Artikel top billede

Danmarks mest vidende it-direktører mødes og drøfter udfordringer og løsninger til Årets CIO 2010. Foto: Kenneth Hansen

Årets CIO: I minefeltet mellem drift og forretning

Årets CIO 2010: Som it-direktør er du i dag pinedød nødt til at fokusere på bundlinje og effektivisering. Men det er kun et midlertidigt behov. Se her hvorfor.

Årets CIO 2010: Dønningerne fra finanskrisen kan i den grad stadig mærkes blandt Danmarks CIO'er, der fortsat er usikre på, hvad fremtiden kan byde på.

Alligevel går det den rigtige vej.

For finanskrise og pres på økonomien er blot midlertidige dønninger på det store it-hav og kan ikke dæmpe en udvikling, der bringer it-direktørerne tættere og tættere på selve forretningen og længere og længere væk fra den rå kedelpasser-funktion.

Sådan lød konklusionen, da Computerworld, analysehuset IDC, Dansk IT og SAS Institute mandag var vært ved kåringen af Årets CIO 2010, hvor Danmarks bedste it-direktør 2010 blev kåret.

Det skete på Nationalmuseet i København. Du kan se, hvem der vandt titlen som Årets CIO 2010 her, ligesom du kan se billeder fra arrangementet her.

God drift er adgangsbilletten til de sjove ting

For CIO'en i dag er driften af it-systemerne fortsat vigtig.

Ikke mindst fordi den teknisk velfungerende it-funktion giver adgang til de strategiske overvejelser, som flere og flere virksomheder inddrager it-beslutningstagerne i.

"It-driften skal fungere. En uproblematisk drift er adgangsbilletten til at lege med andre ting," siger Per Andersen, nordisk direktør i analysehuset IDC.

Finanskrisen har gjort, at mange virksomheder har hugget bremserne i, når det gælder it-innovation.

Det er med andre ord kun de færreste it-direktører, der i dag har fået i opdrag at udvikle, nytænke og innovere nye it-produkter, processer og infrastrukturelle måder at angribe deres teknologi-anvendelse på.

I en tid, hvor selskaberne er kriseramte, forsigtige og omkostnings-fokuserede, lægger it-direktørerne i stedet deres fulde opmærksomhed på at høste de hurtige driftmæssige gevinster, der ligger i it.

"I en krisetid har man altid en tendens til at fokusere kortsigtet på bundlinje, produktivitet, effektivitet og automatisering, og dermed ændres også it-prioriteringen," siger Per Andersen.

Det understreges af, at flere virksomheder har ændret deres organisations-hierarki, så CIO'en ikke længere refererer til den administrerende direktør, men derimod til finansdirektøren.

Det er et signal om, at it i denne tid flere steder er gået fra at være en strategisk vigtig faktor til at være en økonomisk vigtig faktor med vægt på omkostninger og effektivitet.

Tal fra IDC viser da også, at de danske it-direktører mener, at top-ledelsernes forståelse af it falder.

Økonomi er i fokus - men spiren er lagt

"Det er kun et lille fald, men det er en strømpil, som vi ikke har set i tidligere år. Og det er et brud på et ellers fasttømret mønster med it-rapportering direkte til topchefen," siger Per Andersen.

Ifølge Per Andersen ændrer det imidlertid ikke på, at der i de danske virksomheder spirer en dyb forståelse for de forretningsmæssige muligheder i it.

Virksomhedernes topledere forstår og anerkender med andre ord i stigende grad vigtigheden af it og det store potentiale, der ligger i den optimale og nytænkende brug af it.

De økonomiske tider er blot ikke til, at denne forståelse kan folde sig ud i frugtbare og fremtidsorienterede sammenhænge.

"Generelt er topledelsernes it-forståelse blevet langt bedre end tidligere. For tiden er der bare ikke plads til de store udfoldelsesmuligheder. Vi er på det rigtige spor. Der er store muligheder for at arbejde strategisk med it - især når økonomien bliver bedre," siger Per Andersen.

Gode koblinger påkrævet

Topledelserne har således efterhånden oparbejdet en god forståelse for de forretnings-strategiske muligheder i it.

Skal disse muligheder foldes ud, kræver det, at it-direktøren og topledelsen kan kommunikere problemfrit sammen og hele tiden afstemme forventninger, muligheder og planer med hinanden.

Ifølge Per Andersen har de fleste virksomheder i dag fundet deres helt egne veje til at koble it-afdelingens topfolk sammen med forretningens topfolk.

Nogle virksomheder har styregrupper, andre har ledelsesworkshops, faste møder mellem CIO og CEO eller en regel om, at CIO'en deltager i direktionsmøderne. Og mange andre modeller.

"God kommunikation er nødvendig for at sikre et helhedssyn på it-strategiprocesserne. Langt de fleste steder har i dag en ganske fornuftig dialog mellem CIO og CEO, og der er faktisk ikke mange CIO'er, der ser nogen problemer på dette område," siger Per Andersen.

Han peger på, at it-afdelingens basale opgaver stadig er drift, infrastruktur og sikkerhed.

Når de er på plads og stabile, kan it-direktøren begynde at kigge på applikationer og processer. Og først når de er på plads, kan der blive plads til innovation og udvikling.

For de fleste it-direktører er drift og infrastruktur en helt basal opgave, som bare skal fungere, men som ikke er den overordnede primære opgave.

Det er derimod forretningen, optimeringen, effektiviseringen af hele forretningen.

"Vi snakker jo ikke længere om, at en CIO skal have forretningsforståelse. Det regner vi for givet. Nu snakker vi om it som forretningsudvikling. Og nogle steder er it selve forretningen. Og det, tror vi, vil blive tilfældet flere og flere steder," siger Per Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere