Artikel top billede

Tegning: Torben Daarbak.

Hvem hænger på IT Factory-regningen?

ComputerViews: En række kreditorer og it-virksomheder kræver regningen for IT Factory-skandalen betalt. Hvem kommer til at hænge på den?

ComputerViews: Slaget er i fuld gang bag linjerne.

Et næsten ubegribeligt stort beløb er på spil, når KPMG, Asger Jensby og Henning Børgesen fra IT Factorys bestyrelse kæmper om undgå regningen efter IT Factory-skandalen.

Men en række kreditorer, heraf mange store it-selskaber som IBM, der har samarbejdet med IT Factory, har på ingen måde glemt fupfummeret.

De vil død og pine have kradset deres millioner hjem. Og for nogle er der måske endda gået mere princip i sagen end udelukkende kolde beregninger.

For KPMG's vedkommende kræver kurator Boris Frederiksen det største beløb. En lille milliard kroner.

Den tidligere bestyrelseformand, Asger Jensby, og bestyrelsemedlemmet Henning Børgesen skal punge ud med omkring 30 millioner kroner, hvis det står til kurator Boris Frederiksen.

Men spørgsmålet er, om de juridisk set har svigtet deres ansvar som henholdsvis bestyrelse og revisorselskab.

Princielt opgør

Helt grundlæggende må man konstatere, at de alle - på trods af, at de har haft unik adgang til dokumenter, faktura, med videre - har overset, at Stein Baggers fupfabrik ikke havde en omsætning på en lille milliard, men i stedet reelt kun få millioner kroner.

Og måske endnu mere alvorligt meget få kunder - for ikke at sige så godt som ingen kunder i biksen.

Normalt i disse erstatningssager ligger et hemmeligt forlig lige til højrebenet. Men på grund af den massive fokus på sagen, vil vi måske opleve en krig for åbne gardiner.

Opgøret er nemlig principielt.

For hvis KPMG frifindes, mener flere kommentatorer, at politikerne vil gribe ind med strammere regler.

Man skal kunne stole bare nogenlunde på et revisor-blåstemplet regnskab. Det er mange firmaer og fagfolk simpelthen afhængige af, når de eksempelvis skal vurdere en virksomheds kreditværdighed.

Når det kommer til bestyrelsens ansvar, så er spørgsmålet, hvor meget de har vidst, og ikke mindst hvor meget de burde have reageret på.

Og her har særligt Asger Jensby et forklaringsproblem eller to.

Men hvem der vinder krigen i sidste ende er nok for tidligt at spå om. Og vi vil nok også skulle vente nogen tid på en eventuel retssag, hvor meget mere vil komme frem.

Men krigen kører for fulde omdrejninger bag kulisserne, hvor der arbejdes på højtryk i begge lejre.

Computerworld vil i den kommende tid se lidt nærmere på aktørerne i opgøret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere