Artikel top billede

Cisco presser telepresence-standarden

Cisco gjorde sammen med Tandberg en markant post-sammenlægnings-entré på konferencen InfoComm i Las Vegas i denne uge.

Computerworld News Service: Cisco og Tandberg kom til InfoComm-konferencen for at reklamere for en interoperabilitets-protokol, der vil kunne findes i produkter fra og med juli og for at introducere andre nye produkter.

Den 22 milliarder kroner store kombination, som blev afgjort i april har sammenbragt Ciscos hurtigt voksende mødesystem TelePresence Meeting System med Tandbergs veletablerede udbud af low-end produkter.

Det sammenkobler desuden to af de største spillere på markedet for video-samarbejde og fokus bliver nu på større interoperabilitet mellem de mange forskellige systemer, der allerede findes i virksomhederne.

Cisco vil gerne skabe endnu bedre kompatibilitet på tværs af branchen med protokollen Telepresence Interoperability Protocol (TIP), som vil kunne findes på hylderne i et produkt for første gang i juli.

Cisco udviklede TIP inden opkøbet af Tandberg var gennemført og var allerede begyndt at licensere til andre leverandører, heriblandt Tandberg. Nu leveres protokollen på Tandbergs TelePresence Server.

TIP er designet til at få multiscreen high-definition platforme til videokonferencer til at arbejde sammen, så de kan finde ud af, på hvilken skærm hver af de indkommende video-streams skal placeres.

Det er den første protokol, der kan gøre det på tværs af leverandører, fortæller Charles Stucki, der er vice president for Ciscos Telepresence Technology Group.

TIP kan desuden få flere forskellige streams, til at se ud som en enkelt stream. På den måde kan de nemmere komme igennem sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel firewalls eller 'session border controllers', uden at blive brudt op i flere dele, forklarer Charles Stucki.

"Der findes ikke nogen standard i branchen, der kan beskrive multiscreen-systemer: For eksempel i et system med tre skærme, hvor en er højre, en er venstre og en er i midten.

Interoperabilitet er en politisk kamp

Cisco er tilsyneladende meget seriøs i kampen om at gøre TIP til den foretrukne protokol over hele branchen. I juli vil virksomheden gøre det til et open source projekt, og i august vil TIP blive indsendt til en standard-organisation.

Den endelige organisation er endnu ikke valgt, men når denne har skabt en standard med udgangspunkt i TIP, så vil Cisco begynde at bruge den, forklarer Charles Stucki.

Interoperabilitet er blevet fokus for rigtig meget aktivitet og mulige konflikter på markedet for videokonferencer.

I sidste måned dannede en gruppe leverandører, heriblandt Microsoft, Polycom og Hewlett-Packard, 'the Unified Communications Interoperability Forum' med det erklærede formål at få forskellige systemer til multimediesamarbejde til at arbejde sammen på et højere niveau.

Cisco er inviteret til at deltage i UCIF, og virksomheden fortæller, at den er i gang med at evaluere sit eget engagement i gruppen.

"Interoperabilitet er i højere grad en politisk end en teknisk kamp," siger analytiker ved IDC Jonathan Edwards.

Misforholdet mellem de forskellige multimediesystemer har ikke været intentionel, men er opstået fordi virksomhederne er gået efter at få produkterne hurtigt på gaden og derfor ikke har ventet på standardiseringerne, forklarer han.

"Der er et stykke vej endnu," siger Jonathan Edwards. Han tror, at hovedparten af branchen vil opnå interoperabilitet inden for de næste fire eller fem år.

TelePresence Technology Group, der er formet med udgangspunkt i dele af både Ciscos og Tandbergs organisation, bliver splittet mellem Californien, Storbritannien og Norge, hvor Tandberg kommer fra.

Cisco arbejder stadig med at omdøbe produkter fra Tandberg, og mens nogle beholder deres gamle Tandberg-navn, så skal andre hedde nye ting, fortæller Charles Stucki.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere