Artikel top billede

Google fylder værktøjskassen med samarbejde

Virtuel reportage: Udviklere fik een stor samlet værktøjskasse med værktøjer fra Google, VMware og Springsource. Alternativ til IBM og Oracle på java-området, mener analytiker.

Lidt over en time inde i første dags keynote på Google-udviklerkonferencen i/O kom Paul Maritz, CEO hos VMware, på scenen.

Han stod i spidsen, da VMware sidste år opkøbte Springsource.

Dengang blev kombinationen af VMwares virtualiseringsteknologi og Springsources open source-udviklingsværktøjer set som en interessant konstellation, der handlede om at finde den nemmeste vej fra applikationsudvikling til at sætte applikationen i drift på en virtualiseret platform.

Rod Johnson, stifteren af Springsource, har tidligere fortalt Computerworld om sine visioner for Springsource.

Nu kan Paul Maritz fortælle tilhørerne i Moscone-centeret i San Francisco og de internetbrugere, der fulgte med på livestreaming, at Google og VMware har indledt samarbejde om at kombinere VMwares virtualiseringsteknologi, Springsources udviklingsværktøjer og Googles App Engine-teknologi samt GWT-teknologi.

Fra privat sky over offentlig sky til App Engine

Ifølge Paul Maritz vil der blive mange slags skyer til cloud computing. Der vil være interne skyer i virksomhederne, specialiserede service-leverandører vil tilbyde cloud computing, og giganter som Google vil tilbyde cloud computing.

"Ville det ikke være fantastisk, hvis man kunne skrive applikationer, der på den ene side kan drage fuld fordel af en specifik sky, men samtidig er portabel på tværs af skyer," spørger Paul Maitz retorisk.

Det er muligt, hvis man eksempelvis anvender et framework som Spring, da det nu kan anvendes på VMwares virtualiseringsprodukter og Googles App Engine, er budskabet fra Paul Maritz.

Med samarbejdet får udviklere mulighed for at anvende den Eclipse-baserede SpringSource Tool Suite til at bygge Spring-applikationer som normalt. Derefter kan applikationerne deployes i en virksomheds VMware vSphere-miljø eller i en VMware vCloud partner-sky eller direkte på Google App Engine.

Spring Roo kombineres med Google Web Toolkit

Samarbejdet mellem VMware og Google handler dog ikke kun om deplyment af applikationer på App Engine. Det handler i høj grad også om udvikling.

Ved at kombinere Google Web Toolkits mulighed for at skrive komplekse AJAX-baserede browser-applikationer i Java med den hurtige Java-udvikling baseret på Spring-frameworket i Spring roo, kan udviklingen af web-applikationer speedes op.

Det blev demonstreret af Ben Alex fra Springsource, der udviklede Spring Roo og Bruce Johnson, lederen af Google Web Toolkit-udviklingen. Sammen byggede de to en webbaseret applikation ved hjælp af integrerede værktøjer fra Springsource og Google.

"Vi bygger en GWT-frontend, en back-end med Roo og alt det gode fra Spring med mindre end 200 tastetryk," sagde Ben Alex.

Computerworlds virtuelt udsendte talte ikke antal tasteanslag, der blev brugt, men det tog kun et par minutter at få bygget en relativ simpel applikation. Først byggede Ben Alex backenden i Roo baseret på en database med to simple tabeller, som han oprettede ved hjælp af Roo.

Dernæst skulle frontenden, en AJAX-baseret browser-applikation byggges. Roo er integreret med GWT, så ud fra Roo's domænemodel - de to tabeller - blev der genereret en frontend ved hjælp af GWT.

Men det er ikke kun til udviklingsbrug, at Googles og Springsources værktøjer er integreret.

Integreret performance-optimering

Når webapplikationer vokser sig store, kan det være svært at finde ud af, hvor der opstår performanceproblemer.

Googles SpeedTracer kombineres med Springs Insight

I december kom Google med værktøjet SpeedTracer, der kan hjælpe med at finde performancemæssigt svage punkter i en webapplikation. SpeedTracer holder øje med, hvad browseren bruger tid på.

Den giver en meget detaljeret opgørelse af tidsforbrug.
Hvor mange millisekunder bruges på script-evaluering, HTML-parsing, garbage collection og lignende. SpeedTracer giver dog kun en diagnose af, hvad der foregår på klienten.

Ofte kan performanceproblemer skyldes, at server-applikationen af den ene eller anden grund er langsom. Her kommer værktøjet Spring Insight fra Springsource til hjælp. Den giver indblik i, hvad der sker på serveren.

De to værktøjer, SpeedTracer og Spring Insight, er integreret, så man kan få en samlet oversigt over en applikations performancebrug.

"Vi har kombineret alle kilder til latency, klient, netværk, server i ét view i SpeedTracer," siger Bruce Johnson.

Konkurrent til IBM og Oracle

Ifølge Paul Maritz bliver mere end halvdelen af alle nye Java-applikationer skrevet med anvendelse af Spring-frameworket.

Integrationen mellem Springsources og Googles udviklingsværktøjer vurderes af analytikere som en stærk kombination.

"Google-VMware alliancen er betydningsfuld," siger Forrester-analytikeren Jeffrey Hammond.

"Når du kombinerer Google og VMware, så har du en end-to-end platform, som kan hamle op med IBM og Oracle på Java-området. Spring er blevet brugt til at bygge backend-applikationer, mens Google Web Toolkit er populært til udvikling af klient-applikationer," lyder vurderingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere