Artikel top billede

Ekspert: Bredbånds-løfter er en gratis omgang

De 100 megabit-forbindelser, som videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen stiller udkantsområderne i udsigt, er ligeså latterlige, som én megabit er i dag, mener teleanalytiker Torben Rune. Læs hvorfor.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens udmelding om, at hele Danmark skal have adgang til 100 megabit bredbånds-forbindelser inden 2020 vækker forundring hos teleanalytiker Torben Rune fra virksomheden Netplan.

"Det lyder som en gratis omgang. Om 10 år vil 100 megabit lyde ligeså latterligt som én eller to megabit lyder i dag. Men det er naturligvis positivt, at der bliver sendt et signal om, at udkantsområderne skal inddrages i udviklingen," siger Torben Rune.

Derfor vurderer han, at ambitionerne om en høj højdækningsgrad er vigtigere end løfter om hurtige forbindelser langt ude i fremtiden, hvor der kan være helt andre teknologier til rådighed.

Han forklarer, at udviklingen hidtil har vist, at forbrugerne efterspørger en fordobling af båndbredden hvert år, fordi de tjenester, som bliver udbudt, bliver mere og mere krævende.

Det er blevet besluttet, at hele den danske film-kulturarv skal gøres tilgængelig på nettet, ligesom erhvervslivet i udkantsområderne efterspørger hurtigere forbindelse. Og i fremtiden forventes der desuden en større udbredelse af båndbredde-krævende telemedicin-løsninger.

Derfor er det vigtigt at få udbredt teknologien, mener Torben Rune.

"I et fremtidigt samfund vil det blive helt ualmindeligt fattigt at bo i et område uden hurtige netforbindelser. Hvis de hurtige internetforbindelser ikke bliver udbredt i udkantsområder, så vil det betyde, at vi afskærer dem fra en del af vores kulturarv," siger han.

"Hvilken auktioner?

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen mener, at skal stilles krav til dækningen i udkantsområderne, når der skal udbydes nye frekvenser.

Men Torben Rune formoder, at det kan være nødvendigt for ministeren at bringe de netop udbudbte 4G-licenser i spil, hvor der ikke er stilllet krav til dækningen, hvis der skal sættes skub i udrulningen.

Det skyldes, at der ifølge Torben Rune ikker er nogen aktuelle planer om at udbyde flere frekvenser.

"Mig kendt er der ingen planer om andre andre radio-frekvens-udbud eller for den sags skyld allokeret frekvenser til andre teknologier," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere