle spørgsmål, som ledelsen skulle tage stilling til.
Eksempelvis har Banedanmark webapplikationen Landets Puls, der viser, hvor togene i Danmark befinder sig lige nu.
Proof-of-concept-teamet havde fundet tid til at lave en prototype af Landets Puls baseret på Silverlight og Azure.
Skulle en ny version af Landets Puls inkluderes i projektet?
I forhold til den mere end 10 år gamle eksisterende Java-baserede Landets Puls var prototypen mere overbevisende og fleksibel, da prototypen anvendte data udstillet via en webservice. Det åbner mulighed for at kunne tilbyde Landets Puls på andre platforme som smartphones.
Kenneth Lau Rentius og Michael Kvistholm kan godt se mulighederne i prototypen, men har i denne omgang valgt ikke at tage nyudvikling af Landets Puls med i projektet.
Stored procedures flyttes ikke op i skyen
For nogle af Computerworlds læsere og debattører er det nok en skuffelse, at en omlægning af Oracle-databasens stored procedures til logik i den skybaserede SQL Azure ikke kommer til at ske i denne omgang.
Der blev ligefrem udskrevet en konkurrence om, hvorvidt de eksisterende stored procedures virkelig kunne implementeres hensigtsmæssigt på SQL Azure.
Det får vi ikke svaret på i denne omgang.
"Det var i starten af projektet, at vi besluttede, at stored procedures ikke skulle lægges op i skyen. Da vi begyndte at lægge projektplan, kunne vi godt se, at det rent tidsmæssigt ville blive svært at nå en omlægning af stored procedures," forklarer Michael Kvistholm, der tilføjer, at det ikke er en teknisk umulighed, men et spørgsmål om prioritering.
"Tanken var oprindeligt at lægge forretningslogikken fra stored procedures ud i skyen. De mange tusinde linjers kode kunne ikke nå at blive omlagt, så i første omgang bliver stored procedures beholdt i den eksisterende Oracle-database," siger Michael Kvistholm.
I stedet vil stored procedures levere fremvisningsklare data til Azure ved hjælp af en Biztalk server.
"RDS, hvor data fødes, er et relativt avanceret system. Der genereres de view-data, som skal bruges af Azure-løsningen. Data kopieres op til Azure i en løbende opdatering via Biztalk-platformen," forklarer Michael Kvistholm.
Det er ikke fastlagt, hvor ofte opdateringen af data vil foregå, men der vil formentlig være tale om minut-intervaller.
Planlægning og projektbeslutninger
Valg og fravalg i projektet har blandt andet været drevet af et ønske om at have en løsning klar inden sommerferien.
"Det var vigtigt for os at holde gejsten fra POC'en, hvor vi havde et godt forløb med Microsoft og egne folk. Fokus har været at blive færdig inden sommerferien, så vi har forholdt os realistisk til, hvad der var muligt at nå i det korte forløb. Hvis vi strakte projektet længere med flere features, ville sommerferien komme på tværs. Så vi har valgt at tage lidt elementer fra pakken ud. Måske vil vi så se på Landets Puls eller de stored procedures efter sommerferien," siger Kenneth Lau Rentius.
Han understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er lagt nogen planer for en version 2 eller 3 af det sky-baserede system.
Banedanmark regner med at have det nye trafikinformationssystem produktionsklar 7. juli - i år.
I de kommende uger skal projektet blandt andet bruge tid på test af løsningens skalerbarhed og svartider.
Test af svartider og skalerbarhed
Allerede under proof-of-concept-forløbet blev der lavet test af systemets svartider. Det var dog ikke muligt at teste skalerbarhed og svartider med flere tusinde brugere, da der ikke var nok båndbredde fra projektlokalet til at emulere mere end 750 samtidige brugere.
Derfor skal der laves en gennemgribende skalerbarhedstest af systemet, inden det sættes i produktion.
Eller som Kenneth Lau Rentius formulerer det:
"Det skal tæppebombes, for det vil det blive på et tidspunkt, når det er i produktion. Derfor skal vi prøve det, mens vi kan kontrollere det. Vi har tal, der viser, hvor hårdt vi var presset i vinter. De tal skal vi op på og have afprøvet. Under POC'en fik vi ikke afprøvet med en masse tusinde brugere, men vi lå på peak for en normal situation."
Hvad sparer Banedanmark?
Udover en ny arkitektur adskiller det nye system sig også fra fra det gamle ved beregningen af drifstsomkostninger. Banedanmark skal betale for anvendelsesgraden af systemet, da blandt andet mængden af data, der sendes til og fra Azure-platformen, bestemmer driftsomkostningerne for det nye system.
Under proof-of-concept fandt man ud af, at mængden af data, der blev sendt fra webapplikationen ud til browseren kunne reduceres betragteligt. Det spor er projektet fortsat ud ad.
"Vi har været endnu skarpere på at reducere datamængderne, der skal frem og tilbage. Det gjorde vi ikke med den gamle løsning," siger Michael Kvistholm, der udover den økonomiske gulerod i form af lavere betaling ved mindre datamængde også motiveres af en forbedring i performance, når der skal sendes færre data frem og tilbage:
"Reduktionen i datamængder giver også bedre performance. Man kan sige, at vi selv bestemmer prisen. Jo mere realtids-information, jo dyrere bliver det."
Den endelige pris for drift af løsningen er ikke endeligt opgjort, da den blandt andet afhænger af, hvor meget de enkelte websider kommer til at fylde.
Videre planer
Det er endnu for tidligt til, at Banedanmark vil kommentere på eventuelle videre planer for anvendelse af Azure-platformen. Men Banedanmark lægger ikke skjul på, at de er glade for, at deres medarbejdere er helt fremme, hvor den teknologiske udvikling foregår.
"Vi er på forkant her. Det er fedt at have nogle medarbejdere, der er så langt fremme på beatet," siger Michael Kvistholm og suppleres af Kenneth Lau Rentius:
"Det er en pointe, at vi har nogle dygtige ressourcer på det her område. Det bliver nok ikke en enlig svale, men starten på et forløb, der kommer til at omfatte en lang række andre ting. Dem, der har haft hands-on på det her, er de bedste rådgivere for os, it-ledelsen i Banedanmark. De kan derfor vejlede os med, hvad det næste step kunne være. Vores mål er hele tiden en bedre platform for færre penge."
