Artikel top billede

Microsoft vil give din virtuelle desktop et grafisk boost

Muligheden for at afvikle tung grafik på den virtuelle desktop er blandt nyhederne i opdatering af Microsofts server-styresystem Windows Server 2008 R2.

New Orleans: Mens Service Pack 1 til desktop-styresystemet Windows 7 ikke ser ud til komme til at indeholde de store nyheder, er der udsigt til en markant opdatering af Microsofts server-styresystem, når Windows Server 2008 R2 SP1 frigives om en måneds tid.

På et møde for journalister i forbindelse med denne uges Microsoft TechEd-konference i New Orleans gav softwareselskabet detaljerede informationer om nye funktioner, der vil blive tilføjet med SP1 til R2.

En afgørende begrænsning ved at anvende virtuelle desktoppe har hidtil været, at de tungere applikationer og mere krævende multimedie-afviklinger har haltet noget.

"Der er et krav om rigere bruger-oplevelser," forklarede Bill Laing, vice president for Microsofts Server and Solutions Division.

Bill Laing peger på, at den virtuelle desktop bør kunne give brugerne de samme grafiske muligheder som på en traditionel pc. Det er også afgørende, at hver enkelt bruger har sit eget unikke skrivebordsmiljø, uanset hvorfra desktoppen tilgås.

"En personlig computer betyder, at det er min. Og det er det, fordi jeg kan stadig tilpasse min computer. Og når folk forstår, at de kan få deres skrivebord fra en hvilken som helst computer, begynder de virkelig at kunne se fordelen ved det," sagde han.

RemoteFX

Med RemoteFX, der kommer med SP1, forsøger Microsoft at løse de grafiske begrænsninger.

RemoteFX er en teknologi til en virtuel desktop infrastruktur (VDI), hvor eksempelvis Windows 7 afvikles på en virtuel maskine i datacentret.

Med RemoteFX forbedres muligheden for GPU-rendering fra hostens side, og dermed får slutbrugeren mulighed for at afvikle eksempelvis HD-video eller en applikation som AutoCad til 3D-design, selvom der er tale om en virtuel desktop, hvor brugerens egen "maskine" ikke har den nødvendige hardware.

"Det her vil virkelig ændre meget, når det kommer til VDI'er," sagde Justin Graham, senior product manager i Windows Server Group, da han demonstrerede, hvordan det med RemoteFX er muligt at afspille en HD-video på en virtuel deskop eller køre tungere 3D-applikationer.

RemoteFX er blevet udviklet med udgangspunkt den teknologi, som Microsoft fik, da selskabet købte virksomheden Calista Technologies i 2008.

Brugerens klient kan kobles op imod serveren via en simpel boks, der kun indeholder udgange til skærm, lyd, keyboard og USB-enheder, men man kan også koble på via en helt almindelig computer.

Indtil videre er RemoteFX designet til at køre over det lokale netværk, men Microsoft arbejder sammen med blandt andre Citrix på at gøre det muligt også at køre de virtuelle desktoppe med krævende applikationer over internettet.

USB-enheder og dynamisk hukommelse

Med SP1 til Windows Server 2008 R2 kommer også forbedrede muligheder for at tilslutte USB-udstyr til brugerens klient, uden at der skal installeres drivere.

Dermed er det muligt for brugeren at tilslutte et headset, et kamera, et webcam, en smartphone, en scanner eller noget andet, hvorefter udstyret så registres af den virtuelle maskine.

"Jeg vil ikke love, at alle USB-enheder på planeten vil virke, men vi ved, at bestemte klasser af enheder - printere, webcams, Windows-telefoner og den slags - virker," sagde Justin Graham og pegede på, at dette vil blive testet yderligere, når betaen til SP1 sendes ud.

Dynamisk hukommelse

En tredje nyhed i Server 2008 R2 SP1 er dynamisk hukommelse, der tillader dynamisk allokering af hukommelse til forskellige virtuelle maskiner.

I modsætning til den nuværende version af Microsofts virtualiseringssystem Hyper-V, hvor man kun har mulighed for at dedikere en fast mængde RAM til den enkelte virtuelle maskine, bliver det med SP1 muligt at tage udgangspunkt i maskinens aktuelle behov, og dermed udnyttes de tilgængelige hardware-ressourcer mere effektivt.

Du kan indstille minimum og maksimum hukommelse for den enkelte virtuelle maskine, og hvis man stadig ønsker er køre med en fast mænge RAM, er det stadig også muligt.

"Indtil videre har hukommelsen været flaskehalsen, så det her er noget, kunderne har efterspurgt," sagde Bill Laing i sin præsentation i New Orleans.

Computerworld dækker Microsofts TechEd hele ugen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere