Selvom it-direktøren i din virksomhed overvejer at outsource arbejde til et lavtlønsland, så behøver du ikke nødvendigvis frygte for dit job.
Det er budskabet fra DSB's it-direktør Rene Munk-Nissen, der har erfaring fra større outsourcing-projekter hos en række af sine tidligere stillinger som it-direktør i blandt andet Fona Gruppen og den globale farmaceutvirksomhed Actavis.
Han mener ikke, at danske it-professionelle skal se sig som værende i direkte konkurrence med it-arbejdskraften i blandt andet Indien.
"Jeg ser i høj grad outsourcing som et samspil, hvor det ikke nødvendigvis betyder, at der bliver skåret i antallet af ansatte i Danmark, fordi der bliver løst opgaver i Indien," siger han.
Rene Munk-Nissen mener, at det altid vil være nødvendigt med arbejdskraft, der er tilstede der, hvor opgaverne skal løses. Men det er vidt forskellige opgaver, der bliver løst på stedet i Danmark og hos outsourcings-partneren i udlandet.
Derfor kan outsourcing være med til at fjerne en del af den arbejdsbyrde, der hviler på de ansatte i Danmark,
"De danske it-afdelinger bliver sat under stigende pres for at levere effektive ydelser og udvikle forretningen. Der ligger en masse opgaver foran os, som skal løses, og en del af dem er kedelige og monotone. Derfor mener jeg, at det er i alles interesse, at vi får de opgaver beskrevet og flyttet ud. I stedet kan arbejdskraften i Danmark bruges til mere avancerede og tværgående ting," siger han.
Du skal ikke kopiere inderne
Den administrerende direktør hos de danske outsourcing-specialister Kring E-business Consulting har anbefalet, at danske it-professionelle styrker deres kompetencer for at stå bedre i den internationale konkurrence.
Han mener, at de skal være stærkere i deres forretningsfortståelse og tillægge sig nogle dybe og specialiserede kompetencer.
Men Rene Munk-Nissen mener, at danske it-folk i stedet bør holde fast i de kompetencer, hvor de i forvejen er stærke.
Danske it-folk er blandt andet stærke i deres forretningsforståelse, og derfor er det ikke nødvendigvis vejen frem at tilegne sig de dybe evner, vurderer DSB's it-direktør.
Han mener, at danske it-profesionelle netop er kendetegnet ved, at de ofte er generalister.
"Danske it-folk er dygtige til at tænke holistisk og forretningsorienteret. Det vi er rigtig god til i dag er at udfordre den kommercielle-ledelse ved hele tiden at hjælpe den med at bruge it til at udvikle forretningen yderligere," siger han.
Men han slår på samme tid fast, at det ikke er ensbetydende med, at de danske it-profesionelle skal hvile på laurbærerne.
"Det er selvfølgelig ekstremt vigtigt, at du fortsætter med at udvikle dine spidskompetencer. Og du skal stadigvæk fokusere på at blive endnu stærkere på forretnignsdelen," siger han.
Derfor skal du outsource
Rene-Munk-Nissen overvejer ikke i øjeblikket at outsource arbejdsopgaver til udlandet. Men i sit tidligere job hos medicinalvirksomheden Actavis, der havde cirka 2.000 it- og forskningsjob i Indien, var han involveret i flere outsourcings-projekter.
En ny undersøgelse foretaget blandt europæiske it-direktører viser, at 35 procent af it-direktørerne angiver omkostningsreduktion som den primære årsag til at outsource.
Og Rene Munk-Nissens erfaringer er også, at besparelser er den væsentligste motivationsfaktor, når virksomheder vælger at outsource it-opgaver til udlandet.
Men han mener også, at de kulturelle forskelle giver nogle høje startomkostninger, som ledelsen ofte har en tendens til at undervurdere, når de sender arbejdsopgaver til udlandet.
"Det er ikke negativt ment, men som udgangspunkt går der mere end én inder på en europæer Derfor skal du indføre nogle andre arbejdsstrukturer," siger han
Derfor skal it-direktører ikke udelukkende outsource på grund af de hurtige besparelser.
Ifølge Rene Munk-Nissen bør virksomheden i ligeså høj grad fokusere på, at outsourcing giver mulighed for lynhurtigt at skalere op og ned i arbejdsstyrken i takt med, at arbejdsbyrden forandrer sig og, at outsourcing til udlandet giver mulighed for, at virksomheder kan udnytte tidsforskellen til at få arbejde lavet, mens der er nat i Danmark.
Kræver stærk ledelse
Han forklarer, at den væsentligste kulturelle forskel er, at danske medarbejdere er vant til at arbejde i en flad organisation, hvor de på egen hånd forsøger at løse opgaverne.
Mens indiske ansatte arbejder mere strutkureret og kræver klare arbejdsinstrukser. Derfor skal opgaverne tit være væsentligt mere veldefinerede.
"Men med danske medarbejdere får du som regel en ærlig statusmeldning, også hvis der er problemer. De indiske medarbejdere kommer fra en kultur, hvor de i højere grad er opdraget til at fortælle chefen det, som de tror chefen gerne vil høre," siger Rene Munk-Nissen.
Derfor er det normalt at anvende en såkaldt "blended rate", der er en model, hvor virksomheden enten sætter en dansk ledelse ind på det indiske kontor.
Eller også henter virksomheden en gruppe af indiske it-folk til Danmark, som skal fungere som bindeled mellem den danske afdeling og afdelingen i Indien.
Indiske it-ansatte, der arbejder i Danmark, får ifølge Rene Munk-Nissen typisk en løn, der ligger tæt på dansk niveau, mens det er muligt at hyre konsulenter i Indien til omkring 30 dollars timen.
Rene Munk-Nissens fortæller desuden, at det er hans erfaring, at indiske it-folk relativt hurtigt tilegner sig en europæisk arbejdskultur.